Konservative teologiuddannelser vinder frem.

Og hvad så?
Hvilken betydning har det for mig, som mener, at Jesus Kristus har givet mig troen på, at Han er min frelser ?
Man kunne måske også ønske sig en tydeligere angivelse af, hvad en konservativ kristendomsopfattelse er.
Er det den trosopfattelse, som bibeltro eller bogstavtro mennesker har?
Er det en kristendomsopfattelse, som de udskilte i frikirker og valgmenigheder eller andre små trossamfund har?
Er det dem, som tror, at der er et Helvede for de fortabte og en Himmel for de udvalgte i disse samfund?
Måske kunne jeg være fuldstændig ligeglad med, hvad andre mener, og bare passe mig selv og leve mit liv sammen med Jesus, som en anden søjlehelgen. Hvad skal jeg med alle de andre kristne, som alligevel bare fortæller, hvor elendig en kristen jeg er. Så kan vi spare hele folkekirken, og hvad dertil hører af bøvl.
Det er jo alligevel ikke fundamentalisterne, som bestemmer, hvad der skal ske med mig til sin tid.
Måske kunne man forestille sig, at de konservative teologer og deres højrereligiøse tilhængere kunne ønske sig et tid med kirkestat, som de kan styre i lighed med den katolske kirke.

Det jeg ønsker mig af teologer (ikke præster) er, at de arbejder videnskabeligt og sobert med de skrifter, hvorfra jeg kan få mine oplysninger om kristendommen, så de er så korrekte som muligt, og hvis der kan være tvivl, så hvori tvivlen består.

Så skal jeg nok selv finde ud af resten.

Søren Hansen

Troels Nørager er en presset mand. Hans fakultet er ved at blive nedlagt, og der er for få, der søger ind på teologistudiet på Århus Universitet, og der er for mange der falder fra. Det er en kedelig udvikling, som jeg håber, at de kan få vendt. Men jeg ville ønske, at de fik vendt udviklingen ved at forbedre deres egen uddannelse i stedet for at mistænkeliggøre Menighedsfakultetet med smarte retoriske figurer og insinuationer.
Jeg læser selv på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse. Jeg kan garantere, at der ikke er nogen af vores forskere og undervisere, der er fundamentalister. Nogle (de fleste) har et konservativt bibelsyn, og nogle siger selv, at de har et ortodokst bibelsyn, men der er ingen, der er det, som man i dag vil forbinde med fundamentalister. Alle vores undervisere fremlægger også de kritiske teorier på f.eks. Bibelens tilblivelse. Det skinner ofte igennem, hvad underviseren selv mener, men vi får næsten altid en redelig fremstilling af de kritiske teorier, og en indrømmelse af, at de kan have noget for sig. Samtidig får vi så også argumenter for en mere bibelnær tolkning, men det er op til den enkelte studerende at finde frem til, hvad vi selv mener, er rigtigt.
Børge Haahr Andersen fra Dansk Bibel Institut (som ikke er det samme som Menighedsfakultetet) siger, at de ikke har en neutral tilgang til Bibelen og ikke tilbyder en sekulær videnskabelig uddannelse. På Menighedsfakultetet har forskerne heller ikke en neutral tilgang på den måde, at de alle har et evangelisk-luthersk udgangspunkt og et personligt forhold til skriften. Men det betyder ikke, at man ikke arbejder videnskabeligt. Deres PhD-afhandlinger og doktorafhandlinger bedømmes af andre teologiske forskere fra universiteterne, og for os på bacheloruddannelsen gælder det, at University of Wales gennemser vores eksamensopgaver og pensum og sikrer, at det videnskabelige niveau er i orden. Alle mennesker har et udgangspunkt, når de går til de bibelske skrifter. Det videnskabelige består i at være tydelig omkring, hvordan ens udgangspunkt påvirker forskningen og i at inddrage alle teorier - både dem der støtter og dem der modsiger ens eget udgangspunkt.
Kirkegængerne i Folkekirken kan være ganske sikre på, at Folkekirken ikke bliver oversvømmet med fanatiske og fundamentalistiske præster, der ikke har hørt om de kritiske teorier omkring Bibelen. Jeg tror, at Århus Universitet er ved at opdage, at de studerende der har en bacheloruddannelse fra Menighedsfakultetet er fuld ud lige så dygtige og engagerede, som deres egne studerende, når vi kommer på kandidatuddannelsen, og som Henning Kjær Thomsen fra pastoralseminariet giver udtryk for i artiklen (med lidt andre ord), så vil der komme et frugtbart møde ud af det, når de studerende med forskelligt udgangspunkt blandes på kandidatuddannelsen og i Folkekirken.

