Kirstine Dalsgaard Larsen |
9. marts 2011
Den tidligere direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, afrundede i går en foredragsrække på Vartov i København om Grundtvigs frihedssyn. Det blev til en tale imod Grundtvig, for det positive menneskesyn og for liberalisme under eget ansvar
Det var selve præmissen for aftenens foredrag, der i går blev anfægtet. Den tidligere direktør i Dansk Industri og nuværende bestyrelsesmedlem i en lang række virksomheder og organisationer samt formand for Kristeligt Dagblads bestyrelse, Hans Skov Christensen, var tydeligvis provokeret af foredragets givne titel "Økonomisk frihed – hvordan håndterer erhvervslivet balancen mellem frihed til eget og til fælles bedste".
Som sidste omgang i foredragsrækken "Er frihed det bedste guld?", arrangeret af Grundtvig-Akademiet, Vartov og tænketanken Cepos, skulle Hans Skov Christensen egentlig tale om balancen mellem de af Grundtvig opridsede modsætninger mellem to frihedsformer, men den købte Hans Skov Christensen ikke. Med hjælp af et par citater fra tidligere biskop Jan Lindhardts bog "Vores patetiske kultur" sprang han direkte ud i det:
"Lad mig starte med konklusionen: Jeg mener ikke, sondringen er særlig brugbar."
Titlen på indlægget stemte ganske vist overens med Grundtvigs sondring mellem to frihedsformer, forklarede Hans Skov Christensen: på den ene side friheden til det fælles bedste, altså en frihed, der kan strækkes så langt, som hensynet til fællesskabet tillader, og på den anden side den "tøjlesløse" frihed, der kun tilgodeser den enkeltes egoistiske interesser.
Men det var altså ikke en udlægning, der faldt i god jord hos foredragsholderen, der herefter forklarede sit udgangspunkt med den salme, som han havde valgt at indlede aftenen med, nemlig den svenske salmedigter C.R. Sundells "Du gav mig, o Herre, en lod af din jord", hvor en af passagerne lyder "Så lær mig, o Herre, at dig til behag, jeg bruger det pund mig blev givet."
"Du skal bruge det pund, der er dig givet. Du kan ikke bare bruge det gennemsnitlige og sige, at når du har lavet lige så meget som de andre, så er du færdig, så kan du tillade dig at holde fri," sagde Hans Skov Christensen og understregede, at netop den af Grundtvig udskældte "tøjlesløse" frihed er betingelsen for, at nye, geniale opfindelser og opdagelser kan gøres.
"Vi skal ikke være bange for ulighed. Ulighed er ikke et mål i sig selv, men den kan have fordele. Et gammelt ordsprog siger, at 'lige børn leger bedst', og det er sikkert rigtigt. Men jeg tror, man hurtigt kan føje til, at de ikke lærer ret meget af det," sagde han, omend han tilføjede, at det kommercielle samfund skal være underkastet visse regler, der skal følges.
"Jeg er ikke tilhænger af regulering, som kun har til formål at begrænse økonomisk frihed til eget bedste," sagde han og udpegede den værste slags reguleringer, nemlig de bløde retningslinjer, de etiske regelsæt, som ikke er egentlig lovgivning, men kodeks, der vinder frem i flere og flere lande.
"Skal der slet ikke gælde grænser for, hvad man kan bruge den individuelle frihed til? Jo, i høj grad! Men grænsen skal ikke dikteres ved tvang," sagde han og slog fast, at han modsat eksempelvis Luther tror på det grundlæggende gode i mennesket og en naturlig evne til at skelne mellem godt og ondt – og at visse fælles vedtagne værktøjer som eksempelvis menneskerettighederne godt kan bruges som rettesnore.
Har man evnerne, er man også forpligtet til at bruge dem, men det skal gøres på en ordentlig måde, opsummerede Hans Skov Christensen. Visse retningslinjer kan man derfor støtte sig til, når det er svært at være ordentlig.
"Resten må man så tage med sin sunde fornuft. Og håbe på tilgivelse, hvis det alligevel ikke lykkes. Og det er en sag mellem én selv og vores skaber," sluttede han.
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad