Stadig flere frivillige danskere tilbyder at våge hos døende på plejehjem, hospitaler og i private hjem. Antallet af vågetjenester er mere end fordoblet på to år
Ingen skal dø alene. Sådan lyder mottoet for de mange frivillige, der i de senere år i stadig større antal melder sig til at våge hos døende medborgere. Både Ældre Sagen, Samvirkende Menighedsplejer og Dansk Røde Kors organiserer vågetjenester, og hos sidstnævnte er det organisationens hurtigst voksende aktivitet. Dansk Røde Kors begyndte på Bornholm for syv år siden, og fra 2008 til 2010 voksede antallet af vågetjenester i organisationen fra 21 til 47 – fra 198 til 374 frivillige.
"Vi har ingen problemer med at finde frivillige. Og de er fantastisk engagerede og dygtige med et stort medmenneskeligt hjerte," siger Christina Rasmussen, udviklingskonsulent i Røde Kors.
Ældre Sagens vågetjenester er lokalt forankret, og hovedkontoret har ikke eksakt tal på antallet af tjenester, siger Peter Lindblad, socialhumanitær konsulent
"Men der kommer lige så stille roligt flere tjenester – et par stykker ekstra hvert eneste år," siger han.
De frivillige har ofte en professionel fortid med omsorg. Andre har passet døende pårørende. Og ofte er deres arbejde båret af indignation:
"Mange af de tidligere professionelle har i mange år oplevet, at der ikke var ressourcer til at sidde hos de døende. Nogen siger, at de har haft dårlig samvittighed i mange år, og har tænkt, at her ville de gøre en forskel, når de fik chancen. Ligesom fødslen er døden helt afgørende i et menneskes liv, og for vores frivillige er det afgørende, at man ikke er alene. Vi vil alle sammen helst dø omgivet af venner og familie, men når det ikke kan lade sig gøre, er et medmenneske også godt nok," siger Christina Rasmussen.
Men det kan være hårdt at være vågekone, påpeger hun:
"Det er en ensom tjeneste, og det er også en meget uselvisk aktivitet, for brugeren står jo ikke bagefter og siger: 'Tusind tak skal du have.' Tit er den døende ikke ved bevidsthed. Men de frivillige er ikke i tvivl om, at den døende fornemmer deres nærvær, og at de gør en forskel."
Mette Raunkiær, forsker ved Palliativt Videnscenter, har lavet en undersøgelse af døendes ønsker blandt uhelbredeligt syge ældre på tre plejehjem. Hun mener ikke, det er uproblematisk at bruge vågetjenester:
"Det er en fin intention. Men de ældre, jeg har talt med, giver udtryk for, at det er vigtigt, at de mennesker, der er omkring dem, når de skal dø, er nogen, de kan lide, og nogen, der kan lide dem. Mange vil helt sikkert hellere have, at det er personalet end en vågekone. Men det kan da være det næstbedste alternativ, hvis man ikke har nogen andre," siger hun.
Organisationerne understreger, at de frivillige ikke yder professionel pleje.
"Vi er der som erstatning for en pårørende. De frivillige kan skabe ro, nærvær og omsorg – duppe læber og holde i hånd. Men man ringer efter professionelle, hvis der for eksempel er brug for smertelindring eller lignende," siger Christina Rasmussen.
Ifølge Peter Lindblad er mange af vågerne troende.
"Vi er jo ikke en religiøs organisation, men en del af de her mennesker har en forståelse af døden, som er religiøs. De har måske som troende bedre kræfter til at rumme døden, fordi de ser en mening med det," siger Peter Lindblad.
vaaben@k.dk