En tvivlsom fornøjelse

Journalist Jeppe Krogsgaard Christensen debuterer med en på flere måder tynd roman om en ung mand, der studerer litteraturvidenskab og har svært ved at finde sig selv

"Natjager" er en af den slags bøger, der flyver som en jetjager igennem bevidstheden uden at efterlade sig andet end et kortvarigt spor, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: Colourbox.
"Natjager" er en af den slags bøger, der flyver som en jetjager igennem bevidstheden uden at efterlade sig andet end et kortvarigt spor, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: Colourbox. Foto: Erwin Wodicka.

Nogle gange mærker man, at det, man læser, vil noget og kan noget, andre gange lades man uberørt og næsten ligegyldig. Det handler både om form og tema. Er sproget ikke lysende og levende, er fortællingen ikke forunderlig og gribende, og rejser bogen ikke spørgsmål, det endnu en gang er værd at overveje, så bliver læsningen kedsommelig, og læseren utålmodig. For den enkelte bog er principielt i konkurrence med al anden værdifuld litteratur, man endnu ikke har fundet tid til at læse.

Jeppe Krogsgaard Christensen, der debuterer med romanen "Natjager", er måske bedre kendt som rock- og litteraturkritiker ved Berlingske. Den lille roman, der udsendes på det ellers ukendte Byens Forlag, efterlader ikke noget imponerende indtryk. Faktisk er den faretruende nær ved at være en tynd roman om et ungt menneskets studietilværelse. Der synes at være umådelig langt fra de store internationale romaner, den unge navnløse mand stifter bekendtskab med, til det beskedne stykke litteratur, man sidder med mellem hænderne.

Når romanen ikke bare er kort, men også tynd, skyldes det først og fremmest, at bogens fiktion er meget lidt overbevisende. Det lykkes aldrig for forfatteren at etablere et overbevisende rum med troværdige, nuancerede karakterer, hvad der givetvis også har noget at gøre med en usikker stil. Der veksles mellem en mundtlig, barsk stil og en mere poetisk, fortænkt stil, uden at nogen af delene rigtigt fungerer. Fortælleren er for let gennemskuelig, karaktererne er for stive, og den udvikling, der finder sted, virker temmelig postuleret. Selv de små eksperimenter med grafisk layout gør ikke rigtig indtryk; det er alt sammen set før og bedre.

"Natjager" handler i korte træk om en ung mand fra omegnen af Købehavn, der er flyttet til hovedstaden for at studere litteraturvidenskab på universitetet. Han er som så mange andre studerende en hengiven læser af verdenslitteratur og går selv med drømme om en dag at skrive en roman. Som så mange andre unge mennesker har han vanskeligt ved at finde den kæreste, der passer præcis til ham og hans forestillinger om kærligheden. Den ene kæreste vil gerne have ham, men hun er ikke interessant nok, den anden kæreste er brusende interessant, men en dag vil hun ikke længere have ham, fordi han ikke i længden interesserer hende. Dilemmaet er så klassisk, at det ligner en kliché.

Når det ikke flasker sig efter den unge mands hoved, så drikker han sig fuld og opfører sig aldeles tåbeligt i det københavnske natteliv, hvad der selvfølgelig slet ikke er ufarligt. Den selvdestruktive adfærd og indsigten i sin egen indbildskhed får mod slutningen den unge mand til at søge tilflugt i en mere overskuelig tilværelse uden for København.

Hverken i form eller tema er der særlig meget at komme efter hos Jeppe Krogsgaard Christensen. Andre forfattere har beskrevet den usikre og drømmende studietilværelse med langt større overbevisning, indlevelse og tyngde. "Natjager" er en af den slags bøger, der flyver som en jetjager igennem bevidstheden uden at efterlade sig andet end et kortvarigt spor.

kultur@k.dk

Jeppe Krogsgaard Christensen: Natjager. 144 sider. 199 kroner. Byens Forlag.