Vildfarelser. Ligestilling skal hjælpes på vej

CHARLOTTE DYREMOSE (K) påstår, at S og SF?s ligestillingsudspil lægger op til, at vi alle, drenge og piger, mænd og kvinder, skal være så ens som muligt. Intet kunne være mere forkert. Tværtimod er sigtet, at flere skal opleve at have lige muligheder.

Det er ikke uden grund, at der de seneste 10 år er langt mellem de positive fremskridt at spore på en række områder: Løngabet mellem mænds og kvinders løn er stort set uændret på cirka 18 procent, det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt, så lønforskellene mellem mande- og kvindelønninger har været nogenlunde konstant i perioden.

Trods ligelønslovens krav om kønsopdelte lønstatistikker til virksomheder med over 35 ansatte er det et meget begrænset antal virksomheder, der faktisk lever op til lovens krav.

Tilsvarende i forhold til indsatsen over for den skæve kønsbalance i ledelser og bestyrelser. Undersøgelser peger på, at flere kvinder i bestyrelser faktisk gavner bundlinjen, samt at de danske kvinder er overmåde kvalificerede – de får bare ikke chancen. Til gengæld rekrutteres danske kvinder i stor stil til norske bestyrelser.

Når det kommer til mænds muligheder for at holde barsel med deres børn, står det også skidt til, fordi faderen ikke har en selvstændig ret til orlov. Orlov til far kræver, at han kan vinde forhandlingerne med både arbejdsgiver og moderen, som jo ofte holder rigtig godt fast i sin orlov. Svenske undersøgelser peger ellers på, at kvinders løn får et positivt løft, når far går på barsel.

I stedet for at fylde debatten med pseudofloskler om ensliggørelse med videre er det på tide, at Charlotte Dyremose kommer ud af osteklokken og begynder at se virkelighedens udfordringer i øjnene frem for at bilde sig selv og omgivelserne ind, at forandringerne kommer af sig selv. Det gør de ikke.

Pernille Vigsø Bagge er medlem af Folketinget og SF?s ligestillingsordfører