Det danske museumslandskab står over for en betydelig nedbarbering, hvis en ny museumsudrednings anbefaling om øget centralisering bliver en realitet. Museumsverdenen frygter kvalitetsforringelse
Færre museer og mere topstyring. Det er, hvad nogle af landets museer frygter venter dem forude, hvis politikerne på Christiansborg vælger at følge arbejdsgruppen under Kulturarvsstyrelsens anbefalinger i en ny museumsudredning. Det var derfor ikke kun rosende ord, arbejdsgruppen i går fik med på vejen, da repræsentanter for det danske museumsområde mødtes i Esbjerg for at diskutere den foreløbige museumsudredning.
LÆS OGSÅ:
Sammenlægninger truer lokale museerI udredningen anbefaler arbejdsgruppen for eksempel, "at udvalgte landsdækkende opgaver koncentreres på færre museer". Det kan betyde, at ansvaret for at indsamle, registrere og bevare genstande, der graves frem i forbindelse med nye byggerier, fremover koncentreres på en halv snes museer frem for de 42 museer, der i dag beskæftiger sig med arkæologisk arbejde.
Hensigten er at styrke "museernes faglige miljøer og kvaliteten i museernes opgaveløsning", skriver arbejdsgruppen, der består af afdelingschef i Kulturministeriets departement Steen Kyed, direktøren for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt, Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, og direktør for Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk.
Desuden anbefaler arbejdsgruppen, at det statslige tilskud til konserveringscentre afvikles, hvilket kan betyde den visse død for nogle af landets bevaringscentre. Og endelig lægger arbejdsgruppen op til øget kvalitetsvurderinger af museerne og større konsekvenser, hvis ikke museerne lever op til kravene.
Men hvor arbejdsgruppen ser anbefalingerne som en kvalitetsforbedring, ser andre dem som en forringelse. En af dem er Inge Merete Kjeldgaard, der er direktør for Esbjerg Kunstmuseum.
"Når man centraliserer museer og anskuer dem oppefra og ned, går diversiteten tabt, og det har ingen interesse i. Man må huske på, at der kan være mange måder at gøre det på. Nogle museer kan have glæde af at fusionere, andre at indgå samarbejder med for eksempel universiteter og på den måde danne kompetenceklynger. Det har vi selv gode erfaringer med," siger hun.
Hvis politikerne på Christiansborg vælger at lytte til arbejdsgruppens anbefalinger, betyder det først og fremmest strukturelle ændringer i det danske museumslandskab. Men med den udredning, der foreløbig ligger på bordet, er der for Inge Merete Kjeldgaard ingen tvivl om, at det vil kunne mærkes af den enkelte museumsgæst.
"Et museum som vores er lokalt forankret. Vi er rundet af det sted, vi ligger. Vi forholder os både til den tid og den omverden, vi lever i. Derfor betyder det virkelig noget, hvis man ender med at have mindre indflydelse på sin institution. Hvis styringen oppefra bliver så voldsom, at det enkelte museum ikke længere kan agere hurtigt og dynamisk, går det ud over kvaliteten og kan derfor mærkes for den enkelte museumsgæst med det samme," siger hun.
Leder af Horsens Museum Anne Bjerrekær og Lise Ræder Knudsen, der er leder af Konserveringscenter Vejle, har i andre medier de seneste dage også givet udtryk for deres bekymring over, at udredningen peger mod øget centralisering.
Og netop den bekymring fyldte på mødet i går, fortæller Nils Jensen, der er direktør for Organisationen Danske Museer.
"Der er gode perspektiver i udredningen, men der var brug for at få noget af den debatteret. Angsten for centralisering er det, som den endelige udredning skal gøre op med. Det sagde arbejdsgruppen også selv," siger han.
Udredningen er et led i forhenværende kulturminister Carina Christensens (K) strategipapir "Kultur for alle" og skal danne grundlag for en eventuel revision af museumsloven.
Efter gårsdagens møde bliver udkastet til udredningen justeret og den endelige udredning offentliggjort forud for Kulturarvsstyrelsens årsmøde for museerne i slutningen af april.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra afdelingschef i Kulturministeriet Steen Kyed.
holtze@k.dk