Religion gør jo krav på sandheden, men i DK er vi jo heldigvis uddannet og opdraget til at tænke kritisk - og det kan religion jo ikke holde til. Problemet med fx kristendommen som jeg (som ikke religiøs) ser den er at selv præsterne den dag i dag stadig holder fast i alt "magien". Genopstandelse, vand til vin, gå på vandet, adam og eva, paradisets have, liv efter døden osv. osv. osv. Disse magiske ting gør at religionen bliver fravalgt - på trods af at "elsk din næste" og "vær mod andre som du ønsker andre skal være mod dig" er, hvis ikke de to vigtigste, så nogle af de vigtigste budskaber, som vi mellemmenneskeligt kan tage til os. Så længe religion opretholder historier om magi og overnaturlige ting drukner det gode budskab i pladder og dogmer.

Måske er vores kritiske tænkning ikke grundig nok. For meget består i at lære, hvordan man bør se rigtigt på tingene. Ikke værdien af at man selv gør op med sit liv og sin vej. Men kun at tilpasse sig den gode vej, samfundet mageløst har sat sig på.

Disse magiske ting kan også ses på en anden måde: At man får vendt op og ned på sit liv og sin forståelse ved at fordybe sig i tilværelsen. Eller kan, hvis man søger.

Vand og brød er f.eks. netop sat i en situation, hvor alting står på spil, og man så fastholder sin overbevisning.

Lad mig også minde om, at historisk så døde romerriget, skønt det havde noget demokrati, men ingen overbevisning. Hvorimod kristendommen senere førte til europæisk statsdannelse. Med netop VIDEN bevaret hos kirken, og IKKE hos den selvoplyste befolkning.

Dit syn på religion er vist det gængse. Fra efter de store religionskrige i Europa, hvor f.eks. vi blev protestanter, dem i Geneve kalvinister, osv. Efterfølgende forskning har vist, at forskelle i sociale grundholdninger i de forskellige samfund FØR krigene, afgjorde hvilken form for kristendom de valgte. Så det var IKKE religiøse vildfarelser, der medførte krigene, men forskellige verdslige grundholdninger. (Guy E. Swanson: Religion and Regime. A scociological account of the Reformation)

Men kan det tænkes, at man går til krig på forvirret grundlag? Også der er det historisk, man kan lære, at netop når mennesket er ude af sig selv. Og ikke i sig selv. Kan man forfalde til krige langt udover hvad evt. objektive interesser kunne bære.

Efter Aristoteles, der jo var en betydelig tænker, forsvandt hele den synsvinkel med at finde sandheden først og ffremmestt, og så handle bagefter. Der kom soicismen, som koncentrerede sig om at leve et ordnet liv i en kaotisk og meningsfuld verden. Og det kunne godt være en sådan alder, vi faktisk kommer ind i, hvor andre håber på en renæssance og et mere frit menneske i forhold til samfundet.

Der var et par slåfejl i ovenstående, men jeg kan ikke komme til at rette i indlægget. Så jeg håber stoicismen læses i st. f. "soicismen" der kunne misforstås som socialismen, måske.

Ingen tvivl om at stort set alle krige er opstået på grund af nogle få magtfulde mennesker. Nogle af disse mennesker har været påvirket af religioners inhumane sider, men de fleste var nok bare påvirket af deres egen egoistiske grådighed eller dogmatiske overbevisning om at deres verdensbillede var det rigtige og de andres forkert.

Grunden til at (ny)ateismen vinder frem er jo netop fordi der kun er én måde at finde sandheden på - og være mest sikker på det rent faktisk er sandheden - og det er den videnskabelige metode som bygger på fakta og evidens. Fx at evolution er et faktum og adam og eva er en myte - mit største problem er at når jeg hører præster eller andre religiøse udtale sig om gud, så bliver det "magisk" og evidensløst. Præsters (nu har jeg kun hørt nogle få) prædiker også om magi og taler om tingene som om de rent faktisk er sket, selvom det blot er historier. Igen må jeg påpege at hvis folkekirken vil have deres budskab ud, så må de aktivt tage afstand til magien og overtroen.

Til Mads. Du har da vist ikke lige forstået, hvad religionc er. Religion er jo netop noget, der ligge ud over det menneskelige. Derfor er der "magi" og overnaturlige hændelser i religionens verden. Var religion ikke det, var den jo bare alm. menneskelommefilosofi. Og ang. den videnskabelige metode, ja, så forstår du heller ikke den. Den videnskabelige metode kan ikke afvise en Gud, da der ikke kan føres et bevis for det synspunkt. Tværtimod,er der mange ting, der peger på en Gud. Og så det evingelige darvinistiske synspunkt. Selv om det gentages gang på gang, er der stadig intet videnskabeligt bevis for et "Big Bang". Derfor er den teori heller ikke videnskab, men gætterier som altså også skabelsesberetningen.

