Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen EU sidder med nøglen til kompromis om Kosovo til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU sidder med nøglen til kompromis om Kosovo

Italienske militærkøretøjer kører under de albanske flag (forest), i den sydlige albansk-dominerede del, og serbiske flag (bagerst), i den nordlige serbisk-dominerede del af den etnisk opdelte by, Mitrovica i Kosovo, den 7. marts, 2011.

- Valdrin Xhemaj/Scanpix.

Emneord for denne artikel

dialog | historisk | EU | selvstændighed | Serbien | Kosovo | mellem
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Historisk dialog mellem Kosovo og Serbien kom forsigtigt fra start i denne uge, da de to lande mødtes for første gang, siden Kosovo erklærede selvstændighed i 2008. Den sårbare dialog kan dog ryge af sporet

Det var med tilbageholdt åndedræt, at repræsentanter for Kosovo og Serbien tirsdag eftermiddag satte sig til forhandlingsbordet i Bruxelles i et forsigtigt skridt mod forsoning og samarbejde, og tog hul på første runde af det, der er blevet udråbt som en historisk dialog.

Sporene skræmmer fra midten af 00'erne, hvor en række forsøg på internationalt medierede forhandlinger mellem Beograd og Pristina strandede, og Kosovo i 2008 egenhændigt erklærede selvstændighed. Siden har de to lande ikke siddet ved samme bord.

Nu skal de to forhandlingsledere, den serbiske diplomat Borko Stefanovic og Kosovos vicepremiereminister Edita Tahiri over de næste mange måneder forsøge at genskabe tillid mellem de to regeringer, og i første omgang løse de mange praktiske problemer, Kosovos borgere slås med i dagligdagen, fordi Serbien nægter at anerkende landets selvstændighed: Som manglende telefonforbindelse til de serbere, der bor i Kosovo, eller Kosovos pas, der ikke er gyldige i Serbien, hvilket betyder at kosovoalbanerne ikke kan rejse til landet, og må rejse gennem Albanien og Montenegro, hvis de skal til det øvrige Europa.

Annonce
Kosovo er et land præget af dyb fattigdom, korruption og organiseret kriminalitet. Den nordlige, serbisk kontrollerede del er stort set afskåret fra resten af landet. Og Kosovos uafklarede grænser gør det svært at opbygge de nødvendige statslige institutioner, retssikkerhed, og skabe fremskridt i landet. Det er en kilde til ustabilitet i regionen, som EU ikke ønsker. Der er derfor et akut behov for en normalisering i Kosovo.

Og her lurer Kosovos uafklarede status i kulissen, selvom dette spørgsmål ikke officielt er på dagsordenen i Bruxelles. For uden en løsning på den fastlåste situation i Nordkosovo er det svært at skabe normalisering og stabilitet i landet.

Det vil kræve store kompromiser fra begge sider. For på trods af den forsigtige optimisme efter ugens første møde, står de to lande stejlt over for hinanden i dette spørgsmål. Regeringen i Pristina frygter en de facto deling af landet, og serberne nægter indædt at anerkende Kosovo som et selvstændigt land. Det gør dialogen uhyre sårbar, da mange af de praktiske spørgsmål hurtigt kommer til at handle om Kosovos status.

Samtidig står regeringerne i både Pristina og Beograd i øjeblikket med en række hjemlige problemer.

Kosovos nyvalgte premiereminister Hashim Thaci er svækket og uden stor opbakning i parlamentet efter omfattende valgsvindel i decembers parlamentsvalg og Europarådets rapport et par uger efter, der udråbte Thaci som bagmand for illegal organhandel under krigen i Kosovo. Serbien på den anden side, står over for et parlamentsvalg til næste år, og med en opposition der har vokset sig stærkere og som vil beskylde den serbiske regering for at være forræder, hvis den er for imødekommende over for Kosovo.

Pristina og Beograd kan derfor få svært ved at sælge de nødvendige kompromiser til deres befolkninger, hvilket i yderste konsekvens kan få dialogen til at bryde sammen. Og det er langt fra ønskværdigt for EU, der har brug for at vise, at det har udenrigspolitisk troværdighed i sin egen baghave.

Det er kun lykkedes EU at få de stridende parter til forhandlingsbordet ved hårdt pres og løfter om, at en succesfuld dialog kan bringe dem tættere på EU. Men hvor stort et trumfkort, løftet om EU-integration kan blive, er afhængigt af to ting: Om EU dels formår at komme med et tilbud, der er generøst nok til, at et kompromis bliver salgbart på hjemmefronten. Og dels formår at sætte tommeskruerne på, så det bliver klart, at uden en vilje til indrømmelser er vejen til EU lukket.

Måske er Beograd ved at indse alvoren. Den serbiske regering har op til dialogen været langt mere tilbageholdende i sin retorik end tidligere. Det kunne være et signal om, at behovet for kompromis er vokset.

stubbe@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​