Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Svalbards kirke fejrer solfest i snestorm til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svalbards kirke fejrer solfest i snestorm

Solfesten i Longyearbyen på Svalbard er ikke mindst børnenes fest, og fra skolen og de nærliggende børnehaver strømmer de til for at synge sneen væk og solen frem. --

- Anna Klitgaard.

Emneord for denne artikel

katolsk | biskop | økumenisk | Vatikanet | Svalbard | norske kirke | polar
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I marts rammer solens stråler for første gang hvert år Longyearbyen på Svalbard efter at have været gemt bag polarnatten i fire lange måneder

Straks fra morgenstunden er alt klar til fejringen af solen i Arktis' hovedstad. Longyearbyen på den norske øgruppe Svalbard er klædt på til fest, børnene sminker sig med sole på kinderne, og solhatte bliver monteret uden på bjørneskindshuerne. På en lille trappe ved byens gamle sygehus rigger solfestkomiteens medlemmer ledninger til lys og lyd til, for i dag er dagen, hvor solens stråler for første gang i fire måneder rammer byen.

78 grader nord er vinteren lang og hård. Termometeret kommer sjældent over nul, og solen aldrig over horisonten. Allerede i oktober forsvinder den bag bjergene, og kun den blå himmel, nordlyset og månen holder byens 2200 indbyggere med selskab. I december og januar er alt blot mørkt, men fra februar begynder det igen at klare op, og indbyggerne kan se frem mod lysere tider. Dog er det ikke før marts, at solen viser sig, og da fester man i Arktis. For med raske skridt nærmer sommeren sig endnu en gang – og med den udelivets glæder.

Det er dette og livet på grænsen af civilisationen, indbyggerne i Longyearbyen fejrer på trappen ved det gamle sygehus tæt ved Svalbard Kirke. I dag er der fint besøg fra fastlandet, for ikke mindre end to biskopper, en katolsk præst og en gæst fra Vatikanet har overvundet vejrguderne og står på trappen i snestormen.

Annonce
"Det er en meget vigtig fest for os heroppe, fordi vi har haft så lang en mørketid. Det er en svær tid for mange at komme igennem, så der er al mulig grund til at fejre solen. Samfundet er meget internationalt her, og derfor er det godt at se, at der både er repræsentanter for den katolske kirke og den norske folkekirke," siger Leif Magne Helgesen, som er sognepræst ved verdens nordligste kirke, Svalbard Kirke.

Efter sang, taler og musik på den gamle sygehustrappe rykker alle, gamle som unge, ind i kirkens pejsestue, hvor der venter solbærtoddy, vafler og kaffe. Solen kunne traditionen tro ikke skinne sin vej gennem snestormen over Longyearbyen, men det kølner ikke humøret hos de fremmødte. Den er på vej, og det er det vigtigste.

Solfesten er heller ikke forbi endnu. En hel uge bliver solens komme fejret med alt fra snescootersymfonier over teaterstykker til polarkoncerter. Men i dag er det kirken, der er i centrum, for soldagen rundes af med en luthersk-katolsk messe i kirken under ledelse af biskop Per Oskar Kjølaas fra den norske sognekirke i Nord-Hålogaland samt kroaten Berislav Grgic, der er biskop i den katolske kirke i Tromsø. Og netop dette økumeniske samarbejdet er vigtigt, mener Svalbards præst, Leif Magne Helgesen:

"Selvom der bor både protestanter, katolikker og ortodokse kristne heroppe, så var det første gang sidste år, at den katolske biskop var med på soldagen. Til daglig skal jeg være præst for alle, men det er vigtigt, at indbyggerne på Svalbard, hvor de end kommer fra, har deres egne repræsentanter til stede."

Som vaflerne på fadet i pejsestuen svinder ind, gør snefnuggene det også på den anden side af kirkens vinduer. Pludselig viger skyerne, den blå himmel titter frem over byen, og solens stråler rammer bjergene på den anden side af dalen. Sommeren er på vej, og selv- om snestormen igen få timer senere raser, begynder dagene hastigt at tage til og fortrænge polarnatten. Om blot halvanden måned vil lyset være at finde på himlen 24 timer i døgnet. I dag er det dog mørkt, da biskopperne indleder den luthersk-katolske messe i kirken på bakken over byen og med den kaster lys over samarbejdet mellem kirkesamfundene 78 grader nord. På bænkene smiler malede sole endnu en gang fra kinderne af børn og voksne – solfesten er begyndt, og nu kan vinterens mørke endelig glemmes for en tid.

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​