Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kogebog skal hjælpe danskerne med at spise op til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kogebog skal hjælpe danskerne med at spise op

Kokken Katrine Klinken står bag opskriften på rugbrødslagkagen. -- Foto fra bogen.

Kommenter Hold mig opdateret

Stop Spild Af Mad udgiver i dag en kogebog med bidrag fra blandt andre stjernekokke og politikere. Med den håber bevægelsens stifter, Selina Juul, at inspirere danskerne til et mere ansvarligt madforbrug

16 milliarder kroner havner hvert år i skraldespandene. For så mange penge smider danskerne årligt spiselig mad ud, og det svarer til, at hver dansk familie i gennemsnit ville kunne spare 10.000 kroner. Og hvis alt unødvendigt madspild blev undgået, ville vi på hele kloden kunne spare 10 procent af det samlede CO2-udslip.

Fakta som disse fik i 2008 Selina Juul til at starte forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, en oplysende græsrodsbevægelse, der hellere vil inspirere end at løfte pegefingre.

Derfor bliver en ny kogebog i dag udgivet i et samarbejde mellem Stop Spild Af Mad, forlaget Gyldendal og en række bidragydere som eksempelvis kokkene Thomas Rode Andersen fra restaurant Kong Hans, Francis Cardenau fra Le Sommelier og kogekonen Camilla Plum samt en lang række politikere, der leverer små fortællinger om deres holdninger til madspild, og hvad de gør for at undgå det.

Alle bogens opskrifter tager udgangspunkt i madrester, man kan have tilovers fra tidligere, og bagerst i bogen er der et reste-register, man kan slå op i.

Annonce
"I alt for mange almindelige kogebøger skal man indkøbe en lang række ingredienser, som man kun skal bruge lidt af. Men hvad så med resterne?", spørger hun.

Med reste-kogebogen håber Selina Juul og den over 6000 medlemmer store bevægelse at give danskerne et redskab til i det mindste at tænke på deres madspild.

"Vi er ikke et madspilds-politi, men vi håber at kunne bidrage til nye overvejelser og en ny bevidsthed. Det her skal blive en vedvarende trend," siger Selina Juul.

Derfor har alle medvirkende i bogen også bidraget frivilligt, og overskuddet fra salget går til Stop Spild Af Mads oplysende arbejde.

Sønderjysk rugbrøds- lagkage med hindbær

(1 kage eller ca. 12 stykker)

Rest: tørt rugbrød

6 æg (delt i æggehvider og

æggeblommer)

250 g sukker

150 g rugbrød

1 tsk. bagepulver

2 spsk. kartoffelmel eller

majsstivelse

100 g hasselnøddekerner

Fyld:

500 g friske hindbær eller

evt. kirsebær

7 dl piskefløde

1 stang vanilje

1 dl flormelis

ca. 1 dl kirsebærvin eller

kirsebærsaft

100 g god mørk chokolade

1. Pisk æggehviderne med sukker, til de er helt stive, og tilsæt en æggeblomme ad gangen.

2. Bland fint revet rugbrød (anvend evt. en foodprocessor), bagepulver, kartoffelmel eller majsstivelse og hakkede hasselnødder, og vend forsigtigt blandingen i æggeblandingen.

Fordel den i tre smurte lagekageforme. Bag i ca. 10 minutter i en 220 grader varm ovn.

3. Skyl bærrene forsigtigt og lad dem dryppe godt af. Udsten evt. kirsebærrene med en kirsebærudstener. Gem evt. nogle hele til pynt.

4. Pisk fløden til skum med kornene af vaniljen. Tilsæt flormelis.

5. Læg bundene på et kagefad. Stænk bundene med kirsebærvin eller -saft. Fordel flødeskummet og bærrene mellem lagkagebundene. Drys med hakket chokolade pa toppen og pynt evt. med hindbær eller hele kirsebær.

dalsgaard@k.dk

Stop Spild Af Mad – en kogebog med mere, udkommer i dag på forlaget Gyldendal, 191 sider, 299,95 kroner.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​