Folk skal kunne tale om deres skrækoplevelser

Mens den norske ambassade i Tokyo har registreret cirka 450 norske borgere i Japan, hvoraf ingen meldes savnet eller tilskadekommet, har den danske ambassade kendskab til cirka 650 danskere i landet, som alle er i fysisk god behold.

Men selvom der altså er flere danskere end nordmænd i det katastroferamte land, har Danmark officielt set ikke en præst til stede. Ifølge den danske ambassade i Tokyo har man ikke modtaget anmodninger fra danskere om at kunne få lov til at tale med en præst. Og den danske sømandspræst i Hongkong, Hans-Aage Koller Nielsen, som også har Japan som sit område, siger, at han er overbevist om, "at ambassaden vil kontakte mig, hvis der er et behov".

Optimalt set skulle danskere have en præst til rådighed i Japan, mener sognepræst Hans Vestergaard Jensen, der har 25 års erfaring som sømandspræst i Østasien, og som på eget initiativ rejste til Thailand under tsunami-katastrofen i 2004, hvor han blandt andet støttede pårørende til savnede danskere.

"Men skal kirken prioritere sine få sømandspræster, er der ikke umiddelbart brug for en præst deroppe. Vi skal være der, fordi der er brug for os, og ikke for signalværdiens skyld. Ambassaden har kontakt til samtlige danskere, så de pårørende derhjemme får at vide, at de er i sikkerhed. Det var en helt anden situation efter tsunamien i 2004, hvor uvisheden varede så længe, og pårørende kom rejsende for at lede efter deres kære," siger han.

Den svenske kirke har heller ikke en præst i Japan. Men sømandspræsten i Hongkong, Lennart Hamark, har aftalt med kirkeledelsen, at han øjeblikkeligt rejser til Japan, hvis der opstår behov for kirkelig hjælp. Der er cirka 1200 svenskere i Japan.

johansen@k.dk