Den hellige uvidenhed - og den uhellige

Hvordan ser Roys pointe ud i forhold til dansk debat? Min fornemmelse er, at ny-ateisterne ikke forstår begrebet kulturreligion. De mener, at religion basalt set er fundamentalistisk.

Samtidig er det dog i dansk sammenhæng netop kulturreligionen, der forarger dem over alt andet, manifesteret i den historiske sammenvævning mellem Danmark som nation og kristendommen. Den skal væk. Der er en egen ironi i, at ateisterne arbejder aktivt på at af-kulturalisere religionen og dermed "producerer" den religiøse fundamentalisme, de ellers ser som roden til alt ondt. Ateismen søger fundamentalismen som sit forvrængede spejlbillede.

Det synes at gælde selv den begavede Rune Lykkeberg fra Information, der forleden i en klumme under titlen "Vi er langt mere moderne, end du tror" proklamerede, at "kristendommen er ikke politisk, kulturelt eller moralsk fundament for det Danmark, som de seneste adskillige generationer er vokset op i". Han skriver videre i et opgør med begrebet om danske værdier, at "der er så oven i købet en besynderlig forestilling om, at værdierne skulle være et særligt teologisk anliggende, og at moral og etik i Danmark skulle komme fra kristendommen".

Lykkeberg har ret i, at der ikke er en særlig eksplicit og konfessionel kristendom, der har præget dansk mentalitet de seneste adskillige generationer. Men det er der vel dybest set heller ikke nogen, der har hævdet, og hvis der er, er det tom signal(værdi)politik. Vi har for eksempel aldrig haft et stort "kristen-demokratisk" parti i Danmark. Og det er et halvt århundrede siden, at en fremtrædende teolog (Løgstrup) sidst vovede at udfordre den moderne seksualmoral, og han førte endda ikke kristendommen i marken i den anledning. Mange andre eksempler kunne gives.

Lykkeberg spejder efter den fundamentalisme, der burde være der, for det er jo religionens egentlige form, ikke sandt, og da han ikke kan finde den, konkluderer han, at religionen ikke har spillet nogen rolle.

Men det betyder så også, at han ikke anerkender et begreb som Olivier Roys kulturaliserede religion eller i hvert fald kun på nogle givne præmisser: "Kristendommen er naturligvis en kilde til kunstværker, historier, sange, filosofiske refleksioner, kulturkritik og fælles kulturelle produkter og et eksistentielt rum for de borgere, som vælger det." Så vidt, så godt. Den har bare ikke haft noget med samfund, politik eller moral at gøre. Lykkeberg laver en bagudrettet effektuering af Anders Fogh Rasmussens parole om, at religion skal ud af det offentlige rum.
Men at lægge så rent et snit virker mere velegnet til polemik end til historisk erkendelse.

kultur@k.dk


Nils Gunder Hansen er ansat ved Syddansk Universitet og er anmelder ved Kristeligt Dagblad. I klummen "Tidens tegn" skriver han hver anden fredag om tendenser inden for kultur, samfund og hverdagsliv. Læs flere af Nils Gunder Hansens klummer på k.dk/kultur