For Gud, ære og fædreland

"Jeg troede på, at hvis Gud ville hjælpe, så skulle jeg nok slippe ud," berettede den polske katolik og modstandsmand Witold Pilecki, der under falsk identitet lod sig frivilligt tage til fange af tyskerne. I dag bliver der arbejdet på at helgenkåre ham.

- Arkivfoto.

Læs også

flexblock

Tema

Boganmeldelse

2. verdenskrig

Bøger

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Kristian Østergaard | 16. marts 2011

Italiensk biografi fortæller om den polske katolik og modstandsmand Witold Pilecki, der lod sig fange af nazisterne og indsætte i Auschwitz for at kunne berette om forbrydelsen

"Væk, væk herfra! Tyskerne kommer! Det er en razzia!"

Panisk genlyder advarslen gennem de brostensbelagte gader i den nordlige del af Warszawa den 19. september 1940. Ikke desto mindre spadserer en velklædt mand i slutningen af 30'erne uanfægtet videre, indtil han bliver arresteret og efterfølgende ført til kz-lejren Auschwitz. Manden hed Witold Pilecki, han var født i 1901, var veteran fra Første Verdenskrig, gift og far til små børn, og efter Tysklands besættelse aktiv som modstandsmand i Polen. Og det var i den egenskab, at han hin efterårsdag udførte en aktion, der både var dristigt udtænkt og resolut udført: Under en falsk identitet lod Pilecki sig frivilligt tage til fange af tyskerne for dels at danne en modstandsbevægelse i Auschwitz, dels at sende beretninger til de allierede, så de på baggrund af et førstehåndsvidnesbyrd kunne reagere på rædslerne.

Den italienske historiker Marco Patricellis nye biografi om Pilecki, "Il voluntario" ("Den frivillige"), er animerende læsning. På en gang barsk og indtagende, fordi den handler om et menneske, der er parat til at betale den højeste pris for at hjælpe andre.

Annonce

Pilecki har en stor evne til at vinde andre menneskers tillid, og han samler derfor også en stor gruppe polakker om sig, der blandt andet sørger for at inficere det varme tøj, som tyskerne går i, med tyfusbakterier. Ad dunkle kanaler når også rapporter fra Pileckis hånd frem til det engelske krigsministerium, men de bliver læst med vantro, for så umenneskelige kunne tyskerne da ikke være?! Englænderne er derfor ikke villige til at befri eller bombe Auschwitz.

Over Pileckis hoved begyndte skyer i 1943 at trække sig sammen, som meget nemt kunne rumme andet end regn, hvorfor han besluttede sig for at flygte fra lejren. Siden forklarer han, hvordan han fik styrken og overblikket til dette vanskelige forehavende: "Først og fremmest var jeg et troende menneske. Jeg troede på, at hvis Gud ville hjælpe, så skulle jeg nok slippe ud."

Og det lykkes for Pilecki og to af hans kammerater at undslippe gennem lejrens bageri natten mellem den 26. og 27. april 1943. Lykkens sol smiler også til dem, da de skal krydse en flod, idet nøglen fra bageriet passer til hængelåsen på en jolle, der er ankret op ved floden. De når helskindet frem til en afdeling af den polske undergrundshær under ledelse af en vis Tomasz Serafinski – netop den mand, hvis identitet Witold Pilecki havde benyttet i sine knap tre år i Auschwitz!

Pilecki presser på igen for, at man skal forsøge at befri fangerne i Auschwitz, men heller ikke den polske undergrundshær har overskud til en operation af den størrelse. I august 1944 tørner den til gengæld sammen med de tyske tropper. Pilecki tages til fange og ender i en krigsfangelejr i Tyskland. I efterkrigstiden begynder han at samle information om sovjetkommunismen, for han har en bister kapital af prøvet erfaring og et dertil hørende usvigeligt klart blik for det totalitære samfunds karakteristika, så det er ikke helt overraskende, at han bliver arresteret i Polen for antikommunistisk virksomhed. Men det er til gengæld overraskende, at han i månedsvis bliver torteret, for den polske premierminister hedder nemlig Józef Cyrankiewicz, og ham havde Pilecki arbejdet tæt sammen med i Auschwitz. Men katolikken Pilecki blev nu kasseret som "reaktionær".

I sin celle skrev Pilecki et digt: "Skønt jeg risikerer mit liv/ Så foretrækker jeg det sådan/ Hellere det end at leve videre og bære et sår i hjertet."

Det hemmelige politi har da heller ikke held med at få oplysninger ud af Pilecki, og i maj 1948 bliver han henrettet. Familien forsøger i mange år at finde hans jordiske rester for at kunne give ham en rigtig begravelse. I dag har Pileckis datter forsonet sig med, at hendes fars lig aldrig er blevet fundet: "Min far var en stor patriot, han elskede i den grad Polen, og for denne kærlighed ydede han det største offer, og dermed blev hans gravsted i grunden hele Polen."

Efter Berlinmurens fald bliver denne kærlighed også gengældt. I dag bliver Witold Pilecki regnet som en af landets helt store skikkelser, ligesom der er bestræbelser for at få Vatikanet til at saligkåre ham. Og han pegede da også selv på, at han hentede sit moralske mod og den personlige robusthed i den kristendom, han var vokset op med.

Marco Patricellis biografi er beretningen om et menneske, hvis valgsprog, "Gud, ære og fædreland", førte ham ind i en klar og kompromisløs kamp mod to af det 20. århundredes mest dæmoniske ideologier – nazismen og stalinismen.

kultur@k.dk

Marco Patricelli: Il voluntario. 304 sider. 20 euro. Editori Laterza.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock