Krav om genfødsel er Kinas nye våben mod Dalai Lama

Den kinesiske ledelse har tidligere vist, at man er parat til at blande sig i religiøse anliggender. Da Dalai Lama i 1995 udpegede en lille dreng i Tibet som reinkarnationen af den afdøde Panchen Lama, gik Kina ind og blandede sig i sagen. Først bortførte man drengen, og dernæst udpegede man en anden Panchen Lama, som de færreste tibetanere i dag anerkender.

Resultatet kan meget vel blive det samme, når Dalai Lama dør, og den næste skal findes. Kina indførte for nogle år siden nye regler, der betyder, at Kina skal godkende alle nye ledere inden for tibetansk buddhisme, herunder også Dalai Lama.

"Det tibetanske folk vil ikke støtte en efterfølger, der er valgt af Kina efter min død," har Dalai Lama tidligere sagt under et besøg i Japan.

Dalai Lama har også kraftigt antydet, at hans efterfølger skal findes uden for Kinas territorium, og mange frygter derfor, at der i fremtiden vil være to Dalai Lamaer– én i Kinas Tibet og én i Indien.

Resultatet kan blive splittelse mellem tibetanerne og et endnu mere forbitret forhold mellem tibetanerne og det kinesiske styre. Siden opstanden i marts 2008 har Kina skærpet sikkerheden i alle de tibetanske områder. Tusinder er blevet fængslet, og forfattere, journalister og intellektuelle forfølges, sagde den tibetanske ministerpræsident i eksil, Samdhong Rinpoche, under et nyligt besøg i Tyskland.

Op til årsdagen for Dalai Lamas flugt og årsdagen for opstanden, den 14. marts, har Kina skruet op for retorikken, og partichefen i Tibet, Zhang Qingli, har beskyldt Dalai Lama for at være en "ulv i munkeklæder". Tibet er midlertidigt lukket for alle udenlandske turister, ifølge partichefen fordi det er meget koldt i Tibet lige nu, og fordi man har travlt med at forberede festlighederne i forbindelse med 60 års jubilæet for Tibets "fredelige befrielse".

bundgaard@k.dk