Et bibelblad fra Gutenberg

Nogle eksempler på samlingens indhold: "Den gantske Hellige Schrifft paa Danske", Christian IV's Bibel i forgyldt og ciseleret hollænderbind med messingbeslag og spænder, trykt i København i 1632-33, det 16. århundredes fornemste danske bogværk, Christian III's Bibel, trykt i København 1550, og Baskervilles Bibel, Cambridge 1763, trykt med skriften Baskerville, som stadig er en af de mest anvendte. Men i samtiden fandt man, at den var for verdslig til en bibel. Og udgivelsen blev en salgmæssig fiasko i sådan en grad, at Baskerville satte hele sin formue til.

– Vi har, siger Paul Rosendahl, 16 bibler fra det 15. århundrede, blandet andet den første bibel, der blev trykt i Norden, den svenske "Gustav Vasa Bibel" fra 1541. Vi har en afdeling alene med tyske bibeler. Dem var der mange af. Tyskerne var de førende på området i Europa de første 150 år. De mest berømte af de ældste danske bibeler, som vi har, er kongefolianterne, Christian III's, Frederik II's og Christian IV's bibler. De er kendte af bibliofile i hele verden. Det er ret enestående, at tre konger på rad og række i et forholdsvis beskedent kongerige som det danske udgiver en bibel. For Christian III's vedkommende var det vigtigt at yde et bidrag til reformationen. Han ville, at man skulle have en bibel, som ikke kun de lærde, men også manden på gaden kunne forstå. Den berømte filolog Christiern Pedersen var leder af den kommission, der afleverede teksten til kongen, som var meget tilfreds med den. Han havde forbindelse til Martin Luther. Og Bibelen blev trykt af Ludowich Dietz fra Lübeck, der også havde trykt Luthers plattyske bibel fra 1533.

Samlingen omfatter ikke alene bibeler, men blandt andet også en tora-rulle – en sådan er ifølge Paul Rosendahl uhyre vanskelig at få fat i – samt Koranen i en håndskrevet tyrkisk udgave.

– Da min farfar begyndte at samle bibler, kostede de ikke så meget. Han gav for eksempel 100 kroner for udgaver, som i dag ikke er til salg for 100.000. De første bibeler opbevarede han i sit hjem. Heldigvis. For under besættelsen blev trykkeriet sprængt i luften af tyskerne. I det trykkeri, som derefter blev bygget, indrettedes et rum til bibelsamlingen, der i dag er en selvejende institution.

– Min farfar traf den aftale med centralbiblioteket i Esbjerg, at hvis samlingen af den ene eller anden årsag ikke kan blive på trykkeriet, skal den overdrages biblioteket, der har forpligtet sig til at registrere den under navnet "Den Rosendahlske Bibelsamling". Min farfar har tilføjet, at hvis biblioteket ikke vil have samlingen, skal den udbydes til salg. Og nettoprovenuet skal gå til en metodistisk præsteskole i Sverige.

Samlingen, der årligt besøges af 300-400, suppleres stadig. Det nuværende høje prisniveau begrænser dog mulighederne. Og ifølge Paul Rosendahl er det ikke hvert år, man modtager effekter af betydning. Bibliotekarer fra byens centralbibliotek udfører efter behov ajourføringer af kartoteket.

grymer@kristeligt-dagblad.dk



Bogsamlinger

De fleste har et ganske almindeligt forhold til bøger. Men for nogle fylder bøgerne hele deres arbejdsdag, måske næsten hele deres liv, deres verden og færden. I denne serie fortæller vi om bogsamlinger og bogsamlere.