Fagre nye mobiltelefoni

"Når fremskridtet bliver Gud, dør mennesket som slave", sagde den engelske forfatter Aldous Huxley (1894-1932) i sin dystre fremtidsvision "Fagre nye verden" fra 1932. Men Huxley havde ikke forudset den moderne teknologis hypnotiserende effekt.

Lige nu går udviklingen så stærkt, at det elektroniske grej, man netop har investeret i, er blevet forældet nærmest på købsdagen. Måske derfor den store fascination af gadget-dimserne. Men det er da også fantastisk, alt det, man kan – købe og downloade viden, underholdning, musik og bøger. Havner man i en diskussion om, hvem der vandt slaget ved Trafalgar, kan tvisten afgøres her og nu med et dask på skærmen.

Er der grund til bekymring? Jeg aner det ikke. Men der er noget usanseligt, ukropsligt og zombieagtigt over de nye kommunikationsmidler. Det er jo maskiner, og dem er der ikke meget sjæl i. Og hvad med glæden ved at sidde med en smuk bog i hånden? At kunne nærstudere coveret til den nye cd med Bob Dylan? Og tænde radioen klokken 12, for nu er der Radioavisen?

Forleden lå der så en æske på mit og mine kollegers skriveborde med en flot ny telefon i. En iPhone 4, som vist er sidste skrig inden for den slags. Den kan alting undtagen at lave kaffe og passe børn. Jeg måtte have hjælp til at aktivere simkort og telefonsvarer af den tekniske supporter, der mest var hidkaldt for at få avisens nye omstillingsbord til mobiltelefoni til at fungere. Jeg skal nok blive gode venner med den, ligesom jeg er blevet det med computeren, mailen, Google og mobilen – det lover jeg.

Men da jeg samme aften var til et selskab, hvor snakken gik om, at snart kan alle aviser kun læses på iPad, var jeg lige ved at græde. Hvad bliver det næste?

remar@k.dk