Spørgsmålet er om ikke teologistuderende, der får deres uddannelse på en bibelfundamentalistisk skole, ikke skyder sig selv i fødderne, når det drejer sig om at få et præsteembede bagefter.

Står der på eksamensbeviset at man kommer fra Menighedsfakultetet eller Dansk Bibel-Institut er det vel nærmest det samme som at man, allerede når ansøgningen sendes til menighedsrådet, proklamerer at man mener at Gud begyndte sit skaberværk ved 21-tiden, lørdag 22. oktober 4004 før Kristi fødsel - og det kræver da vel en ganske bestemt type menighedsråd så meget som at indkalde en sådan ansøger til samtale.

Per Erik Rønne skrev:
Forhåbentlig er menighedsrådene ikke nær så fordumsfulde, som du giver udtryk for. For det første får vi vores kandidatuddannelse på et "sekulært" universitet - man kan kun tage bachelordelen på Dansk Bibel Institut eller Menighedsfakultetet. For det andet møder vi som studerende på Menighedsfakultetet masser af kritiske tilgange til Bibelen. Vi har ofte det samme pensum som de studerende på Århus Universitet, og vores undervisere anbefaler os hele tiden at fordybe os også i kritisk litteratur. For det tredje er der rigtig mange af os, der uden forbehold accepterer den tidsramme, som naturvidenskaben har angivet for, hvornår Big Bang startede (altså for ca. 13,7 milliarder år siden). Det gør jeg også selv, og det er der også flere af vore undervisere, der gør. Jeg tror, at man vil opleve, at de studerende, der kommer fra MF og vil være præster i Folkekirken har stor viden om bibelen og de kritiske teorier om f.eks. bibelens opståen, og at vi samtidig har gjort os flere tanker om, hvordan man forkynder og arbejder som præst i et moderne samfund, end hvad de studerende med en bachelorgrad fra f.eks. Århus Universitet normalt har haft lejlighed til.

Per Erik Rønne skrev:

Fordom imod fordom giver ikke det sande svar. Der uddannes ganske udmærkede teologer fra både Menighedsfakultetet og Bibel-Institutet. De har en anden fortolkningsramme end flertallet af teologerne, men de fleste af dem kan dog forsvare deres synspunkter sagligt og ordentligt uden at være bundet fast på sære dogmer og fordomme om dogmer.
De udviser ofte et syn på ægteskab og samliv og dyd som ligger i forlængelse af troens inderlighed mere end kroppens yderlighed, og det er ikke i sig selv galt, så længe de fastholder kærlighed til Gud og næsten.

Jeg forstår ikke rigtig præmissen om, at en præsteuddannelse skal være "videnskabelig", "kritisk" og "sekulær".

Selvfølgelig bør en præsteuddannelse være FUNDAMENTALISTISK - den skal da være funderet i Bibelen mere end i noget andet!?

MBS skrev:

Det er "præsteuddannelsen" heller ikke, men det er teologistudiet. Der er faktisk en verden til forskel, for selvom 80% af teologer finder ansættelse i Folkekirken, så er teologi ikke en præsteuddannelse.
Teologi skal være videnskabelig. Til det at være videnskabelig hører frihed fra dogmer og andet fastlagt tankegods. Og til frihed hører kritik.
At være funderet på biblen kan ikke gøres ordentligt uden kundskab og viden (herunder også en kritisk stillingtagen til tingenes umiddelbarhed), og videnskab kan ikke kritiseres uden kundskab og viden, som imødegår videnskaben på en videnskabelig måde.
At imødegå videnskab med tro er ligeså tåbeligt som at imødegå tro med videnskab.

Andreas Christian Jensen skrev:


Kommentar:
Problemet er, at de teologer, der er uddannet på Teologisk Institut i Århus, stort set kun er teologer og ikke pastorale og derfor ikke burde være "Hyrde"for en menighed!

