Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Det er muligt at gøre op med undertrykkende barndom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er muligt at gøre op med undertrykkende barndom

I sidste uges brevkasse skrev Nanna om sit forhold til sin mor, som havde en adfærd og en fremtoning med psykopatiske træk. Nanna skrev, at moderen havde stjålet meget af hendes og andres liv, men at hun også havde fået hjælp til at komme videre.

- Colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Vokser man op med karakterafvigende forældre, præger det ind i voksenlivet. Men det er muligt at gøre op med fortiden, navnlig hvis man har gode mennesker omkring sig til at støtte og opmuntre

I sidste uges brevkasse skrev Nanna om sit forhold til sin mor, som havde en adfærd og en fremtoning med psykopatiske træk. Nanna skrev, at moderen havde stjålet meget af hendes og andres liv, men at hun også havde fået hjælp til at komme videre.

Vi har fået flere breve om dette tema. I denne uge bringer vi et brev fra Mette, som også underskriver sig som lykkelig gift. Hun henvender sig direkte til Nanna.


Kære Nanna

Jeg kan godt genkende det, du skriver. Min mor har også karakterafvigende træk ligesom din mor. I starten af mit arbejdsliv blev jeg indimellem trukket til side af kolleger, som var gode til at fornemme noget hos mig. De spurgte, om jeg var undertrykt af nogen, og så måtte jeg jo fortælle om min mor.

Annonce
For nogle år siden blev jeg på mit arbejde truet af en karakterafviger, og så vidste jeg straks, at jeg skulle tage ud til min mor og konfrontere hende med hendes opførsel. Det førte til, at jeg med over 20 års forsinkelse fik lavet mit ungdomsoprør.
Hun mener selvfølgelig ikke, at der er noget galt med hende, men resten af familien er enige om, at der er. Min far er tiltagende passiv, og han har helt mistet sin personlighed.
Jeg arbejder til daglig med mennesker, hvoraf nogle er karakterafvigere. Og nu møder jeg anerkendelse fra andre kolleger for, at jeg kan arbejde med mennesker med forskellige slags karakterafvigelse.
Det er nok, fordi jeg inde i mig selv har overvundet min mor, og så kan jeg bedre forholde mig til andre mennesker med sådanne træk, som jeg møder på arbejdet.
Til Nanna vil jeg sige: Det lyder alligevel, som om du er kommet nogenlunde igennem barndommen. Så ros dig selv for, at du har en del indre styrke, og tro på dig selv. Det kan godt være, at din mor har ødelagt en hel del, men fremadrettet skal hun ikke have lov til det mere, pas godt på dig selv og dine.

Venlig hilsen
Mette


Kære Mette

Tak for din respons til Nanna. Vi sætter pris på, at vore læsere reagerer og deler egne erfaringer. Og dem har du en del af, både i din historie og i dit daglige arbejdsliv. Vi hæfter os ved, at du har haft nogle rigtig gode kolleger. For de turde stille dig spørgsmålet, om du mon selv havde oplevet, at nogen undertrykte eller klemte dig. Det kræver et kærligt mod, som er værd at efterfølge.

Ofte, når vi mennesker oplever en eller anden speciel adfærd eller reaktion hos vore medmennesker, kan vi holde det for os selv eller måske snarere snakke med andre om det. Og så kan det blive ved det.

LÆS OGSÅ: En dominerende mor kan ødelægge barndommen.

Men at gå direkte til den, som det angår, og spørge omsorgsfuldt ind til det, som det drejer sig om, kan i bedste fald blive til en vigtig startknap i den pågældendes liv. Det kan bidrage til, at man stopper op og ser sig selv, sin situation eller sine reaktioner med lidt nye øjne. Det handler om nænsom og personlig involvering i andres liv.

Du skriver, at for dig var det forløsende at konfrontere din mor med det, du havde oplevet gennem din opvækst og historie, også selvom det blev gjort med mange års forsinkelse. Vi er ofte blevet spurgt, om det kan betale sig eller gavne at konfrontere vedkommende, eller om man skal opgive og bare passe på sig selv. Det er der ikke noget entydigt svar på. Der er jo også grader af karakterafvigelser hos den type mennesker, som vi her taler om. Nogle gange kan det imidlertid være særdeles vigtigt at få formuleret det, man har lagret i sit sind i årevis, direkte over for den, som man er blevet undertrykt af.

For den pågældende person har ofte kunnet udøve sin magt ved at gøre andre angste. Og er angsten først blevet en daglig gæst i ens indre, kan den æde både tid og humør i alt for stor grad. Et opgør eller en konfrontation kan derfor have som formål – ikke at man kan ændre den anden – men at overvinde angsten og ikke længere være styret af den og en usund hensyntagen til en urimelig og destruktiv magtudøvelse. Det handler altså om oprejsning, selvrespekt og mod.

Samtidig må det også siges, at for andre kan det kræve for stort et mod at konfrontere, enten fordi man ikke kan finde de ressourcer, der skal til, eller fordi personen med den psykopatiske karakter er for overvældende stærk. Nogle gange kan det være vigtigt at få yderligere afstand og have minimal eller ingen kontakt for ikke at blive udsat for en gentagen nedvurdering og forkastelse.

Er man i tvivl om, hvordan man må forholde sig til en mor, en far, en søster eller bror, en ægtefælle, en kollega eller en chef af den kaliber, så er det meget vigtigt at drøfte det grundigt og over flere gange med en god og forstandig ven eller en erfaren terapeut, således at man kan blive klar over, hvad man har ressourcer til, og hvad der gavner en selv mest.

Så har vi lyst til at sige, at du også selv trænger til det, som du så venligt giver til Nanna, nemlig en opmuntrende anerkendelse af, at du har formået at rejse dig og forholde dig til den dysfunktionelle livsbagage, som du har haft med dig på en lang strækning af dit liv.
Både du og Nanna har heldigvis mødt nogen på jeres vej, som har været vigtige støttespillere for jer, og vi tolker, at du tillige har en kærlig ægtefælle. Som altid er det de gode mennesker og de gode relationer, der gør en vigtig forskel. Og det er sådanne relationer, vi må søge til, når livet har ramt os.

De mennesker, som ofte udøver magt og krænker andre, lider ofte af en alvorlig mangeltilstand. Det er tit derfor, de bliver nødt til at forbruge og nedgøre andre for at kunne opretholde et billede af sig selv, som de kan leve med. Det undskylder på ingen måde deres adfærd. Desværre er der ikke så ofte noget at gøre ved det ud over at ruste omgivelserne til at forholde sig til dem og bidrage til at begrænse skaderne og i heldigste fald bevidstgøre de pågældende om, at de har stor indvirkning på andre. Vi kan forstå, at du nu kan arbejde med sådanne mennesker i dit daglige arbejde. Det kalder på respekt, og vi ønsker dig alt godt med det.


Mange hilsener

Annette og Jørgen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​