Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Har Europa råd til 151 millioner pensionister? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har Europa råd til 151 millioner pensionister?

Franskmænd på gaden sidste år i Paris i demonstration mod pensionsreformer.

- Fred Dufour/AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Europa-parlamentet | EU | pensioner | Hans Martens | Anne E. Jensen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Pensionssystemerne i EU er under massivt pres. Tyskerne har en pensionsalder på 67 år, grækernes ligger på 50-55 år. "Den går bare ikke," siger Anne E. Jensen (V). Allerede fra næste år vil den europæiske arbejdsstyrke begynde at skrumpe

Pensioner er på alles læber i disse dage. Den tyske kansler, Angela Merkel, vil have dem skrevet ind i en ny konkurrencedygtighedspagt, der skal binde alle euro- landene til at hæve deres pensionsalder. EU-Kommissionen har fået 1700 svar på den høring om pensionspolitikken, som lige er afsluttet. Og befolkningerne har været på gaden fra Paris til Athen for at protestere mod planlagte forhøjelser af pensionsalderen. Og herhjemme har reaktionen på opgøret med efterlønnen været et forvarsel om, hvilken slags ballade det giver, når man piller ved folks ret til at trække sig tilbage.

Men samtidig er det tydeligt, at man overalt i unionen mærker den kolde luft under fødderne. Allerede fra næste år vil antallet af folk i den erhvervsaktive alder begynde at falde i EU, i takt med at de store generationer når pensionsalderen, levealderen stiger, og unge europæiske kvinder får færre børn. Konsekvensen er, at man går fra i gennemsnit at have fire arbejdende europæere for hver pensionist til kun at have to i 2060, når 151 millioner europæere vil være over 65 år.

"Vi er på vej mod en fuldstændig ubæredygtig situation for de europæiske velfærdssamfund," siger Hans Martens, der er leder af tænketanken European Policy Centre i Bruxelles og specialist i Europas økonomiske og sociale modeller.

Ifølge ham er den europæiske måde at indrette pensionen på fuldstændig forældet:

Annonce
"Vores pensionssystemer blev skabt for 100 år siden på et tidspunkt, hvor arbejdslivet udgjorde 71,5 procent af vores liv. Nu er det tal 47,6 procent," siger han og påpeger, at der langtfra bliver gjort nok for at imødegå de voksende skævheder mellem det arbejdende folk og dem, de skal forsørge.

"Nogle lande har slet ikke taget hul på reformerne," siger han og nævner Italien, Grækenland og Ungarn som nogle af de værste syndere på den konto.

Mandag i sidste uge mødtes EU's beskæftigelsesministre for at diskutere, hvad unionens fælles svar på et aldrende samfund skal være. Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) var der almindelig forståelse blandt de 27 lande om, at den nuværende kurs "under ingen omstændighed hænger sammen". Men samtidig var der voldsom uvilje mod, at EU skulle blande sig i, hvordan landene tackler udfordringerne.

"Det vigtigste er, at det er landene selv, der bestemmer," sagde beskæftigelsesministeren efter mødet.

"Det her er et nationalt anliggende. Det ændrer ikke på, at vi godt kan diskutere det og presse hinanden til at gøre det bedre. Men vi gør opmærksom op, at det er noget, som EU skal holde sig væk fra."

Imens arbejdes der alligevel lige nu fra to forskellige hold på at gøre pensionsspørgsmålet mere europæisk.

Det ene spor er den konkurrencedygtighedspagt, som Tyskland og Frankrig har iværksat i første omgang primært for landene inden for eurozonen og uden om det almindelige EU-samarbejde. Den skal sikre, at ingen af deltagerne i den fælles mønt kører sig selv ud over den økonomiske afgrund og bringer de andre lande i fare, herunder også i forhold til håndteringen af en aldrende befolkning. Der er ikke sat noget tal på, hvad den ideelle eurozone-pensionsalder skal være. I stedet skal eurolandene identificere svaghederne ved deres pensionssystemer og fremlægge planer for, hvordan de har tænkt sig at rette op på problemerne.

Det andet spor gælder EU-Kommissionens opfølgning på den såkaldte grønbog om pensioner, der har været i høring siden sommeren, og som er blevet diskuteret ved konferencer, offentlige debatmøder, i EU-Parlamentet og i de 1700 skriftlige svar til bureaukraterne i Bruxelles på, hvordan EU-Kommissionen skal gribe spørgsmålet an, når man fremlægger en egentlig køreplan for området til efteråret. Her anerkendes det, at det ikke er en egentlig del af EU's jobbeskrivelse at blande sig i, hvordan landene bygger deres pensionssystemer op. Der, hvor EU har magt, er blandt andet over den måde, de finansielle institutioner behandler surt opsparede pensionspenge på, så man ikke risikerer, at spillelystne bankfolk og uforudsete kriser på de globale finansmarkeder æder af dem. Og ved at sikre folk, der arbejder på tværs af grænserne i unionen, at de kan tage deres pension med sig, når de rejser.

Men selvom EU ikke har nogen egentlig indflydelse på, hvordan landene stykker deres nationale pensionsordninger sammen, forlyder det, at man blandt andet vil finde måder at lægge pres på landene på for at få sammenkædet den voksende levetid med pensionsalderen og få fjernet de forskellige efterlønsordninger for at få folk til at arbejde længere.

I Europa-Parlamentet har Venstres Anne E. Jensen fulgt spørgsmålet nøje, og hun mener, at EU-Kommissionens rolle som den, der overvåger og sammenligner landenes indsatser, kan hjælpe regeringerne til at få truffet de rette beslutninger.

"Det kan være en hjælp og støtte, at man udefra får en kraftig påmindelse om, hvad der er behov for at gøre," siger hun.

Men hun indrømmer, at den såkaldte "naming og shaming"-metode, hvor man hænger synderne ud til offentligt skue, når de ikke lever op til forpligtelserne, har prellet fuldstændig af på mere reformresistente lande som for eksempel det kriseramte Grækenland, der ikke er uvant med at være bundskraber i europæiske sammenligninger.

Derfor har hun også forståelse for, at et stærkt euroland som Tyskland presser på for at få mulighed for at stramme tommelskruerne en ekstra gang blandt medlemmerne af den fælles mønt, hvis der ikke bliver taget de nødvendige politiske valg for at komme på ret kurs. Eftersom det er tyskerne, der garanterer størstedelen af de gigantlån, der er blevet givet til først den græske og nu den irske stat.

"Angela Merkel kan ikke forsvare, at hun skal hjælpe med en stor græsk gæld under risiko for, at de tyske skatteborgere skal betale, når de tyske skatteborgere har en pensionsalder på 67, og grækernes ligger på 50-55 år. Den går bare ikke," understreger Anne E. Jensen.

"Det handler ikke om mere magt til EU, det handler om, at når du forgælder dig nok, har du pantsat din frihed til dine kreditorer," siger hun.

Hvordan pagt og pensionspolitik ender med at se ud, er langtfra afgjort endnu. Men ballet er for alvor åbnet.

"De seneste 12 måneder har vi set en livlig debat om pensionsreformer. Dette år tegner til at blive lige så intenst," sagde den ansvarlige EU-kommissær, Laszlo Andor, ved et møde i EU-Parlamentet for nylig.

Og som enhver kender af Bruxelles-boblen ved, så er "livlig debat" eurokrat-slang for vild uenighed.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​