Kirken på internet

Spørger man en teenager, hvordan Mexicos flag ser ud, eller hvad sekularisme betyder, vil denne med en vis sandsynlighed søge svaret på søgemaskinen Google, og det første svar her vil lede den søgende til netleksikonet Wikipedia. Internettets biblioteker har i dag fået magt til at definere, hvad ord og begreber betyder, og det gør det nye medie til en magtfaktor, som man ikke kan ignorere.

Formentlig vil internettets betydning kun stige, efterhånden som livet skrider frem for den unge generation, der aldrig har kendt en verden, som ikke var globalt forbundet. Allerede i dag er internet det sted, flest danskere siger, de ville søge, hvis de skulle finde svar om kristendommens indhold. Derfor er det et væsentligt emne, som Peter Fischer-Nielsen har taget op i sit ph.d.-projekt, der behandles andetsteds i avisen i dag.

Religiøst set får udviklingen alvorlig betydning den dag, teenageren går ud for at søge svar på, hvad kristendom er. Søger man på dette ord, viser søgemaskinen Google ingen sider fra folkekirken blandt de første 10 resultater, og det er desværre ikke den eneste søgning, der falder sådan ud. De vigtigste begreber om kristentroen bliver i dag ikke defineret af kirken, men af et virvar af private og kommercielle sider, hvis man spørger på internet.

Det, der er på spil, er den fremtidige forståelse af ord som nåde, barmhjertighed, tilgivelse, K.E. Løgstrup, Bibelen, religion, næstekærlighed, Luther og Grundtvig.

Der foregår en kamp om definitionsmagten i cyberspace, hvor kirker i hele verden klarer sig dårligt. Det skyldes i høj grad, at mediet omfordeler adgangen til at ytre sig fra de store institutioner til de små aktivister, og her er det bedste eksempel, at et relativt lille antal religionsskeptikere formår at præge de fleste af landets vigtige netdebatter.

Alle betingelser burde ellers være gunstige for kirkens indsats på internet. Folkekirken er en kirke, der har 80 procent af befolkningen som medlemmer i et land, hvor lige så mange bruger internet.

Men selvom man må anerkende en heroisk kamp fra enkeltpersoner som Enghave-præsten Gunnar Bach Pedersen og nordjyske Christian Roar Pedersen, er det store billede, at kirken har tabt første omgang på internet.

Svaret må selvfølgelig være at udvise større budgetmæssig ansvarlighed over for de kæmpe opgaver, de nye medier byder på. Men endnu vigtigere er det, at kirkens ivrigste græsrødder tager ansvar for at påvirke samtalen om tro på digitale hovedfærdselsårer som Wikipedia, Google og Facebook, hvor folket er. På Wikipedia er der nemlig fri og lige adgang for menigmand til at redigere i de store begreber, mens store organisationer som regel ikke får adgang. AEM