Gud ske lov for den dom - og det manglede da også bare!!
Det er nok alt for meget at forvente, at hospitalerne her i Danmark igen hænger deres kors op i kapellerne.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Krucifikser krænker ikke religionsfriheden til din ven.
Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager en kovending og erkender, at de europæiske lande selv skal have lov at afgøre, om der må være religiøse symboler i det offentlige rum.
- Tony Gentile/Scanpix.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager en kovending og erkender, at de europæiske lande selv skal have lov at afgøre, om der må være religiøse symboler i det offentlige rum
Det strider ikke mod religionsfriheden, at der hænger krucifikser i de italienske klasseværelser.
Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin afgørelse i den såkaldte Lautsi-sag, hvor en finsk mor bosiddende i Italien havde indklaget Italien for domstolen på grund af de kors, som hænger i hendes børns skole.
I en første dom fra 2009 kom domstolen til den stik modsatte konklusion. Men Italien ankede sagen til Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, hvor et flertal på 15 af de i alt 17 dommere støtter den italienske argumentation om, at et krucifiks ikke kun er et religiøst symbol, men også er udtryk for et lands historiske og kulturelle arv. Samtidig anerkender dommerne de europæiske landes suverænitet og selvbestemmelsesret i spørgsmål om religionens plads i det offentlige rum.
LÆS OGSÅ:Domstol godkender kors i Italiens skoler
Annonce
"Afgørelsen af, om der skal være krucifikser i et klasseværelse eller ej, er i princippet et spørgsmål, der falder ind under statens margin for selvstændig vurdering," hedder det i pressemeddelelsen, som Domstolen udsendte efter offentliggørelsen af dommen i går eftermiddag.
"Dommen skal nærlæses, men det ligner et udtryk for en drejning af Domstolens hidtidige praksis. Nu bliver der plads til lidt mere national selvbestemmelse. Men domstolen slår samtidig fast, at landene ikke må bruge denne ret til at indoktrinere eller missionere", siger Lisbet Christoffersen, professor i ret, religion og samfund ved Roskilde Universitet.
Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin afgørelse i den såkaldte Lautsi-sag, hvor en finsk mor bosiddende i Italien havde indklaget Italien for domstolen på grund af de kors, som hænger i hendes børns skole.
I en første dom fra 2009 kom domstolen til den stik modsatte konklusion. Men Italien ankede sagen til Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, hvor et flertal på 15 af de i alt 17 dommere støtter den italienske argumentation om, at et krucifiks ikke kun er et religiøst symbol, men også er udtryk for et lands historiske og kulturelle arv. Samtidig anerkender dommerne de europæiske landes suverænitet og selvbestemmelsesret i spørgsmål om religionens plads i det offentlige rum.
LÆS OGSÅ:Domstol godkender kors i Italiens skoler
"Dommen skal nærlæses, men det ligner et udtryk for en drejning af Domstolens hidtidige praksis. Nu bliver der plads til lidt mere national selvbestemmelse. Men domstolen slår samtidig fast, at landene ikke må bruge denne ret til at indoktrinere eller missionere", siger Lisbet Christoffersen, professor i ret, religion og samfund ved Roskilde Universitet.
LÆS OGSÅ:Den religiøst neutrale stat i tilbagetog
Domstolen understreger, at denne margin ikke fritager landene for at opfylde Menneskerettighedskonventionens krav om åndsfrihed og ret til at tro eller ikke tro. Og landene skal respektere forældrenes ret til at opdrage deres børn i den tro og de overbevisninger, de ønsker. Domstolen lægger vægt på, at krucifikserne i de italienske klasseværelser ikke er ledsaget af forsøg på indoktrinering – et argument, som ikke var udslagsgivende i den første dom.
LÆS OGSÅ:Domstolens udtalelse
Samtidig peger Domstolen på, at der ikke hersker enighed om i Europa, hvor grænsen skal trækkes mellem stat og religion.
"Det er helt i tråd med domstolens retspraksis i øvrigt. Landenes margin for selvbestemmelse er større, når der ikke er enighed på et givet område. Siden den første dom har der været en enorm mobilisering i det italienske samfund, og det har påvirket domstolen," påpeger Philippe Portier, leder af forskningsgruppen om Samfund, Religion og Verdslighed ved den nationale franske forskningsinstitution, CNRS.
10 europæiske lande har desuden bedt om – og fået – høringsret sammen med en lang række religiøse organisationer. Det gælder blandt andre Armenien, Malta og Cypern, men ikke Danmark.
"Det er denne mobilisering, som har åbnet Domstolens øjne for, at der ikke hersker enighed i Europa om, hvor grænsen går for religionens plads i det offentlige rum. Der er blevet sat en stopper for en tendens til en ensretning og for den holdning, at respekten for minoriteter og for pluralismen forudsætter, at alle religiøse symboler fjernes fra det offentlige rum," siger Gregor Pupinck fra European Center for Law and Justice, som har været part i sagen.