En ting er, at man videnskabelig har studeret biblen, men hvis man ikke har oplevet troen blive levende, så hjælper det ikke, at man har studeret biblen fra Mosebøgerne til Åbenbaringsbogen eller at man kan læse græsk.

Det er een af årsagerne til at Folkekirkens medlemstal / antal kirkegængere falder, fordi folk ikke får noget åndelig føde, som de kan relatere til i deres eget liv!

Så lad teologerne studere biblen eller religionerne videnskabeligt og så fortsætte med at forske, men egentlig betyder det ikke noget, for at blive en troende kristen kommer ved at forkyndelsen om Kristus bliver levende ved Helligånden og åbenbarer troen i den enkelte.
Som Jesus sagde til den skriftkloge Nikodemus;
"Et menneske må fødes på ny ved Ånden, for at det kan se Guds rige"

Men det kan man ikke opleve på et teolegisk studie og derfor kommer videnskaben til kort overfor den eksistentielle tro, som kun fås ved at troen får lov til at tage bolig i en og man bekender Jesus Kristus, som Herre og Mester!

Som Apostlen Paulus siger det i 1. Korinterbrev kap. 2 vers 13:" Og det taler vi om med ord , som ikke udspringer af menneskelig visdom, men af den inspiration, som Helligånden giver os, idet vi forklarer åndelige ting for åndelige mennesker . Uåndelige mennesker kan ikke forstå eller tage imod det, der kommer fra Guds Ånd. For dem er det jo bare tåbelig snak. De er ude af stand til at forstå det, for det sakl bedømmes åndeligt."

mvh
disciple

disciple skrev:

Du må være en umådelig bitter mand, disciple. Er rønnebærrene sure? Du gør i hvert fald ikke de troende en tjeneste med din insisteren på modsætningsforhold, som ikke eksisterer.
Troen kan ikke forsvares videnskabeligt; videnskaben kan ikke forsvares med tro. Men skriften kan studeres, kan findes meningsfuldt udfra viden om tid og sted og rum, ud fra de præmisser den er skrevet under.
Vi har levet med evangeliet i 1000 år og dets budskab er blevet en kliché, fordi folk ikke længere fatter dets radikalitet. Det er skrevet i en anden tid. Hvad vil det sige at være herre? Hvad vil det sige at være tjener? Hvor mange penge er 10000 talenter? Hvor meget er 77 gange 77? Hvad betyder Kristus? Hvad er et tegn? Hvorfor er Pontius Pilatus farlig? Hvad betyder eksilet for folks opfattelse af Gud og hvor længe varede den ved? Hvad er der i vejen med en samaritaner? Hvad er der i vejen med en ka'ananæisk kvinde? Hvordan er kvinders status i Judæa? Hvad med barnløse enker? Hvad er en spedalsk? Hvem er David? Hvad er Guds navn og hvad betyder det? Hvor mange sønner har Abraham? Hvad adskiller de 5 mosebøger? Er Job jøde? Er Satan Guds søn? Hvorfor står Højsangen i biblen? Hvordan kan Prædikeren være den samme som Højsangens forfatter og forfatteren til Ordsprogenes Bog? Er de to krønikebøger nøjagtige og faktuelle historiske kendsgerninger? Hvorfor er der to forskellige skabelseberetninger? Kan der udredes én etik af NT? Er en tolder mere værdig end en discipel? Hvad er en tolder i det hele taget? Hvorfor er Egypten vigtig? Hvem er Baal? Hvad betyder Beelzebul (eller Beelzebub)? Hvorfor blev Adam og Eva smidt ud af Edens have? Hvad betyder det, at "hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget"? Hvem gjorde Samsons mor gravid? Hvorfor er Samson ikke en nasirær i gængs forstand? Hvem var der ved Jesu fødsel? Hvorfor gravede den lamme mands venner et hul i taget?

Den eneste grund til at der kan svares på dem, er fordi der er overleveret en viden eller der er forsket, enten indenfor de teologiske discipliner eller indenfor andre videnskabelige fag.
Tro og håb og kærlighed kan ikke bestemmes videnskabeligt, men det kan virkningerne ofte. Det gør dem ikke mindre interessante eller mindre virkelige - tværtimod.

Der er ingen, der påstår at de bedømmer Ånden i biblen på et teologistudium. De bedømmer validiteten af biblen i sig selv, ser på dogmerne, ser på etik, ser på filosofien og dens indvirkning på de forskellige tiders teologi.
Teksterne skal udlægges, altid. Det gøres med Ånden, men står ikke i modsætning, hverken på det Teologiske Fakultet i Århus eller i København, eller på Menighedsfakultetet eller Bibel-institutet. Hvis du tror, at apostlene kunne omvende folk alene med trosudsagn, tager du fejl. De fortolkede teksterne, satte dem i relation og det gjorde de ud fra den viden de besad eller fik, ikke kun i kraft af Helligånden, men også i kraft af deres erfaring, men de lever i en tid, hvor videnskaben ikke kan adskilles fra deres hverv.
En fisker behøvede ikke at vide noget om uldens egenskaber til at holde regn ude ved at blive vævet på en særlig måde. En teltmager behøvede ikke at vide, at olie holdt sig bedst i amforaer. En judæisk bonde behøvede ikke at kende til tidevandet. En kvinde behøvede ikke at kende til de forskellige stens egenskaber i husbyggeri. Hvem havde brug for at vide, at jordn drejede om solen og at den bestod af helium og brint?

MBS skrev:

En præsteuddannelse skal ikke være fundamentalistisk. Fundamentalismen er kristendommen fremmed. Der ligger i selve det bibelske materiale en afvisning af, at man skal læse udsagnene for bogstaveligt. Et eksempel er i Johs. 3,3-9:
" v3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« v4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
v9 Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« v10 Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det?"


Her har vi en mand, der forstår Jesu tale helt bogstaveligt = fundamentalistisk. Det gør, at han ikke forstår, hvad Jesus taler om. Og Jesus gør grin med ham. Jesus taler i billeder og bygger på hele den gammeltestamentlige forståelsesramme, som Nikodemus som lærer (didaskolos) burde kende. Når han ikke forstår det, så er det dels, fordi han endnu ikke er født af ånden. Men det er også, fordi han tager Jesu ord alt for bogstaveligt, og at han ikke kender skrifterne godt nok til at fange Jesu virkelige mening.
Hvis vi skal have gode præster og lærere i de kristne kirke, så er det naturligvis en forudsætning, at man må være "født af ånd". Men det er også vigtigt, at man er dybt inde i de bibelske skrifter og kender til både deres tidshistorie og udviklingshistorie for at nå ind til den mening, som man kan trække ud af beretningerne i dag. Hvis man prøver bare at læse "hvad der står", er der en enorm risiko for, ligesom Nikodemus, at man går fejl af meningen. Bl.a. derfor er det så vigtigt at en teologi-uddannelse er både kritisk og videnskabelig.
Når man f.eks. skal forstå de mange Jesus-udsagn om Menneskesønnen i evangelierne, så er det enormt givende at kende til de menneskesøns-opfattelser, som fandtes i jødedommene på Jesu tid, som Jesus både benytter sig af og spiller op imod. Derfor må man kende til GTs udviklingshistorie og også til de jødiske apokalypser, som ikke kom med i Torahen (f.eks. 1. Enoks bog og 4. Ezra). Det er for mig at se også nødvendigt at kunne forholde sig kritisk til tilblivelsen af Daniels bog, hvor Menneskesøns-termen mest prægnant er brugt i Torahen (Dan. 7,13-14). Man må også vide og kunne forholde sig kritisk til, hvordan "menneskesøns-termen" er brugt i kristendommen senere hen. Jeg siger naturligvis ikke, at man skal kende til alt dette for at være en god kristen - men hvis du vil være lærer i den kristne kirke og vil kunne formidle noget brugbart til din menighed, så er det for mig at se helt nødvendigt, at du har beskæftiget dig kritisk og videnskabeligt med både Bibelens tekster og kirkehistorien.
På Menighedsfakultetet arbejder vore undervisere med udgangspunkt i en tillid til Bibelens læreudsagn og en evangelisk-luthersk forståelse. Men det betyder ikke, at de ikke arbejder videnskabeligt. Det videnskabelige består bl.a. i at inddrage kritisk litteratur og kritiske forskere og i at gøre sine forudsætninger tydelige og lægge stoffet frem, så den studerende har mulighed for selv at tage stilling.