Ghettoerne slår igen

Rosenhøj er eksemplet på, at gadeplansprojekter og frivilligt initiativ lønner sig – og kan aflæses i statistikkerne. Siden 2007 har kvarteret oplevet et fald i antallet af hærværkstilfælde fra 32 til 6 sidste år. Brandepisoder er halveret fra 12 til 6 på tre år. Det almene boligbyggeri i udkanten af Aarhus har dermed formået at bevæge sig væk fra en status, der for blot en håndfuld år siden placerede området snublende tæt på en placering på regeringens "ghettoliste", hvor 26 boligområder i øjeblikket optræder.

Rosenhøj har haft succes med at tiltrække flere ressourcestærke beboere i kraft af specifikke udlejningsregler, hvor personer i job, studerende og ældre står forrest i køen til tomme lejligheder. Derudover har boligforeninger og Aarhus Kommune sat en stribe sociale aktiviteter i gang. Heriblandt Lejlighedsprojektet, hvor en lejlighed er omdannet til mødested for beboere, som får adgang til sagsbehandling, rådgivning og forskellige grupper og arrangementer. Folkene knyttet til Lejlighedsprojektet er også initiativtagere til fastelavnsarrangementet ved Søndervangskolen.

Men Rosenhøj er som boligområde langtfra alene om at gøre en aktiv indsats for at vende en negativ udvikling. I hovedstadsområdet, Svendborg, Esbjerg, Horsens og Herning melder boligselskaber, lokalpoliti, skoleinspektører, beboerforeninger og gadearbejdere om nye tider for deres ghettoer eller de boligarealer, som kæmper med samme problemer som ghettoerne. Rollemodelsordninger, boligforskønnelser, frivillige natpatruljer og mødregrupper skyder frem alle steder.

I Esbjerg er Stengårdsvej-kvarteret på regeringens ghettoliste, men lokalpolitileder og vicepolitiinspektør Lorenz Matzen siger, at udviklingen peger i retning af tider uden ghetto-stempel i den vestjyske by.

"Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, for der sker så meget derude. Siden regeringen satte bydelen på ghettolisten, har et lokalråd indkaldt til møder, så alle tænkelige initiativer kunne samles. Vi har eksempelvis haft 'tryghedsvandringer', hvor vi fra politiet sammen med kommune og boligforening kortlægger, hvad vi kan gøre for at skabe et mere trygt område. Vi er faktisk meget stolte af indsatsen i Stengårdsvej-kvarteret, og vi er helt klart fortrøstningsfulde omkring området."

Også Mikael Pedersen, en af stifterne af Futbol de Calle, et gadefodboldinitiativ, der skal hjælpe socialt udsatte børn i København, melder om positiv udvikling. Fodbolden har allerede rullet i flere af de områder, som er på regeringens ghettoliste, heriblandt Akacieparken i Valby, Mjølnerparken på Nørrebro og Tingbjerg i Brønshøj. Og den ruller fortsat, fortæller han.

"Det er tydeligt at mærke, at initiativet møder stor opbakning og har en gavnlig virkning i områderne. Vi håber, at en af følgevirkningerne ved fodbolden er, at der kommer flere positive historier fra de udsatte bydele."

Positive historier har socialminister Benedikte Kiær (K) hørt.

Fra besøg rundt i landet har hun konstateret fremgang på ghettofronten, og hun fremhæver, at regeringen med 1,7 milliarder kroner til boligsociale indsatser har haft en finger med i den positive udvikling.

Og hvis den positive udvikling skal fortsætte, nytter det ikke at omgøre regeringens planer om at rive boligblokke ned eller droppe ghettobegrebet om de mest udsatte områder, mener hun.

"Ghettobegrebet har længe været brugt vidt og bredt, og jeg mener slet ikke, det er det springende punkt i det her. Vi har bare defineret ghettoudtrykket for at skabe klare rammer. I forhold til nedrivninger har man i for eksempel Kokkedal revet en bygning ned og i stedet bygget et plejecenter. Vi skal sørge for, at man kan andet i områderne end at bo der. De skal åbnes udadtil, så der bliver skabt et spændende byliv," siger socialministeren.

De sociale initiativer spiller en yderst vigtig rolle i at skabe mere liv i de belastede områder, forklarer seniorforsker Hedvig Vestergaard fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, hvor hun har forsket i udsatte boligområder siden 1980'erne.

"Man skal vende problematikken om og spørge: 'Hvad nu hvis de sociale initiativer ikke var der?' De sociale initiativer sørger for sammenhængskraft mellem børn og unge og gør, at beboerne kan møde hinanden i hverdagen under 'normale' vilkår. Initiativerne er de byggesten, der får området til at fungere, men der er ikke en ting alene, som kan ændre udviklingen. Renoveringer, gadeplansprojekter og omfordeling af beboere kan ikke stå isoleret hver for sig, for det ene er ikke bedre end det andet. De steder, hvor man tager fat på alle fronter, er der, hvor det går bedst."

Men for at nå dertil er omverdenens syn på de udsatte områder nødt til ændres. Det sker ved at arbejde med sit image, siger Gunvor Christensen, som i flere år har forsket i udsatte boligområder ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

"Image og omdømme flytter rigtig meget. Det påvirker attraktiviteten, og derfor er det vigtigt at arbejde med boligområdernes omdømme, så man viser potentialet. Det gør man via de sociale initiativer, som blomstrer rundt omkring."

Det arbejder de med i Askerød-bebyggelsen i Greve. Kvarteret er på regeringens ghettoliste og har så dårligt et rygte, at kommunen har ansat "imagemedarbejdere" til at sætte fokus på de gode historier og den positive udvikling i området.

"Medierne kan godt være sort-hvide i deres omtale af ghettoerne. Det bliver nogle gange fremstillet, som om beboerne er ved at vælte velfærdstaten. Der er stadig masser at arbejde med, men jeg kan se en positiv udvikling, ellers ville jeg ikke blive ved med at lægge så meget arbejde i det," siger beboerformand Jørgen Fahlgren fra Askerød.

Integrationskonsulent i København Manu Sareen fremhæver også image og medier som kernepunkter i udviklingen af de sociale boligbyggerier:

"Når der kommer kreative projekter, sætter det en ny dagsorden. Pressen begynder at fortælle om de forskellige indsatser og er dermed lige så stille med til at ændre den negative opfattelse af områderne. Det er som ringe i vandet, og måske kan de mange små initiativer på langt sigt gøre, at mere ressourcestærke familier får lyst til at flytte ind," siger han.

Ved tøndeslagningen i Rosenhøj har 70-årige Birthe Bisgaard oplevet både svage og stærke familier flytte ud og ind. Hun har boet i Rosenhøj i mere end 40 år og synes, at medierne gennem tiden har overdrevet de negative historier om området. Når det er sagt, har Rosenhøj dog de seneste år rykket sig i positiv retning, mener hun.

"Her er afgjort blevet mere roligt, og der er ikke knallerter på fortorvene længere. Og så skal folk altså huske, at det er alle typer folk, der laver ballade – ikke bare indvandrerne. Jeg har aldrig oplevet problemer, for jeg tror på, at hvis jeg smiler til rødderne, smiler de tilbage. Og det gør de faktisk."

gehlert@k.dk

graa@k.dk