KIRKE&TRO side 7
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
britt skrev:
Tja, det tvinger jo bare folk til at være hyklere... har virkelig ikke kristne problemer med, at folk udfører ritualer under symboler, der ikke rager dem?
Gud ske lov for den dom - og det manglede da også bare!! Det er nok alt for meget at forvente, at hospitalerne her i Danmark igen hænger deres kors op i kapellerne.
Tja, det tvinger jo bare folk til at være hyklere... har virkelig ikke kristne problemer med, at folk udfører ritualer under symboler, der ikke rager dem?
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
At sagen mod den italienske stat endte med frifindelse ved den sidste retsinstans, kan meningsfuldt udlægges til at betyde at nationalstaten selv bør finde en grænse mellem stat og religion, og at religiøse symboler (der altid også er kulturelle og muligvis nationale) kan forsvares, hvis deres tilstedeværelse ikke indgår i religiøs indoktrinering.
Hvad dommen ikke udtaler sig om, er statens ret til indoktrinering eller at plastre religiøse symboler op efter forgodtbefindende. Hvad dommer på ingen måde berører, er spørgsmål der angår "det offentlige rum". Et offentligt rum er hvor enhver frit kan opholde sig. Et klasseværelse er det modsatte - det er et rum, hvor (nogle) borger skal opholde sig, og andre borgere ikke har adgang til.
Italien har ikke vundet en sag, der giver dem nogen rettigheder. De er blevet frifundet i en tiltale for krænkelse af menneskerettighederne. Status quo er blevet bevaret.
Hvad dommen ikke udtaler sig om, er statens ret til indoktrinering eller at plastre religiøse symboler op efter forgodtbefindende. Hvad dommer på ingen måde berører, er spørgsmål der angår "det offentlige rum". Et offentligt rum er hvor enhver frit kan opholde sig. Et klasseværelse er det modsatte - det er et rum, hvor (nogle) borger skal opholde sig, og andre borgere ikke har adgang til.
Italien har ikke vundet en sag, der giver dem nogen rettigheder. De er blevet frifundet i en tiltale for krænkelse af menneskerettighederne. Status quo er blevet bevaret.
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Jeg synes at der er sket et skred i forståelsen af begrebet krænkelse.
Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan et kors kan fratage noget menenske dets værd eller frihed (i så fald en yderst abtrakt forståelse af frihed). At de bliver forulempet eller vrede er en helt anden sag.
At fastholde at der er tale om krænkelse hver evige eneste gang, der sker noget, vi ikke bryder os om, er at svække begrebet krænkelse - ganske som at sammenligne enhver poltik med nazismen, enhver indespærring med KZ-lejre svækker bevidstheden om de frygtelige krænkelser af menneskeheden, der fandt sted under nazisternes tyskland.
Det ville i mine øjne svare til at jeg anlagde sag imod rygere, fordi jeg føler mig krænket af deres røg og de indskrænker min personlige frihed ved at forhindre mig i at færdes, hvor de ryger... eller omvednt, alt efter hvordan stemningen i befolkningen (og/eller i dommerstanden) nu engang er.
Jeg synes, at hver gang der dukker en sag om krænkelse op, burde de afgøre om der er tale om en direkte krænkelse eller "blot" en forulempelse og derved give os begrebet tilbage usvækket, så et kors i et klasseværelse ikke kan sammenlignes med folkedrabet i Rwanda eller sådan noget, for det gør ikke betydningen af kors-"krænkelsen" stærkere - det gør betydningen af folkedrabet svagere.
Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan et kors kan fratage noget menenske dets værd eller frihed (i så fald en yderst abtrakt forståelse af frihed). At de bliver forulempet eller vrede er en helt anden sag.
At fastholde at der er tale om krænkelse hver evige eneste gang, der sker noget, vi ikke bryder os om, er at svække begrebet krænkelse - ganske som at sammenligne enhver poltik med nazismen, enhver indespærring med KZ-lejre svækker bevidstheden om de frygtelige krænkelser af menneskeheden, der fandt sted under nazisternes tyskland.
Det ville i mine øjne svare til at jeg anlagde sag imod rygere, fordi jeg føler mig krænket af deres røg og de indskrænker min personlige frihed ved at forhindre mig i at færdes, hvor de ryger... eller omvednt, alt efter hvordan stemningen i befolkningen (og/eller i dommerstanden) nu engang er.
Jeg synes, at hver gang der dukker en sag om krænkelse op, burde de afgøre om der er tale om en direkte krænkelse eller "blot" en forulempelse og derved give os begrebet tilbage usvækket, så et kors i et klasseværelse ikke kan sammenlignes med folkedrabet i Rwanda eller sådan noget, for det gør ikke betydningen af kors-"krænkelsen" stærkere - det gør betydningen af folkedrabet svagere.
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Andreas Christian Jensen skrev:
Det er forskel på en personlig krænkelse, og krænkelse af en lov. I forhold til rygeloven, kan du anmelde f.eks en resturant for at krænke rygeloven, uden at du - nødvendigvis- føler dig krænket af rygerne i den. Det kan jo være at de var særdeles hensynsfulde, men alligevel krænker jo stedet loven ved at tillade folk at ryge.
Bare fordi ingen føler sig krænket, kan det jo stadig være forbudt - og omvendt.
J
Det ville i mine øjne svare til at jeg anlagde sag imod rygere, fordi jeg føler mig krænket af deres røg og de indskrænker min personlige frihed ved at forhindre mig i at færdes, hvor de ryger... eller omvednt, alt efter hvordan stemningen i befolkningen (og/eller i dommerstanden) nu engang er
Det ville i mine øjne svare til at jeg anlagde sag imod rygere, fordi jeg føler mig krænket af deres røg og de indskrænker min personlige frihed ved at forhindre mig i at færdes, hvor de ryger... eller omvednt, alt efter hvordan stemningen i befolkningen (og/eller i dommerstanden) nu engang er
Det er forskel på en personlig krænkelse, og krænkelse af en lov. I forhold til rygeloven, kan du anmelde f.eks en resturant for at krænke rygeloven, uden at du - nødvendigvis- føler dig krænket af rygerne i den. Det kan jo være at de var særdeles hensynsfulde, men alligevel krænker jo stedet loven ved at tillade folk at ryge.
Bare fordi ingen føler sig krænket, kan det jo stadig være forbudt - og omvendt.
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Tilslutter mig ganske Andreas. Hvis man begynder på at indføre, folk ikke må krænkes i deres evt. fordomme, så skrider samfundet da for alvor imod forstillelse. Hvad bliver der så tilbage af meningsfuld udveksling af synspunkter, anvendelse symboler, f.eks. ord? Det synes især at være i imperier (USA, UK), hvor man rider på den åndeligt selvmorderiske holdning at forfalske virkeligheden for at bevare den form for samfund. Når folk gør det samme, ser man ofte forbrydelser fordi man skulle opretholde en social forstillelse.
Sv. Krænkelse kontra forulempelse
Andreas Christian Jensen, publiceret d.19/03 13:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Astor skrev:
"Krænkelse" af en lov hedder overtrædelse. Krænkelser angår altid enten menneske eller person. Krænkelse er det, som fratager dig din værdighed som menneske, og det er uanset hvilken form for menneske, du er.
Krænkelse af person er en lidt anden kategori, fordi det under nogle omstændigheder kan komme på tale som en sanktion (f.eks. fængsel), men indebærer mere end bare at være menneske.
Jeg siger heller ikke at jeg føler mig krænket af rygere, men at bruge begrebet krænkelse i den forbindelse, fatager begrebet noget af dets aktualitet og radikalitet, altså svækker den til skade for de "ægte" krænkelser, som finder sted.
Andreas Christian Jensen skrev: J
Det ville i mine øjne svare til at jeg anlagde sag imod rygere, fordi jeg føler mig krænket af deres røg og de indskrænker min personlige frihed ved at forhindre mig i at færdes, hvor de ryger... eller omvednt, alt efter hvordan stemningen i befolkningen (og/eller i dommerstanden) nu engang er
Det er forskel på en personlig krænkelse, og krænkelse af en lov. I forhold til rygeloven, kan du anmelde f.eks en resturant for at krænke rygeloven, uden at du - nødvendigvis- føler dig krænket af rygerne i den. Det kan jo være at de var særdeles hensynsfulde, men alligevel krænker jo stedet loven ved at tillade folk at ryge.
Bare fordi ingen føler sig krænket, kan det jo stadig være forbudt - og omvendt.
Det ville i mine øjne svare til at jeg anlagde sag imod rygere, fordi jeg føler mig krænket af deres røg og de indskrænker min personlige frihed ved at forhindre mig i at færdes, hvor de ryger... eller omvednt, alt efter hvordan stemningen i befolkningen (og/eller i dommerstanden) nu engang er
Det er forskel på en personlig krænkelse, og krænkelse af en lov. I forhold til rygeloven, kan du anmelde f.eks en resturant for at krænke rygeloven, uden at du - nødvendigvis- føler dig krænket af rygerne i den. Det kan jo være at de var særdeles hensynsfulde, men alligevel krænker jo stedet loven ved at tillade folk at ryge.
Bare fordi ingen føler sig krænket, kan det jo stadig være forbudt - og omvendt.
