Anna Mee Allerslev |
12. marts 2011
MUSLIMER I KØBENHAVN føler tættere tilknytning til deres by og deres lokalom råde end til Danmark. Det viser en ny undersøgelse, netop offentliggjort af den engelske fond Open Society Foundations.
Rapporten giver os nogle værdifulde informationer om, hvordan vi lever sammen i København, hvordan vi opfatter hinanden, og hvorfor det er så vigtigt, at mangfoldighed gennemsyrer alt, hvad vi siger og gør.
Det er et opgør med alle myter om parallelsamfund og et stærkt budskab om, at det er nemt at blive københavner – at alle grupper af københavnere føler sig hjemme netop her. Det ligger rigtig godt i tråd med Københavns mangfoldigheds- og inklusionspolitik.
Muslimerne i undersøgelsen siger: "Dansker? Nja ..." "Københavner? Ja." "Nørrebroer? Helt sikkert!".
Halvdelen af Københavns muslimer vil gerne ses som danskere, men kun en femtedel tror, andre ser dem på den måde. Barriererne er blandt andet det danske sprog, men også regeringen har gjort det svært at blive dansker. Rapporten viser, at muslimerne har lav tillid til regeringen og ikke føler, de har indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet i deres land. Det er et meget alvorligt problem, og det understreger efter min mening, hvor stor betydning det har, hvordan vi taler om hinanden.
Samtidig har muslimerne i undersøgelsen nemlig en relativt høj tillid til politikerne i København. De har med andre ord opdaget, at den politik, der bliver ført på landsplan og i København, er forskellig. Det er nemmere at være københavner end at blive dansker.
Endelig viser rapporten, at vi er tættere på hinanden, end vi tror. Mange har den fordom, at hvis man er muslim, går man meget op i sin religion. Det behøver ikke være tilfældet. Når man spørger muslimer, hvad de vigtigste værdier er, svarer de ikke religion, men familie. De fleste går mest op i deres familie og venner, selvfølgelig gælder det både muslimer og ikke-muslimer.
Så myten om parallelsamfund kan vi godt se at få aflivet. Både muslimer og ikke-muslimer svarer i rapporten, at de forskellige etniske grupper enes fint. Man hjælper hinanden og har tillid til hinanden. De fleste har daglig eller ugentlig kontakt med mennesker fra andre etniske grupper, især på arbejdet og i uddannelsessystemet.
Det betyder naturligvis ikke, at der ikke findes problemer. Men vi skal være med til at nedbryde nogle af de fordomme, myter og fjendebilleder, der bliver skabt i medierne, for virkeligheden ligger langt fra myten. Vi ligner hinanden mere, end nogle vil være ved.
Anna Mee Allerslev (R) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad