"Scientology fungerer lige som eksempelvis Jehovas Vidner og Amish-folket i USA, hvor man også socialiseres ind i bevægelsen. Mange mistror verden uden for Scientology, fordi de ikke har talt med ikke-scientologer i flere årtier. Og de frygter både repressalier fra bevægelsen og ikke at blive forstået af verden udenfor, hvis de hopper af. Alt i alt er det ikke underligt, at det tager dem årevis at forlade bevægelsen, og at de bagefter ikke har lyst til at fortælle om det," siger hun.

Det er alligevel lykkedes Elisabeth Tuxen Rubin at få dem til det. 16 af de 43 eks-scientologer har hun interviewet i timevis, og det har givet et unikt billede af, hvordan medlemmerne bliver rekrutteret, hvordan bevægelsen er bygget op, og ikke mindst hvad det betyder for medlemmerne, når de vælger af springe fra. Noget af de mest opsigtsvækkende er, at de 43 uden undtagelse stadig holder fast i deres tro på læren i Scientology. En lære, der er formuleret af bevægelsens stifter, L. Ron Hubbard. De gør det på trods af års undertrykkelse og en opbygget mistro til lederne i organisationen. Og fordi de inderligt tror på, at der ikke findes bedre måder at leve sit liv på. Selv folk, der forlod Scientology i 1982, har ikke ændret deres overbevisning en millimeter, og den er identisk med den praksis, afhoppere fra 2004 lever efter.

"Troen visner ikke over tid, tværtimod. Mange siger, at de især forlod Scientology, fordi lederne ikke længere fulgte L. Ron Hubbards lære præcist nok. Afhopperne er stadig overbevist troende på linje med scientologer i organisationen. Når de har valgt at tale med mig, er det ikke bare for at skælde ud på Scientology, men mindst lige så meget for at give et andet billede af, hvad bevægelsen og scientologien også er," forklarer Elisabeth Tuxen Rubin.

Når det lykkes afhopperne at fastholde deres overbevisning, skyldes det formentlig, at alle de eksscientologer, hun har talt med, har været medlemmer i mange år og højt placeret i organisationen. De fortæller, at der også er eksempler på mere løst tilknyttede afhoppere, som ikke fastholder deres overbevisning. Måske fordi de aldrig rigtig har været der, men mest har været med på grund af det stærke sociale fællesskab. En mindst lige så vigtig faktor i fastholdelsen er, at de bevæger sig i et løst, men lukket netværk af andre eksscientologer og brugere af Scientology. Her kan de opretholde det scientologiske liv, de levede før, og her kan de bruge og udvikle de teknikker, der er grundlaget for bevægelsens trossystem. Kort fortalt drejer det sig om at kunne opløse de såkaldte engrammer i kroppen, som er knuder af hæmninger og irrationel adfærd. De opløses gennem Ron Hubbards selvudviklede terapisystem, der giver mulighed for at sætte sig selv, men også andre, fri. Teknikkerne, som erhverves gennem dyre kurser, er ifølge scientologien en grundlæggende værktøjskasse, der både giver svar på livets store spørgsmål og praktiske evner til eksempelvis at helbrede sig selv og andre, lede virksomheder eller opdrage børn. Der er ikke noget gudsbillede, men en forestilling om, at man kan forbedre sig selv og verden gennem teknikkerne. Og de teknikker fungerer lige så fint uden for organisationen som inden for, mener de frafaldne.

"Eksscientologerne i min undersøgelse mister ikke deres nyreligiøse tro eller melder sig ind i en af de store, etablerede religioner i stedet, sådan som forskningen ofte konkluderer. Derfor er det oplagt at undersøge hele dette område med friske øjne, for det åbner mulighed for at lære nye ting om de nye religiøse bevægelser," siger Elisabeth Tuxen Rubin.

henriksen@k.dk