En omstridt høring i USA's kongres om fundamentalisme i det muslimsk-amerikanske miljø udløser beskyldninger om heksejagt
Terrorgrupper som al-Qaeda forsøger aktivt at rekruttere amerikanske muslimer til at udføre dødelige angreb i USA, og derfor er det nødvendigt at granske islamisk radikalisering i det muslimsk-amerikanske samfund. Det mener det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Peter King, der som formand for kongresudvalget for hjemlandets sikkerhed denne uge igangsatte stærkt omstridte høringer om islamisk ekstremisme i USA.
Høringerne, der på åbningsdagen i torsdags udviklede sig til en slags politisk teater præget af vrede meningsudvekslinger og tårevædede vidnesbyrd, genantænder en landsdækkende debat om bekæmpelsen af hjemmedyrket terrorisme. Og høringerne sætter sindene i kog. Kritikere betegner dem som en heksejagt på en religiøs minoritet og argumenterer for, at granskningen bør inkludere andre yderligtgående grupper som højrefløjsmilitser og miljøekstremister. Andre ser indvendingerne som udtryk for en skadelig politisk korrekthed, der vender det blinde øje til kendsgerningerne.
Selv afskriver Peter King balladen som "furore og hysteri" og referer blandt andet til meningsmålinger, der viser opbakning til selvmordsterror blandt en lille gruppe amerikanske muslimer.
"Disse høringer er bydende nødvendige. Jeg ser kendsgerningerne i øjnene. Det gør mine kritikere ikke," siger han.
Peter King beskylder moskéer i USA for at være arnested for fundamentalisme og anklager det muslimsk-amerikanske samfund for at undlade at samarbejde med ordensmagten om terrorbekæmpelse. Slægtninge til unge ekstremister er indkaldt som vidner, og blandt de, der i torsdags afgav vidnesbyrd, var somalisk-amerikanske Abdirizak Bihi, hvis nevø rejste fra USA til Somalia for at træne med en militant islamistisk gruppe. Ifølge Bihi advarede amerikanske moskéledere familien mod at samarbejde med de amerikanske myndigheder.
"Udfordringen er, at miljøet mangler stærke og ægte ledere, der kan gengive de virkelige holdninger blandt de gennemsnitlige medlemmer af vores samfund," forklarede Abdirizak Bihi.
Især religiøse og borgerretsledere er i oprør over høringerne, som sammenlignes med tidligere tiders heksejagter på politiske og etniske mindretal som japansk-amerikanere i 1940'erne og kommunister i 1950'erne. En gruppe prominente lokale imamer, præster og rabbinere deltog i søndags i en demonstration på Times Square i New York, hvor et islamistisk bilbombeangreb sidste år blev forpurret af en årvågen muslimsk gadesælger.
"Disse høringers underliggende præmis vil stigmatisere amerikanske muslimer," sagde den kendte rabbiner Marc Schneier i en tale til demonstranterne.
Den ene af blot to muslimer i det 435 medlemmer store Repræsentanternes Hus, Keith Ellison, brød sammen, da han på første høringsdag forsvarede sine trosfællers patriotisme. Ellison, der kritiserer høringerne for at puste til antimuslimske holdninger i den amerikanske befolkning, afsluttede sit vidnesbyrd med en historie om en muslimsk redningsarbejder, der omkom i forsøget på at redde menneskeliv under terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
"Efter tragedien spredte nogle mennesker falske rygter og spekulerede, at han i virkeligheden var på angribernes side, fordi at han var muslim. Hans liv bør ikke defineres som medlem af en etnisk gruppe eller medlem af en religion, men snarere som en amerikaner, der gav alt for sine landsmænd," sagde Ellison.
Andre meningsdannere bakker op om høringerne. I avisen Washington Post skriver kommentatoren Ruth Marcus eksempelvis, at Peter King "stiller de rigtige spørgsmål". Der findes forskelligartede kilder til terrorisme, men yderligtgående islam er "den største og farligste", konstaterer hun.
Ifølge en meningsmåling fra Gallup i denne uge mener kun 53 procent af den amerikanske befolkning, at "muslimske amerikanere støtter USA". Kongreshøringerne er planlagt til at fortsætte det næste år.
nyholm@k.dk