Forældreretten skal fastholdes

MED DE RELIGIØSE og folkelige vækkelser i 1800-tallets Danmark finder der en kamp for myndiggørelse sted af det enkelte menneske inden for rammen af familien.

N.F.S. Grundtvig kæmper for at myndiggøre det troende menneske, og hans tanker bidrager til at give danskerne en forståelse af, at de står i et ansvarlighedsforhold til Gud, som præster og lærde teologer ikke skal blande sig i. Troens sag er personlig.

Det afføder den tanke, at når man kan tage ansvaret for sin sjæls salighed, så kan man også tage et ansvar for sine børns opdragelse og skolegang samt for sit lands udvikling.

Hvor byens købmand vil tjene for meget på grund af monopol på handel, dannes der brugsforeninger. Hvor områdets grosserer vil tjene på landbruget, skabes der andelsbevægelser. Hvor kommuneskolen kører dårligt, bygger man frie skoler, for folk har tillid til, at de godt selv kan finde ud af, hvad der er godt for deres børn.

Set i lyset af dette er spørgsmålet om forældreretten helt afgørende: Hvem har krav på myndighed over et barn? Det er et filosofisk spørgsmål, som har optaget verden i århundreder.

Både Thomas Aquinas og Martin Luther udvikler den kristne tænkning, der bryder med eksempelvis Aristoteles, som mener, at staten kommer før den enkelte. Hos Thomas Aquinas og Luther er det helt klart, at både familien og det enkelte menneske har et ansvar over for en højere instans end staten - nemlig Gud - og derfor også har en ret til uafhængighed af staten.