Kristne friskoler bliver mere populære

"Omkring halvdelen af vores elever kommer i kirkelige sammenhænge og er fra meget brede retninger. Resten er ikke-kirkelige," siger friskolelederen.

Specielt skolens høje faglighed og forældrenes indflydelse på skolen opfatter han som en af skolens styrker.

"Forældrene er meget engagerede. De betaler til skolen, og så vil de også følge med i, hvad de betaler for," siger Thorkild Bjerregaard.

Carsten Hjorth Pedersen, der er leder af Kristent Pædagogisk Institut, som har forsket i kristne friskolers profilering, mener, at skolernes gode ry er en af årsagerne til fremgangen: "Skolerne har fået et godt renommé i kraft af en stærk værdibæring. Forældrene kombinerer den kristne profil med øget omsorg for deres barn. Tryghed, værdier og en ramme i form af en ideologi tiltaler forældrene, som ikke nødvendigvis er eksplicitte kristne," siger han.

En anden årsag er, at mødet med andre religioner er med til at øge interessen for ens egen religion:

"Fremgangen for de kristne friskoler kan ses som et udtryk for, at der er et behov for at søge tilbage til rødderne – i hvert fald for et segment i befolkningen. Religiøsitet er blevet vældig centralt i den offentlige debat i dag. Derfor er man ikke så forskrækket af religion, som man var for 20 år siden," siger Carsten Hjorth Pedersen og forsætter:

"Når man eksempelvis møder meget tydelig muslimsk religiøsitet, får man behov for at spørge ind til sine egne rødder. Spiritualitetens generelle fremvækst tror jeg også, de kristne friskoler profiterer af," siger han.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er det ikke kun de kristne friskoler, der oplever, at elevtallet stiger. Samlet for landets friskoler gælder, at elevtallet er steget fra 91.709 elever i 2006 til 99.873 elever i 2010.

Det svarer til 8 procent og er altså en mindre stigning end de kristne skolers 12 procent.

De kristne skoler vokser, selvom tilskuddet til friskoler er blevet reduceret, og selvom de er blevet pålagt særlige krav i forbindelse med regeringens ekstremisme-bekæmpelse.

Carsten Hjorth Pedersen mener, at friskolernes fremgang netop er et argument for, at de skal have lov til at holde fast i deres profil.

"Vi oplever for tiden, at der er et politisk pres på konformitet på det her område; internationale målinger, sammenligninger og optællinger. Hvis friskolerne bliver den samme grå grød, bliver der hverken grund til at søge dem eller give penge til dem. Derfor er det vigtigt for skolernes berettigelse og eksistens at bevare deres profil," siger han.

kirke@k.dk