Claus Mechlenborg |
7. marts 2011
Læs korte nyheder om historiske begivenheder
Livet som Farø-bonde
Det er synd at sige, at vi vælter os i dagbøger fra bønder, som levede i 1700-og 1800-tallet. Der findes dog enkelte. En af disse er netop blevet publiceret i en glimrende tematiseret udgave af Klavs Espen Gruno. Forfatteren har brugt år på arbejdet med dagbogen fra Farø-bonden Rasmus Stæhr (1769-1851). En ganske almindelig bonde, og dog. Han kunne læse og skrive, og så førte han oven i købet omgang med en præst. Berejst var han næsten også efter datidens målestok. Som ung stod han til søs og havde mere vid end så mange andre. I datidens rigide rangsystem var han nok at betragte som bonde, men i den samfundsklasse befandt han sig i den øvre halvdel. Hvad kan dagbogen så give os af ny viden? Kort sagt et indblik i dagligdagen. Han gør et større nummer ud af vejret. Ofte indledes dagbogen med betragtninger over vejr og vind, men vi får også indsigt i pengesager og handel. "Rasmus Stæhrs dagbog" er udgivet af Landbohistorisk Selskab og koster 185 kroner.
Kampagne for benådning af bokser
I 1910 udkæmpede den sorte sværdvægtsbokser Jack Johnson "århundredets kamp" mod den hvide Jim Jeffries. Kampen fik gevaldige racistiske undertoner, fordi Jeffries inden boksebraget bekendtgjorde, at han ville vise verden, at "den hvide mand er konge over alle andre". Jeffries tabte, og det medførte store raceoptøjer. Johnson skulle også rammes. Han var uden for ringen kendt for sine forhold til hvide kvinder, og det var en ekstra torn i øjet på visse amerikanere. I 1913 fik Johnson 10 måneders fængsel, fordi han havde ført en hvid kvinde over en delstatsgrænse med såkaldte "amoralske bagtanker", skriver Daily Mail. En større politisk kampagne er nu blevet søsat for at få præsident Obama til at benåde Johnson posthumt. Ligegyldigt, mener nogen, mens andre ser sagen som et historisk eksempel på uretfærdig behandling inden for det amerikanske retsvæsen.
Einstein-slægtninge udlover dusørI omegnen af 40.000 kroner. Det er størrelsen på den dusør, Albert Einsteins efterkommere har udlovet for oplysninger omkring omstændighederne ved drabet på tre medlemmer af den berømte familie i 1944. Albert Einsteins fætter Robert boede i Firenze i Italien under krigen. En dag, hvor Robert var ude, blev huset stormet af en deling tyske soldater. Soldaterne dræbte Roberts kone og to børn. Siden 2007 har politiet efterforsket sagen, og de har fundet ud af, at en ung tysk soldat forlod delingen inde i huset. Politiet leder efter ham nu i håb om, at han stadig er i live, skriver det israelske nyhedssite ynetnews.com.
Christen Scheels endeligtÅreladninger på op mod 400 gram blod. Læskedrikke. Natron. Og så et fodbad. Det var den kur, den 28-årige danske diplomat Christen Scheel blev udsat for i Sankt Petersborg. Lige meget hjalp det. Han fik en "stinkende diarre" og udåndede i oktober 1771. Straks efter dødsfaldet begyndte alverdens teorier om årsagerne til den unge mands død. Var det mord? Nej, skriver Jesper Munk Andersen i "Herregårdshistorie". Obduktionsrapporterne kunne tyde på en ganske ondartet halsbetændelse, som kroppen ikke kunne få bugt med.
historie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad