LÆS OGSÅ:  Test din tro på internettet

En af konsekvenserne ved kirkens mangelfulde indsats på internettet – blandt andet i forhold til det sociale netværk Facebook med næsten 2,7 millioner danske brugere – er, at danskerne faktisk bliver mere kritiske end positive over for religion, viser ph.d.-afhandlingen.

"På nettet er der en konstant kamp om opmærksomhed, og her har specielt ateisterne og islamkritikerne været særdeles gode til at gøre opmærksom på sig selv og deres sag. Kirken har måske tænkt, at hvis den bare lavede en pæn hjemmeside, ville millioner af mennesker få adgang til det kristne budskab. Det er principielt også rigtigt nok, men det er en alt for teoretisk opfattelse."

LÆS OGSÅ:  Afhandlingen "Mellem sogne- og cyberkirke"

I lyset af den situation foreslår han en trebensløsning til at rette op på kirkens virtuelle efterslæb. De tre ben er:

Envejs- og flervejskommunikation, egne og andres platforme samt online-offlinekommunikation.

LÆS OGSÅ:  Peter Fischer-Nielsens blog

Den strategi dækker forenklet set over, at kirken skal præsentere sit budskab, men være bedre til at skabe dialog og lytte. At kirken skal kommunikere på sin hjemmeside, men samtidig benytte debatfora, mediesider og Facebook langt mere end nu. Og så skal kommunikationen flyde fra prædikestolen om søndagen, men også nå ud til sognet hver dag via nettet.

"Selvfølgelig skal kirken have et stærkt visitkort med en hjemmeside, men folk skal ledes derhen andre steder fra. Derudover må kirken forholde sig til tidsånden, hvor folk ikke vil have proppet traditioner ned i halsen, så der skal være mere interaktion mellem kirke og brugere. Endelig skal man nå frem til erkendelse af, at kirken altså eksisterer både offline og online – i kirkerummet og på nettet," siger han.

Ifølge Peter Fischer-Nielsen halter kirken bagud, fordi man har fejlfortolket internet, medier og kommunikationsmuligheder.

"Kirken har stadig den tanke, at medier og internet er neutrale kanaler, hvor man bare kan få ting igennem. Jeg synes, man skal tage medierne og internettet meget mere alvorligt. Begge dele er kontekster i stil med det, der sker søndag formiddag i gudstjenestetiden – et samspil mellem præst og menighed. På samme måde bør kirken være i samspil med folket, for nettet er det sted, hvor flest mennesker møder religiøse temaer, og derfor skal indsatsen der ikke gøres med venstre hånd."

Ph.d.-afhandlingen er dog langtfra én lang opsang til folkekirken. Peter Fischer-Nielsen er positivt overrasket over, at den danske præstestand gennemgående finder internettet positivt i deres arbejde, og derfor foreslår han, at kirken uddanner deciderede mediepræster. I stil med ungdomspræsterne, så en gruppe præster fremover sørger for, at kirken melder sig endegyldigt ind i spillet med de sociale medier.

Selvom der ligger en temmelig høj bunke internet- udfordringer foran folkekirken, mener Peter Fischer-Nielsen ikke, at udfordringen er uoverstigelig. For andre store institutioner har tacklet lignende udfordringer.

"Kirken kan uden tvivl blive dygtigere til at servere de gode historier og præge medierne, for dens position adskiller sig ikke synderligt fra eksempelvis det politiske felt. Politikerne har til en vis grad mistet magten til medierne, men politikerne har været hurtige til at reagere. De politiske partier går hele tiden en balancegang i forhold til, hvordan de skal tilpasse sig medier og samtidig stå fast på egne principper. Kirken kan med fordel lade sig inspirere af det og gøre det samme – men uden at få en spindoktor."

gehlert@k.dk

leder side 10