@husmian, som skriver "..hvorvidt forvaltningspraksis er i overensstemmelse med love og regler gældende for forvaltningsområdet,". Problemet er, at grundloven siger noget andet end FN konventionen.

Claus skrev: @husmian, som skriver "..hvorvidt forvaltningspraksis er i overensstemmelse med love og regler gældende for forvaltningsområdet,". Problemet er, at grundloven siger noget andet end FN konventionen.

Hussmian tog ikke fejl i det citerede. Ministeren er ansvarlig for forvaltningen.

Intentionen med det der aktuelt er Grundlovens § 44, stk. 1 er ikke, og har aldrig været, at Folketinget (/Rigsdagen) skulle agere forvaltningsmyndighed, men at Kongens ret til at give indfødsret skulle ophøre. Tildeling af indfødsret rent administrativt har været dansk praksis, siden den blev lovhjemlet i 1776. Her var reglen, at enhver der er født og opvokset i landet, opnår dansk indfødsret. Uanset forældrene nationalitet. Er man opvokset i riget, blev man regnes for dansk.

Læser man forarbejderne til Junigrundloven (vedtaget 1849) kan man f.eks. se, at en udlænding opfattes/defineres som en person der ikke er omfattet af regler om automatisk opnåelse af indfødsret. Intentionen med den pågældende paragraf handlede (og handler) om, de øvrige situationer hvor personer ikke omnår indfødsret administrativt.

Søren Krarups udlægning af betydningen af § 44, stk. 1, lyder lærd, men er det rene vrøvl.

Grundlovens relevante paragraf:
§ 44
Stk. 1.
Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.

Barfod: Jeg kunde ønske at vide, hvad der i nærværende
Paragraph forstaaes ved Udlændinge. Grundlovsudkastet hedder:
„Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig"; jeg turde maaskee tillade mig at spørge den ærede Ordfører, om ikke ogsaa, efter hans Formening, Færinger og Islændere have Indfødsret i Kongeriget Danmark og Slesvig? Og om i Kongeriget Danmark og Slesvig ikke nødvendigviis alle Holstenere og Lauenborgere, ligesaa fuldt som alle andre Tydskere, maae betragtes som Udlændinge? Det var disse to Spørgsmaal, jeg vilde tillade mig at henvende til den ærede Ordfører, og jeg betænkte mig saameget mindre herpaa, som jeg haaber, at han vil kunne besvare dem begge med et sun-
pelt Ja.

Ordføreren: Jeg kan ikke indlade mig paa at afgjøre Spørgs-
maalet paa en saadan maade; derimod troer jeg at kunne besvare
det fyldestgjørende, naar jeg stiller det paa en noget anden Maade. Vi have nemlig fortiden endansk Indfødsret, og den, der derefter ikke er indfødsberettiget, er efter den omhandlede § 46 en Udlænding. Bemeldte § 46 har altsaa den Betydning, at for Fremtiden skal Ingen kunne naturaliseres ved en kongelig Bevilling, hvorimodd der maa en Lovhjemmel til for at erholde en saadan Naturalisation. Det er en Sætning, som ganske har sin Rod i de almindelige constitutionelle Begreber og følgelig ogsaa med Rette sin Plads i denne Grundlov.

Scavenius: Imidlertid er der dog et Spørgsmaal, som man
kunde gjøre, nemlig naar En er født af udenlandske Forældre her i Landet, om han ene derved bliver at betragte som Indlænding, eller om han skal vedblive at betragtes som Udlænding, indtil han ved Lov faaer Indfødsret. Dete synes at maatte være uvist, indtil det nøiere bliver bestemt, thi ellers maa han i visse Henseender kunne betragtes som Indlænding og i andre som Udlænding.


Ordføreren: Jeg troer ikke, at denne Paragraph giver An-
ledning til Tvivl; naar man, hvad man vvistnok maa, forstaaer Paragraphen saaledes, at den, som ikke har Indfødsret, efter den ikke kan saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der kunne opstaae, være henviste til en Fortolkning af den gjældende Indfødsret. Men paa dette Spørgsmaal vil Grundloven ikke indlade sig; den vil kun, istedetfor de Ord, der ville tage sig mindre vel ud: „Naturalisations bevilling vil ikke mere kunne meddeles",
henvise til, at Saadanne, som ikke ifølge den gjældende Lovgivning havde Indfødsret, de ville ikke kunne saae den ad Regjeringsveien, men de maae naturaliseres enten ved en almindelig eller ved en personlig Lov.

Ørsted: Der er vvistnok almindelige Lovbestemmelser, hvorefter
En kan erholde Indfødsret, men skulle nu saadanne almindelige Bestemmelser ansees ophævede, eller ikke?

Ordføreren: Almindelige Love kunne ikke være ophæved;
det er Naturalisationsbevillinger, som Regjeringen ei mere kan give.

Algreen-Ussing: Jeg har forstaaet Bestemmelsen som den
ærede Ordfører, at saalænge, indtil en ny Lov om Indfødsretten udkommer, vedblive alle Personer, der i Kraft at den bestaaende Indfødsrets Forordning af 15de Januar 1776 have Indfødsret, at beholde samme, hvorimodd alle de Personer, om hvilke denne Forordning siger, at de skulle ansees lige med dem, som ere fødte i Kongens Riger og Lande, dog saaledes, at de dertil skulle have en særskilt Bevilling, naar de ere i noget af de Tilfældee, hvilke Forordningen nævner som dem, der skulle aabne Adgang til en saadan Rettighed, ikke for Fremtiden ville kunne saae Indfødsret uden ved en speciel Lov, som hjemler dem en saadan Ret. Saaledes har Comiteen opfattet Sagen, hvor netop dette Spørgsmaal har været under Omhandling. Resultatet vil altsaa blive, at, indtil en ny Lov om Indfødsretten udkommer, have alle de Indfødsret, om hvilke Forordningen af 15de Januar 1776 siger, at de ere indfødte, men derimod ikke de, som den kun sætter i Classe med disse, uagtet den aabner dem Udstgt til at erholde Naturalisation.

Og nu fortryder han - at det blev opdaget.

Søren Krarups parti har bakket op om og måske indirekte været årsag til lovbrud på lovbrud og den ene krænkelse af menneskerettighederne efter den anden. Og nu fortryder han - at det blev opdaget.

Fy for fanden, hvor er det ækelt.

Claus skrev: Grundlovens relevante paragraf:
§ 44
Stk. 1.
Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.

Her er et uddrag fra spalte 2392-2393 fra Rigsdagens forhandlinger om landets grundlov. Den nuværende § 44, stk. havde under lovforarbejderne optaget som § 46.

Det fremgår ganske tydeligt af navnligt ordstyrerens kommentarer, at der ikke er skyggen af tvivl om juraen i denne paragraf. Det handler om "udlændinge" der ikke har opnået indfødsret pga. gældende love, som som må tildeles denne på anden vis. Paragraffen handler om, at regeringen ikke har retten til at vælge og vrage, men at det tilfalder lovgiverne.

Barfod: Jeg kunde ønske at vide, hvad der i nærværende
Paragraph forstaaes ved Udlændinge. Grundlovsudkastet hedder:
„Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig"; jeg turde maaskee tillade mig at spørge den ærede Ordfører, om ikke ogsaa, efter hans Formening, Færinger og Islændere have Indfødsret i Kongeriget Danmark og Slesvig? Og om i Kongeriget Danmark og Slesvig ikke nødvendigviis alle Holstenere og Lauenborgere, ligesaa fuldt som alle andre Tydskere, maae betragtes som Udlændinge? Det var disse to Spørgsmaal, jeg vilde tillade mig at henvende til den ærede Ordfører, og jeg betænkte mig saameget mindre herpaa, som jeg haaber, at han vil kunne besvare dem begge med et sun-
pelt Ja.

Ordføreren: Jeg kan ikke indlade mig paa at afgjøre Spørgs-
maalet paa en saadan maade; derimod troer jeg at kunne besvare
det fyldestgjørende, naar jeg stiller det paa en noget anden Maade. Vi have nemlig fortiden endansk Indfødsret, og den, der derefter ikke er indfødsberettiget, er efter den omhandlede § 46 en Udlænding. Bemeldte § 46 har altsaa den Betydning, at for Fremtiden skal Ingen kunne naturaliseres ved en kongelig Bevilling, hvorimodd der maa en Lovhjemmel til for at erholde en saadan Naturalisation. Det er en Sætning, som ganske har sin Rod i de almindelige constitutionelle Begreber og følgelig ogsaa med Rette sin Plads i denne Grundlov.

Scavenius: Imidlertid er der dog et Spørgsmaal, som man
kunde gjøre, nemlig naar En er født af udenlandske Forældre her i Landet, om han ene derved bliver at betragte som Indlænding, eller om han skal vedblive at betragtes som Udlænding, indtil han ved Lov faaer Indfødsret. Dete synes at maatte være uvist, indtil det nøiere bliver bestemt, thi ellers maa han i visse Henseender kunne betragtes som Indlænding og i andre som Udlænding.


Ordføreren: Jeg troer ikke, at denne Paragraph giver An-
ledning til Tvivl; naar man, hvad man vvistnok maa, forstaaer Paragraphen saaledes, at den, som ikke har Indfødsret, efter den ikke kan saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der kunne opstaae, være henviste til en Fortolkning af den gjældende Indfødsret. Men paa dette Spørgsmaal vil Grundloven ikke indlade sig; den vil kun, istedetfor de Ord, der ville tage sig mindre vel ud: „Naturalisations bevilling vil ikke mere kunne meddeles",
henvise til, at Saadanne, som ikke ifølge den gjældende Lovgivning havde Indfødsret, de ville ikke kunne saae den ad Regjeringsveien, men de maae naturaliseres enten ved en almindelig eller ved en personlig Lov.

Ørsted: Der er vvistnok almindelige Lovbestemmelser, hvorefter
En kan erholde Indfødsret, men skulle nu saadanne almindelige Bestemmelser ansees ophævede, eller ikke?

Ordføreren: Almindelige Love kunne ikke være ophæved;
det er Naturalisationsbevillinger, som Regjeringen ei mere kan give.

Algreen-Ussing: Jeg har forstaaet Bestemmelsen som den
ærede Ordfører, at saalænge, indtil en ny Lov om Indfødsretten udkommer, vedblive alle Personer, der i Kraft at den bestaaende Indfødsrets Forordning af 15de Januar 1776 have Indfødsret, at beholde samme, hvorimodd alle de Personer, om hvilke denne Forordning siger, at de skulle ansees lige med dem, som ere fødte i Kongens Riger og Lande, dog saaledes, at de dertil skulle have en særskilt Bevilling, naar de ere i noget af de Tilfældee, hvilke Forordningen nævner som dem, der skulle aabne Adgang til en saadan Rettighed, ikke for Fremtiden ville kunne saae Indfødsret uden ved en speciel Lov, som hjemler dem en saadan Ret. Saaledes har Comiteen opfattet Sagen, hvor netop dette Spørgsmaal har været under Omhandling. Resultatet vil altsaa blive, at, indtil en ny Lov om Indfødsretten udkommer, have alle de Indfødsret, om hvilke Forordningen af 15de Januar 1776 siger, at de ere indfødte, men derimod ikke de, som den kun sætter i Classe med disse, uagtet den aabner dem Udstgt til at erholde Naturalisation.

Det er pinligt, når Søren Krarup fastholder en ahistorisk og ukorrekt tolkning af grundlovens tekst. Han har evnerne til at burde vide bedre.