Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Weekendbrylluppet vinder frem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Weekendbrylluppet vinder frem

Arrangører, udlejningssteder og et bryllupsmagasin melder, at weekendbryllupper er blevet en stadig tydeligere tendens gennem de seneste år.

- Colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Flere bryllupper varer nu tre dage i stedet for kun en. De såkaldte weekendbryllupper er til dels inspireret af den arabiske kultur og et forsøg på at gøre festen mere personlig

"Det er den største dag i vores liv. Den vil vi da gerne forlænge."

Nogenlunde sådan lyder det, når kommende brudepar henvender sig til Signe Marie Jeppesen, der er bryllupsplanlægger og indehaver af brudesalonen Kennedys. Hun oplever i stigende grad, at bryllupper udvides til en hel weekend.

Arrangører, udlejningssteder og et bryllupsmagasin melder, at weekendbryllupper er blevet en stadig tydeligere tendens gennem de seneste år.

"For få år siden oplevede vi det ikke, men især de seneste to år er det blevet mere og mere populært. Ved at forlænge det kan man nå at tale med alle gæsterne, og så vil man gerne have, at brylluppet bliver husket, og derfor skal det ikke være, som man plejer at have det," siger Signe Marie Jeppesen.

Annonce
LÆS OGSÅ: Vielser i det fri udfordrer kirkebrylluppet

Et typisk weekendbryllup starter fredag. Her spiser brudepar og gæster og hygger sig sammen om aftenen, måske med en prøvemiddag, som man kender det fra bryllupper i USA. Lørdag er der god tid til at gøre sig klar til den egentlige bryllupsfest. Her er der også plads til at lave forskellige aktiviteter for gæsterne. Signe Marie Jeppesen peger på, at det for eksempel kan være spa- og golfture eller en lejet frisør og makeup-artist, der hjælper gæsterne med at gøre sig klar.

Lars Bisgaard er lektor og ph.d. ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse ved Syddansk Universitet og har beskæftiget sig med bryllupstraditioner. Han peger på, at weekendbryllupperne kan være inspireret af den arabiske kultur, hvor bryllupper med flere hundrede gæster varer flere dage, og at nydanskere har taget traditionen med til Danmark.

Men han understreger, at det ikke er et helt nyt fænomen. Tidligere var bryllupper i Danmark også spredt over flere dage: For familien den ene dag, for landsbyen den næste, mens den tredje dag blev brugt sammen med venner.

En af fordelene ved weekendbryllupper er, at gæsterne ikke skal køre langt den samme dag for at komme til festen. Omvendt har de også mulighed for at overnatte, inden turen igen går hjemad.

Men selvom der er fordele for gæsterne, er det ikke kun for deres skyld, at brylluppet spredes over flere dage, forklarer Winnie Korse, som er redaktør for den danske udgivelse af det nordiske magasin Bryllupsmagasinet.

"I virkeligheden er det udansk, at et par påberåber sig opmærksomheden i tre dage. Tidligere var vi nok mere blufærdige. Men jeg-generationen vil gerne være i fokus, og det kan være med til at forklare tendensen," siger hun.

Samværet med gæsterne er dog også en vigtig årsag til, at denne form for bryllup vinder frem, siger Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling.

"Hvis man vælger at være sammen en hel weekend, må det være, fordi de sociale relationer og fællesskabet betyder noget," siger hun og henviser til, at der også i gavetraditionerne sker et skifte mod, at de skal være mere personlige.

anne.jensen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​