MBS skrev: Jeg forstår ikke rigtig præmissen om, at en præsteuddannelse skal være "videnskabelig", "kritisk" og "sekulær".
Selvfølgelig bør en præsteuddannelse være FUNDAMENTALISTISK - den skal da være funderet i Bibelen mere end i noget andet!?
En præsteuddannelse skal ikke være fundamentalistisk. Fundamentalismen er kristendommen fremmed. Der ligger i selve det bibelske materiale en afvisning af, at man skal læse udsagnene for bogstaveligt. Et eksempel er i Johs. 3,3-9:
" v3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« v4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
v9 Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« v10 Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det?"
Her har vi en mand, der forstår Jesu tale helt bogstaveligt = fundamentalistisk. Det gør, at han ikke forstår, hvad Jesus taler om. Og Jesus gør grin med ham. Jesus taler i billeder og bygger på hele den gammeltestamentlige forståelsesramme, som Nikodemus som lærer (didaskolos) burde kende. Når han ikke forstår det, så er det dels, fordi han endnu ikke er født af ånden. Men det er også, fordi han tager Jesu ord alt for bogstaveligt, og at han ikke kender skrifterne godt nok til at fange Jesu virkelige mening.
Hvis vi skal have gode præster og lærere i de kristne kirke, så er det naturligvis en forudsætning, at man må være "født af ånd". Men det er også vigtigt, at man er dybt inde i de bibelske skrifter og kender til både deres tidshistorie og udviklingshistorie for at nå ind til den mening, som man kan trække ud af beretningerne i dag. Hvis man prøver bare at læse "hvad der står", er der en enorm risiko for, ligesom Nikodemus, at man går fejl af meningen. Bl.a. derfor er det så vigtigt at en teologi-uddannelse er både kritisk og videnskabelig.
Når man f.eks. skal forstå de mange Jesus-udsagn om Menneskesønnen i evangelierne, så er det enormt givende at kende til de menneskesøns-opfattelser, som fandtes i jødedommene på Jesu tid, som Jesus både benytter sig af og spiller op imod. Derfor må man kende til GTs udviklingshistorie og også til de jødiske apokalypser, som ikke kom med i Torahen (f.eks. 1. Enoks bog og 4. Ezra). Det er for mig at se også nødvendigt at kunne forholde sig kritisk til tilblivelsen af Daniels bog, hvor Menneskesøns-termen mest prægnant er brugt i Torahen (Dan. 7,13-14). Man må også vide og kunne forholde sig kritisk til, hvordan "menneskesøns-termen" er brugt i kristendommen senere hen. Jeg siger naturligvis ikke, at man skal kende til alt dette for at være en god kristen - men hvis du vil være lærer i den kristne kirke og vil kunne formidle noget brugbart til din menighed, så er det for mig at se helt nødvendigt, at du har beskæftiget dig kritisk og videnskabeligt med både Bibelens tekster og kirkehistorien.
På Menighedsfakultetet arbejder vore undervisere med udgangspunkt i en tillid til Bibelens læreudsagn og en evangelisk-luthersk forståelse. Men det betyder ikke, at de ikke arbejder videnskabeligt. Det videnskabelige består bl.a. i at inddrage kritisk litteratur og kritiske forskere og i at gøre sine forudsætninger tydelige og lægge stoffet frem, så den studerende har mulighed for selv at tage stilling.