Frank skrev:
Tværtimod er der mange ting, der peger på en gud.
Kunne man overtale Frank til at nævne et par af disse ting (ikke bibelcitater)

Frank skrev:

Here we go again... tro vs. viden... Det er rigtigt at der ikke er et konkret bevis på at big bang har fundet sted, men det er det bedste "gæt" vi har. Et gæt som baseres på viden og ikke et skud i tågen - dermed er Big Bang teorien mere "værd", hvis man mener at viden kommer før tro - hvilket det selvfølgelig gør da hele vores retssystem er bygget sådan op. At sige at Jorden blev skabt for 5000-6000 år siden og gud skabte mennesket i sit billede og lavede kvinden af mandens ribben - DET er et skud i tågen og kan på ingen måde ligestilles med evidensbaseret teoretisk viden. Det er den videnskabelige metode!

Det kan godt være jeg slet ikke forstår religion, og hvis man fjerner magien fra religion så er det bare menneskelommefilosofi, men lad mig så drage den slutning at tro på magi er en middelalderlig og dogmatisk tænkemåde, der på ingen måde hører hjemme i et moderne samfund. Og drop nu det undskyld udtrykket... bullshit... om at videnskaben ikke kan modbevise gud... den kan jo heller ikke modbevise at jeg lige nu finder på at for 5391 år siden kom der en alien til jorden som, på mystisk vis psykisk trælbandt alle mennesker til sig vha. telepati og det rent faktisk er den, som styrer vores liv og tanker - hvilket har ført mennesket til tanker såsom skæbne og guddomme.

Desuden er det heller ikke et spørgsmål om synspunkter... enten er gud der eller også er han der ikke - uafhængigt af mennesket.

Og ja, vil du ikke lige pege på de ting ud over bibelen som peger på at der eksisterer en fysisk gud med egen personlighed som "sidder oppe i himlen" - eller "er en del af os alle"...

Personligt syntes jeg at det er godt hvis folk er blevet mere kritiske.

At være kritisk er nemlig en god ting. Det betyder at man sætter sig mere ind i tingene og undersøger dem bedre. Og det betyder at folk som har holdninger, bliver afkrævet forklaringer.

Om det vil være en fordel for den danske folkekirke, komme vel an på om præsterne / biskopperne har indsigt i emnet og kan levere sammenhængende svar.

Mads skrev:
Jeg syntes du blander begreberne sammen.

2 forskellige påstande:
Universet blev skabt af Gud.
Universet opstod som et resultat af big bang.

2 forskellige eksempler på tro:
Jeg tror at universet blev skabt af Gud.
Jeg tror at universet opstod som et resultat af big bang.

2 forskellige teorier:
Universet blev muligvis skabt af Gud.
Universet opstod muligvis som et resultat af big bang.

2 forskellige eksempler på viden:
Jeg ved at universet blev skabt af Gud, fordi..
Jeg ved at universet opstod som et resultat af big bang, fordi..

Ved evolutionister at jorden opstod som et resultat af big bang? Nej. For det kan de jo umuligt vide. Det er en teori som de tror på. Og på den måde er det jo tro vs tro.

Desuden er begrebet ”teoretisk viden” selvmodsigende. Teori og viden er hinandens modsætninger.

Hvorfor i alverden skulle disse to teorier være hinandens modsætninger??
Skulle Gud være ude af stand til at skabe verden ved Big Bang og evolution? I bibelen står der, at for Gud er 1000 år det samme som én dag for et menneske - eller kan være. For Gud er intet jo umuligt - og alt er muligt.
Jeg ser ingen konflikt mellem tro og fornuft - eller tro og videnskab. Mange videnskabsmennesker siger, at de ikke aner, hvordan Big Bang startede eller hvorfor, og de er tilbøjelige til at tro på en skaber.
Mange af historierne i bibelen - i hvert fald det gamle testamente må forstås symbolsk. Skabelsesberetningen med Adam og Eva siger mest om, hvordan mennesker er (vil være Gud, stoler ikke på Gud, lader sig let friste osv.) end hvordan verden rent faktisk blev skabt.
Men at Gud blev menneske i Jesus, undfanget ved Helligånden, blev korsfæstet og tog vore synder på sig, opstod og lover os opstandelse og evigt liv hos ham. Ja alt det er ikke magi, det er den største gave, vi mennesker nogensinde har fået. Det er kun troen, der kan fatte disse vidunderlige mysterier.
Her må fornuftsmennesket naturligvis stå af - indtil det bliver åbenbaret i døden.

britt skrev:

Fornuftsbaseret tro findes som bekendt. Det at kun, når nogen ligefrem insisterer på at tro på det ufornuftige, at konflikten og galskaben viser sig.

Videnskab og tro behøver ligeledes ikke at være i konflikt, med min man vælger at tilslutte sig doktrinære forestillinger, der forhindrer en i at forholde sig til viden og videnskab. Hvis det man tror ikke antager proportioner, hvor det kan udmønte sig i fordomsfuldhed, virkeligshedsfornægtelse, selvbedrag osv. behøver der ikke at være en konflikt.