Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Et nyt liv i et nyt Egypten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt liv i et nyt Egypten

24-årige Patricia Ayoub er en af de mange unge, som har deltaget i demonstrationerne i Egypten mod Hosni Mubarak-styret. Hun er fuld af optimisme i forhold til den fremtid, Egypten står over for.

- Søren Staal.

Emneord for denne artikel

muslimer | unge | koptere | Egypten | demonstration | oprør | Mubarak | Omar Suleiman | Patricia Ayoub
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

24-årige Patricia Ayoub var en del af oprøret mod det egyptiske styre. I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller hun om kampen for et nyt Egypten i dagene op til Hosni Mubaraks fald, om forholdet mellem koptere og muslimer og om den fremtid, der venter det egyptiske folk efter 30 års diktatur

Aftenluften emmer af uro. Mørket er ved at falde på, men gaderne er langtfra øde. Det er fredag den 11. februar i Alexandria i det nordlige Egypten. Dagen, der senere blev udråbt til "Vredens dag".

Udmattet og opgivende sidder Patricia Ayoub i taxaen på vej hjem til sin mor. Hele dagen har den 24-årige egyptiske studerende deltaget i den hidtil største demonstration mod præsident Hosni Mubaraks styre, men nu fortæller en stemme i radioen, at Hosni Mubarak efter al sandsynlighed ikke forlader sin post. På bagsædet tænker Patricia Ayoub på, hvad der vil ske med det egyptiske folk, hvis alle demonstrationerne viser sig at være nyttesløse. Ud ad vinduet kan hun se havet og demonstranterne, der stadig er på gaderne.

Så snart hun er hjemme, smider hun sig i sofaen, mens hun tænder fjernsynet for at høre sidste nyt. På skærmen toner vicepræsident Omar Suleiman pludselig frem og fortæller, at præsidenten har trukket sig tilbage efter 30 år ved magten.

"Mine tårer trillede ned ad ansigtet. Jeg havde mistet håbet om, at Mubarak ville gå af, og nu sad jeg med en ubeskrivelig følelse," fortæller Patricia Ayoub, da Kristeligt Dagblad møder hende i København.

Annonce
Patricia Ayoub er en af de mange millioner, som var med i de 18 dage lange demonstrationer i januar og februar mod styret i Egypten. Hele dagen op til præsidentens tilbagetræden deltog Patricia Ayoub sammen med sine venner i de hidtil mest omfattende demonstrationer i Alexandrias gader. Aftenen før forventede det egyptiske folk at høre Hosni Mubarak trække sig tilbage, efter at han bekendtgjorde, at han ville holde en tale til nationen. Men i stedet gjorde han det klart, at han blev på sin post. Derfor gik flere egyptere end nogensinde før på gaderne over hele Egypten for at protestere mod den diktator, der nægtede at lytte til sit folks krav om demokrati.

"Jeg følte mig hjælpeløs for første gang under demonstrationerne. Jeg var komplet magtesløs, og jeg var bange for, hvad der ville ske som det næste, hvis ikke han gik af. Vi var alle meget vrede. Vi havde givet ham chancen for at gå, men han blev. Vi havde brugt alle de værktøjer, vi havde, og nu vidste vi ikke, hvad vi skulle gribe til. Vi følte ikke, han lyttede til os. Jeg vidste, at ingen ville vende om, og jeg kunne aldrig tage hjem igen. Jeg ville fortsætte med at protestere, for det, vi havde startet, var ikke længere noget, vi kunne træde tilbage fra," fortæller hun, mens kampgejsten lyser ud af hendes brune øjne.

Selvom hun havde svært ved at tro på, at det ville lykkes at vælte styret, blev hun hurtigt grebet af den optimisme, hun mærkede blandt demonstranterne, som i løbet af dagen blev flere og flere.

"Det var fantastisk at opleve. Jeg så, at alle de, der ikke havde deltaget i demonstrationerne før, var på gaden den her dag. Alle følte det samme: Nu er det tid til at gå. Jeg så børn, forældre, unge og gamle og en masse kvinder. Alle var der, og jeg har aldrig set så mange mennesker samlet. Det var den største demonstration hidtil, og jeg havde en følelse af, at vi alle var stærke. Jeg hørte en demonstrant bag mig råbe ordene integritet, frihed og social lighed," fortæller hun.

Revolutionen er blevet kaldt et ungdomsoprør, og selvom alle aldre var på gaderne for at demonstrere, nikker Patricia Ayoub genkendende til, at den unge generation af egyptere gik forrest i kampen mod regimet.

Hun forklarer det med, at hendes forældres generation er opvokset med krige og uroligheder, og så længe der er fred i landet, er de tilfredse og taknemmelige. De unge har aldrig oplevet krig, og de stiller sig ikke tilfreds med forholdene, som de er. Den unge genera-tion er oplyst og bevidst om, hvordan unge har det i andre dele af verden, og de vil have de samme rettigheder.

