Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kort om nye børne- og ungdomsbøger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort om nye børne- og ungdomsbøger

Bodil Bredsdorff: Kaptajnen i blommetræet. 84 sider. 149,95 kroner. Høst & Søn.

- Forside fra bogen.

Emneord for denne artikel

nyt | ungdomsbøger | kort
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Læs kort nyt om nye børne- og ungdomsbøger

"Den ydmyge amulet" indbragte debutanten Sascha Christensen en Orlapris for bedste fantasyroman, og man begiver sig derfor forventningsfuld ind i andet bind af Humaran-trilogien, "De unaturlige". Den unge forfatter overbeviste især med de opfindsomme beskrivelser af alt fra feers særlige væsen over besværgelser til dæmoner og hekseforsamlinger. Også i andet bind er der gode påhit og finurlige skildringer, især af livet i de små byer, Josephine og Liam kommer til på deres rejse rundt i verden efter amuletten, der rummer alverdens ondskab og derfor skal, men også gerne vil findes – ganske som ringen hos Tolkien. Men selvom der tales meget om magi, er en del af magien forsvundet; den i forvejen indviklede historie fortættes til en mørk og uanskuelig fortælling, der samtidig virker fortænkt og forvirrende, fordi hovedpersonerne enten holdes hen i uvidenhed eller simpelthen unddrages muligheden for at tænke sig ordentligt om. Til sidst begynder man som læser imidlertid at ane en sammenhæng i begivenhederne, og så stiger spændingen tilsvarende, så forhåbentlig vil man i tredje og sidste bind opleve historien folde sig ud på magisk vis.

Sascha Christensen: De unaturlige. 384 sider. 199 kroner. Bahnhof.

Annonce
Guni Martins historier er anderledes enkle, men det magiske univers har samme udspring i forestillingen om et kosmos af naturkræfter i balance med sig selv, hvor dyrene taler, og det er mennesket, der skal tilegne sig visdom og lære ydmyghed. Det er en måde at skrive fantasy på, der er nært forbundet med en spirituel tankegang. I "Fortællinger ved regnbuens fod" fortæller ørnemor til sine endnu ikke flyvefærdige unger ud fra farverne i regnbuen. Og i historier, der blander fabel, myte og eventyr, tager hun dem med til såvel jordens fjerne egne som fremmede planeter for at lære dem om liv og død, godt og ondt, mod og angst. Man kan savne både humor og lethed i det vældig harmonisøgende univers, men der er samtidig noget velgørende over den skønhed og alvor, der fortælles med. Og der er tilstrækkeligt med drama til børn fra fem til otte-ni år.

Guni Martin: Fortællinger ved regnbuens fod. Illustreret af Pia Falck Pape. 193 sider. 248 kroner. Attika.

Fra eventyrene til den virkelighed, der har lige så svimlende perspektiver, når Bodil Bredsdorff beskriver den: lavmælt, men med alle sanser åbne. Hun er en af dansk børnelitteraturs fineste realister, og senere på måneden deltager hun sammen med andre velanskrevne nordiske forfattere i Salon du Livre i Paris. Med i kufferten kan hun passende tage den nye kortroman "Kaptajnen i blommetræet". Det er en fortælling for de 9-12-årige om den første forelskelse og den aften, hvor barndommen med ét viser sig at være forbi. Dot ser tilbage på de år, hvor hun og Balthasar legede sig igennem sommerhusferierne, mens hun venter på, at det skal blive tid til at tage til den fest, han holder for sin klasse – og hvor hun ikke kender nogen. Med de forskellige tilbageblik over flere år kan forfatteren registrere de næsten umærkelige forandringer, der finder sted i forholdet imellem børnene, og der er mange fine iagttagelser i bogen: af forelskelsen som en selvforglemmende leg og af barnets spirende seksualitet.

Bodil Bredsdorff: Kaptajnen i blommetræet. 84 sider. 149,95 kroner. Høst & Søn.

At gå lige fra Bodil Bredsdorffs omhyggelige prosa til "Krænkelsen" af Bertill Nordahl er voldsomt, for det er på alle måder en rå bog, den erfarne forfatter og debattør har skrevet. Fra forsiden skriger et ansigt til læseren, at grænsen imellem barn og ung for længst er overskredet – tillige med alle andre grænser, for romanen handler om, hvordan den nye pige i klassen, Beatrice, krænkes af syv andre piger og drenge. Antallet er ikke tilfældigt, for de skal hver især forestille at handle ud fra en af de syv dødssynder, da gruppen af 16-årige en dag efter skole hænger ud i et forladt kolonihavehus, hvor de ender med at falde over pigen og ydmyge hende, indtil hun kan løbe nøgen hjem. Bogen er fortalt i syv kapitler ud fra hver af de impliceredes synsvinkel, og selvom det giver mange gentagelser, kunne det have været en udmærket idé, hvis forfatteren ellers var interesseret i at beskrive personerne som virkelige mennesker og ikke bare i at opstille moralske, psykologiske og sociale forklaringsmodeller ud fra sine egne holdninger. Er det ikke netop, når mennesker bliver til typer, at overgreb og krænkelser kan finde sted? Desværre passer det skematiske alt for godt til den mængde af sproglige klicheer, der ligeledes præger bogen. Så en vellykket roman er det ikke. Som oplæg til en debat imellem unge om et væsentligt emne kan "Krænkelsen" have en berettigelse, men heller ikke en bog til brug i undervisning skal være så dårligt skrevet, så sjusket sat op og have så mange korrekturfejl. Det er ikke godt nok.

Bertill Nordahl: Krænkelsen. 174 sider. 198 kroner. Forlaget Nielsens.

kultur@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​