Blågårds kirke på Nørrebro i København er én af de ti kirker, som skal lukkes.
- Leif Tuxen
Claus Vincents |
16. marts 2011
De kirkelige myndigheder i København ønsker et historisk og altomfattende billede af, i hvor høj grad københavnerne reelt bruger deres kirker. Kritikere frygter, at resultatet bliver misvisende
Der skal sættes tal på tomheden i Københavns kirker for definitivt at afgøre, hvilke kirker der kan undværes. I den ophedede debat om kirkelukninger har de berørte menighedsråd og præster igen og igen efterlyst et statistisk materiale og kriterier at gå ud fra, hvis der skal lukkes kirker.
STORT TEMA:
KirkelukningerDerfor har de ansvarlige kirkelige myndigheder nu sat en undersøgelse i gang, som skal vise, hvilke kirker københavnerne bakker op med deres tilstedeværelse om søndagen eller i løbet af ugen.
Kortlægningen er sat i værk fra og med 2011, og der er tale om et samarbejde mellem Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og Københavns kirkelige budgetudvalg, som styrer den kirkelige økonomi i kommunen.
Det er yderst sjældent, at der udføres så omfattende statistiske registreringer af opbakningen bag gudstjeneste- og kirkelivet i folkekirken.
"Vi vil tælle deltagelsen i samtlige former for kirkelige aktiviteter fra gudstjenester til koncerter, over spejdere, væresteder og møder til babysalmesang," siger formand for budgetudvalget Torben Larsen.
"Det sker for at få et billede af, hvad der rent faktisk sker i kirkerne, og hvilke der så efterfølgende kan tages ud af drift. Men der er jo masser af forhold gemt, når man begynder at se på tallene, og derfor er registreringen også et udgangspunkt for en dialog, hvor sogne kan begynde at samarbejde og dermed spare penge, når de finder ud af, at de har de samme aktiviteter," siger Torben Larsen, som venter, at første kvartal af den nye kirketælling offentliggøres i løbet af april.
Han ser i øjnene, at man rundt om i sognene til at begynde med nok vil bruge tallene "til at slå hinanden oven i hovedet med", men at de også er en opfordring til at tale sammen på et mere oplyst grundlag. I debatten har omkring 10 kirker været nævnt som kandidater til at blive taget ud af drift på en eller anden måde.
Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som er en af hovedmændene bag folkekirkens optælling af det årlige antal gudstjenester og kirkelige handlinger, men ikke antallet af deltagere, medgiver, at den nye undersøgelse bliver den hidtil mest grundige.
"Men det ændrer ikke ved, at man kan få nogle invalide resultater, fordi den gennemføres i en tid, hvor folkekirken i København er i krise, og det kan måske få nogle til at opskrive tallene. Hvis man for længst havde indført nogle løbende stikprøver på deltagelsen i gudstjenester og aktiviteter, så havde man haft helt anderledes troværdige tal i debatten," siger Hans Raun Iversen.
Sognepræst i Kastelskirken Ole Brehm Jensen mener, at man burde bruge nogle anderledes objektive kriterier i debatten.
"Hvis biskop og stiftsråd vil gøre alvor af, at der fortsat er en sognestruktur også i København, selvom den måske ikke er særlig bevidst for byens borgere, så burde man i stedet for gudstjenestedeltagelse og kirkelige aktiviteter gå ud fra sognenes befolkningstal og medlemstal og kanalisere ressourcerne derhen, hvor folk rent faktisk bor. Det nytter ikke at støtte en karismatisk sognepræst, som trækker mange kirkegængere til, hvis han er væk om et par år, og sognet så er tomt for folkekirkemedlemmer igen. Omvendt er det også meget kortsigtet at nedlægge et sogn, hvor der faktisk bor mange mennesker, fordi der lige aktuelt ikke er den store aktivitet i og omkring kirken," siger Ole Brehm Jensen.
Biskop Peter Skov Jakobsen var ved redaktionens slutning ikke til at træffe for en kommentar.
vincents@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad