24 sorte citater

Claus Carstensen er en af de markante avantgardister inden for dansk lyrik gennem de sidste årtier. Man kan karakterisere Carstensen som en udpræget interaktionslyriker, hvorved der forstås, at der i hans poesi ofte opsamles og forarbejdes fragmenter fra andre værker.

Med en sådan flerstemmig strategi står Carstensen i modsætning til de centrallyriske digtere fra hans egen generation såsom Pia Tafdrup og
Søren Ulrik Thomsen, hos hvem digtene i højere grad fremstår som autonome værker med et særsprog og en monologisk udsigelse.

Når man ser på Claus Carstensens nyeste værk "S & H / Ansamling", står det straks klart, hvad man mener med en avantgardistisk montage.

Værket har for det første ikke den form, vi normalt bruger til at afgrænse litterære værker, idet der ikke er tale om nogen bog, men derimod om en plasticpose med gule ark i. For det andet består Carstensens værk ikke som normale litterære værker af forfatterens egne formuleringer, men derimod – parallelt til Marcel Duchamps readymades og 1960'ernes koncept-art – af citater, som digteren har fundet i en række forskellige bøger fra sit bibliotek.

Citaterne stammer fra såvel poetiske som kunstkritiske og andre faglitterære værker, og vi bevæger os mellem verdenslitterære koryfæer som den anarkistiske surrealist Antonin Artaud, den franske symbolist Stephane Mallarmé, den italienske filminstruktør Pier Paolo Pasolini, den svanske dramatiker Lars Norén, den russiske sølvalderdigter Anna Akhmatova, den tyske installationskunstner Joseph Beuys samt et antal mindre kendte skribenter.