Rokader redder ikke regeringer

Lars Løkke Rasmussen (V) gennemførte for et år siden en meget stor rokade, der skulle forny hele regeringsprojektet, men det er ikke ligefrem lykkedes. Tænk blot på, hvordan det er gået for De Konservative, der satte Lene Espersen ind som udenrigsminister i stedet for Per Stig Møller.

Nu kommer ingen af de nye ministre til at gennemføre lovgivning af betydning inden valget. Derfor er det vigtigste det ideologiske signal, Lars Løkke Rasmussen sender i selve valgkampen.

Her udgør de nye Venstreministre et liberalt hold af knap så unge løver, som kan udfordre Liberal Alliance.

Det efterlader dog et stort tomrum for de bløde midtervælgere og det såkaldte højskole-Venstre.

Her i avisen skrev vi i et 40-års-portræt af Søren Pind for godt et år siden, at han var Birthe Rønn Hornbechs og Bertel Haarders arvtager, fordi han på samme måde som de ville forsvare samfundets historiske, kulturelle og åndelige rødder.

Efterfølgende takkede Søren Pind for portrættet, men Birthe Rønn Hornbech var angiveligt rasende over det.

For hende var det rent ud fornærmende at nævne Søren Pind som hendes åndelige arvtager.

Et stykke af vejen var hendes vrede berettiget. For Søren Pind er ideologisk et andet sted. Symptomatisk indskærpede hun i går ved ministeroverdragelsen "sønnike," at integration er en central opgave. Hvorimod han selv betonede sin kulturkamp for danskhed og frihed som de vigtigste pejlemærker.

Efter rokaden er det svært at se, hvilke ledende Venstre-politikere der tegner højskole-Venstre. Svært at se, hvem der skal løfte fanen efter folketingsmedlemmer som Bertel Haarder, Britta Schall Holberg, Tina Nedergaard og Birthe Rønn Hornbech.

hoffmann@k.dk