"Jeg har et ansvar for at tage kampen op mod de ting, der er forkerte. Der er mange ting, jeg er imod, som for eksempel korruption, mangel på gennemsigtighed i regeringen og eksklusionen af de mange fattige i Egypten. Det har længe gået mig på, og nu følte jeg endelig, at jeg havde mulighed for at give udtryk for min utilfredshed," siger hun.

En dag, hvor hun var på arbejde på en medicinsk klinik i byen, så hun en stor skare af mennesker, der alle demonstrerede og råbte kampråb mod præsidenten. Klinikken var næsten tom, for kunderne turde ikke komme, så længe demonstrationerne fandt sted. Indtil da havde hun ikke været med i demonstrationerne, fordi hun læste til eksamen, men da regeringen blokerede for adgangen til internettet, blev eksaminerne aflyst.

"Jeg så skaren af demonstranter komme gående uden for vinduerne, og jeg følte pludselig, jeg var nødt til at følge dem. Jeg havde haft lyst til at demonstrere helt fra begyndelsen, og det gjorde ondt at se demonstranterne på gaden uden at kunne være en del af protesterne. Jeg følte mig meget ubrugelig. Det var forfærdeligt. Det her var det største, der nogensinde er sket for mig. Endelig havde vi mulighed for at ændre ved noget, og jeg havde ikke lyst til bare at se til," siger hun.

I ugerne med demonstrationer holdt Patricia Ayoub det hemmeligt for familien, at hun deltog. Mediernes skildring af voldelige demonstrationer afholdt resten af hendes familie fra at gå på gaden. Hver dag gik hun derfor i skole og på arbejde, som hun plejede, men ofte stillede hun kun lige tasken, før hun løb ud på gaderne sammen med sine venner.

I dag er det godt en måned siden, at vicepræsidenten bekendtgjorde Hosni Mubaraks afgang, og på gaderne hilser folk stadig hinanden med ordet "mabruk", der betyder tillykke. For det egyptiske folk lykkedes kampen for at få et nyt styre, og selvom mange har sat spørgsmålstegn ved, hvad der vil ske fremover, er Patricia Ayoub fuld af optimisme på vegne af det nye Egypten.

"Det er svært at se de store forandringer endnu, og de vil formentlig først komme om nogle måneder. Jeg forventer ikke, der sker store forandringer endnu, men allerede nu taler folk om deres rettigheder, og det har de ikke gjort før. Der er tilfredshed, ansvarlighed og stolthed i luften. Vi regner med hinanden, og hvis nogen ser noget, der er forkert, så reagerer man. For første gang finder man sig ikke længere i uretfærdighed," siger hun og tilføjer, at hun ikke er bange for, hvem der vil overtage præsidentposten efter Mubarak.

"Vi sendte en stor advarsel til den nye regering om, at vi vil holde øje med den. Uanset hvad der sker, vil vi igen protestere, hvis magthaverne ikke lytter til os, men jeg er meget positiv over for den nye regering, og jeg har stor tiltro til hæren. Under demonstrationerne beskyttede den os, og jeg har hele tiden følt mig tryg ved den," siger hun.

I månederne op til oprøret var der stor fokus på de kristne kopteres situation i Egypten, og historier om koptere, der blev slået ihjel på vej til kirke, gik verden rundt. Styret i Egypten beskyldte terrornetværket al-Qaeda for at stå bag angrebene, mens andre mente, at det var lokale egyptere, som blev inspireret af moskéer i Egypten.

Medierne talte om en undertrykt minoritet og en splittelse hos det egyptiske folk. Men Patricia Ayoub genkender slet ikke det billede, selvom hun selv tilhører det koptiske mindretal.

"Der var ingen, der følte sig som kristen eller muslim under demonstrationerne. Vi følte os alle som egyptere. Det ville være skørt at kalde sig kristen eller muslim, for det ville ødelægge følelsen af, at vi alle var sammen om det," siger hun.

Hun lægger ikke selv vægt på, at hun tilhører en kristen minoritet i Egypten. Under angrebene led kopterne, men Patricia Ayoub fortæller også om, at hun mødte stor medfølelse fra muslimerne. Når hun kørte med taxa eller gik ned ad gaden, var der ofte nogle muslimer, der udtrykte deres sorg, ligesom hendes familie fik flere besøg fra muslimer, der kom for at kondolere.

"Jeg var meget overrasket, for der var virkelig tale om dialog mellem os og muslimerne. Alexandria er et meget fredfyldt sted at bo, og mange muslimer sagde, de ikke kunne forstå, det var kommet så vidt," fortæller hun.

Demonstrationerne mod styret har også hjulpet med til, at forholdet mellem kopterne og muslimerne er blevet bedre, understreger Patricia Ayoub. Og hun er fortrøstningsfuld over for det nye Egypten, der spirer i disse uger:

"Det handler ikke kun om at ændre på regeringen eller systemet. Vi er ved at forandre hele måden at leve på. Jeg er stolt af den nye generation af egyptere, og jeg er overbevist om, at vi vil kunne løfte opgaven og skabe en bedre fremtid for egypterne," siger hun.

marianne.knudsen@k.dk

Læs mere på

@Webhenv k.dk:k.dk/arabisk-demokrati
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​