Sjældent fund af klokkestøberi fra 1500-tallet

Arkæolog Lars Pagh fra Horsens Museum glemmer sent den solrige efterårsdag, da han tog et nyligt opgravet stykke af en lerstøbeform med op i toppen af klokketårnet på Hedensted Kirke: "Vi var efterhånden blevet sikre på, at skaktovnen og den bevarede støbeform skulle kobles til kirken og dens klokker. Jeg troede dog, at fundene stammede fra en ældre klokkestøbning, da denne ovntype normalt regnes for tidlig middelalder. Men formstykket passede ikke bare nogenlunde til klokken. Det nærmest sugede sig fast på indersiden af klokkens bue, og der var slet ingen tvivl. Det var simpelthen et perfekt match", fastslår Lars Pagh.

Arkæologerne fra Horsens Museum havde forinden udgravet et område af p-pladsen ved Hedensted Kirke, der ligger mellem Horsens og Vejle. Kirken stammer fra før år 1200, mens de nyfundne rester af en støbeovn med bevarede stykker af lerstøbeformen og bronzefragmenter var fra 1500-tallet. Den slags fund er forbløffende få i betragtning af alle de danske middelalderkirker og deraf følgende kirkeklokker.

"Vi finder sjældent spor efter klokkestøbning ved kirkerne, selvom de fleste klokker blev støbt ved kirken som i Hedensted. Så allerede her var udgravningen noget særligt. Når man så kan gå op i klokketårnet og matche formen med den nuværende klokke, bliver historien pludselig meget virkelig. Jeg følte faktisk et bånd til den gamle klokkestøber, der i sin tid støbte bronzen og lavede klokken", beretter Lars Pagh. Lars Pagh har selv deltaget i forsøg med at rekonstruere skaktovne og støbe efter gamle metoder. Derfor kunne han hurtigt genkende sporene ved Hedensted. Men den slags støbeovne har været brugt siden 1100-tallet, og selve metoden med støbeforme af ler og en voksmodel, der smeltes væk af det flydende metal (cire perdu), er kendt siden bronzealderen.