Han ser i øjnene, at man rundt om i sognene til at begynde med nok vil bruge tallene "til at slå hinanden oven i hovedet med", men at de også er en opfordring til at tale sammen på et mere oplyst grundlag. I debatten har omkring 10 kirker været nævnt som kandidater til at blive taget ud af drift på en eller anden måde.

Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som er en af hovedmændene bag folkekirkens optælling af det årlige antal gudstjenester og kirkelige handlinger, men ikke antallet af deltagere, medgiver, at den nye undersøgelse bliver den hidtil mest grundige.

"Men det ændrer ikke ved, at man kan få nogle invalide resultater, fordi den gennemføres i en tid, hvor folkekirken i København er i krise, og det kan måske få nogle til at opskrive tallene. Hvis man for længst havde indført nogle løbende stikprøver på deltagelsen i gudstjenester og aktiviteter, så havde man haft helt anderledes troværdige tal i debatten," siger Hans Raun Iversen.

Sognepræst i Kastelskirken Ole Brehm Jensen mener, at man burde bruge nogle anderledes objektive kriterier i debatten.

"Hvis biskop og stiftsråd vil gøre alvor af, at der fortsat er en sognestruktur også i København, selvom den måske ikke er særlig bevidst for byens borgere, så burde man i stedet for gudstjenestedeltagelse og kirkelige aktiviteter gå ud fra sognenes befolkningstal og medlemstal og kanalisere ressourcerne derhen, hvor folk rent faktisk bor. Det nytter ikke at støtte en karismatisk sognepræst, som trækker mange kirkegængere til, hvis han er væk om et par år, og sognet så er tomt for folkekirkemedlemmer igen. Omvendt er det også meget kortsigtet at nedlægge et sogn, hvor der faktisk bor mange mennesker, fordi der lige aktuelt ikke er den store aktivitet i og omkring kirken," siger Ole Brehm Jensen.

Biskop Peter Skov Jakobsen var ved redaktionens slutning ikke til at træffe for en kommentar.

vincents@k.dk