I denne verden indtræffer der ind imellem begivenheder, der er så voldsomme, at vort sprog kommer til kort, og vore menneskelige ord synes upassende eller mangelfulde i en beskrivelse af dem.

En sådan begivenhed fandt sted i fredags, da Japan blev ramt af et verdenshistoriens største jordskælv, som efterfølgende udløste en enormt destruktiv tsunamibølge på landets østkyst.

Katastrofen minder os om det menneskelige grundvilkår, at vi på trods af vores teknologiske formåen stadig kan blive de små i mødet med nogle af naturens frygtindgydende kræfter. To døgn efter jordskælvet har de japanske myndigheder slet ikke overblik over katastrofens omfang, og dødstallet stiger stadig markant fra time til time.

Historisk set er Japan det land i verden, der er blevet ramt flest gange af jordskælv og tsunamibølger. Det har gjort japanerne til det mest velforberedte folk i verden med hensyn til katastrofehåndtering.

Befolkningen er således fra barnsben trænet i, hvordan de skal forholde sig under denne slags katastrofer, og alle bygninger og infrastrukturer i landet er bygget, så de bedst muligt kan modstå eventuelle jordskælv.

Derudover har landet det måske mest avancerede og bedste nationalt koordinerede advarselssystem i verden, der gør, at tog og elevatorer for eksempel stopper pr. automatik, så snart en naturkatastrofe rammer landet.

I en sammenligning med jordskælvet i Haiti sidste år, der som bekendt jævnede hovedstaden, Port-Au-Prince, med jorden og kostede en kvart million menneskeliv, er det blevet sagt, at det samme jordskælv næppe ville have kostet et eneste menneskeliv i Japan.

Jordskælvet i fredags var ikke af Haiti-styrke, men langt mere kraftigt, og det har med al tydelighed demonstreret, at selv den bedste menneskelige forberedelse kan vise sig helt og aldeles utilstrækkelig.

I skrivende stund meldes der nu om mulig nedsmeltning i to atomkraftreaktorer som et resultat af jordskælvet. Det er ikke tiden eller stedet til at moralprædike for japanerne, men en national selvransagelse må ligge lige for.

Hvorfor er der overhovedet bygget atomkraftværker på steder, der med stor sandsynlighed vil blive ramt af voldsomme jordskælv? Har japanerne været for hovmodige i deres planlægning og stolet for blindt på deres teknologiske formåen?

Menneskets beherskelse af naturen luller os ind imellem ind i den illusion, at vi virkelig har underlagt os naturen og kan styre den, som vi vil. Den illusion brast med jordskælvet og den efterfølgende flodbølge i Japan.