"Krænkelse" af en lov hedder overtrædelse. Krænkelser angår altid enten menneske eller person. Krænkelse er det, som fratager dig din værdighed som menneske, og det er uanset hvilken form for menneske, du er.
Krænkelse af person er en lidt anden kategori, fordi det under nogle omstændigheder kan komme på tale som en sanktion (f.eks. fængsel), men indebærer mere end bare at være menneske.
Jeg siger heller ikke at jeg føler mig krænket af rygere, men at bruge begrebet krænkelse i den forbindelse, fatager begrebet noget af dets aktualitet og radikalitet, altså svækker den til skade for de "ægte" krænkelser, som finder sted.
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Andreas Christian Jensen skrev:
Astors skelnen mellem at nogen bryder fællesskabets love (vel at mærke på de områder, hvor der der skal ske offentlige påtale), og alle andre tilfælde hvor man med rette eller urette føler sig forulempet af andres adfærd, synes jeg er meget meningsfuld og hensigtsmæssigt. Og ikke mindst operationel, fordi den skelner mellem hvornår noget ikke angår én personligt, og hvornår det gør.
Krænkelse som begreb er vel rent emotionel? Det betyder vel "fornærmethed"? Indignation over andres adfærd? Indignation over at andre tillader sig at ikke at tage hensyn, og at vise foragt for andre (herunder "fællesskabet")? Hvilket er fint nok med mig, men så skal man holde det langt fra jura. Tilsvarende med et begreb som respekt. Det koncept hører til i mafia- og andre ganstermiljøer.
De Konservative og Dansk Folkeparti har f.eks. gjort sig til talspersoner for krænkethedskulturen i årevis. Indignation, hævngerrighed og systematiseret intolerance i uskøn forening. Tre stærke følelser, de med stor passion har prædiket. Megen emotion, og tilsvarende lidt rationalitet.
"Krænkelse" af en lov hedder overtrædelse. Krænkelser angår altid enten menneske eller person. Krænkelse er det, som fratager dig din værdighed som menneske, og det er uanset hvilken form for menneske, du er.
Astors skelnen mellem at nogen bryder fællesskabets love (vel at mærke på de områder, hvor der der skal ske offentlige påtale), og alle andre tilfælde hvor man med rette eller urette føler sig forulempet af andres adfærd, synes jeg er meget meningsfuld og hensigtsmæssigt. Og ikke mindst operationel, fordi den skelner mellem hvornår noget ikke angår én personligt, og hvornår det gør.
Krænkelse som begreb er vel rent emotionel? Det betyder vel "fornærmethed"? Indignation over andres adfærd? Indignation over at andre tillader sig at ikke at tage hensyn, og at vise foragt for andre (herunder "fællesskabet")? Hvilket er fint nok med mig, men så skal man holde det langt fra jura. Tilsvarende med et begreb som respekt. Det koncept hører til i mafia- og andre ganstermiljøer.
De Konservative og Dansk Folkeparti har f.eks. gjort sig til talspersoner for krænkethedskulturen i årevis. Indignation, hævngerrighed og systematiseret intolerance i uskøn forening. Tre stærke følelser, de med stor passion har prædiket. Megen emotion, og tilsvarende lidt rationalitet.
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Heinrich R. skrev:
Astors skelnen mellem at nogen bryder fællesskabets love (vel at mærke på de områder, hvor der der skal ske offentlige påtale), og alle andre tilfælde hvor man med rette eller urette føler sig forulempet af andres adfærd, synes jeg er meget meningsfuld og hensigtsmæssigt. Og ikke mindst operationel, fordi den skelner mellem hvornår noget ikke angår én personligt, og hvornår det gør. Krænkelse som begreb er vel rent emotionel? Det betyder vel "fornærmethed"? Indignation over andres adfærd?
Tak. Det er lige præcis min pointe.
Astors skelnen mellem at nogen bryder fællesskabets love (vel at mærke på de områder, hvor der der skal ske offentlige påtale), og alle andre tilfælde hvor man med rette eller urette føler sig forulempet af andres adfærd, synes jeg er meget meningsfuld og hensigtsmæssigt. Og ikke mindst operationel, fordi den skelner mellem hvornår noget ikke angår én personligt, og hvornår det gør. Krænkelse som begreb er vel rent emotionel? Det betyder vel "fornærmethed"? Indignation over andres adfærd?
Tak. Det er lige præcis min pointe.
Sv. Krænkelse kontra forulempelse
Andreas Christian Jensen, publiceret d.19/03 15:14 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krucifikser krænker ikke religionsfriheden
Heinrich R. skrev:
Kære Heinrich, det er nøjagtig den skelnen jeg ønsker, for krænkelse er ikke et spørgsmål om følelser eller fornærmethed, men en fysisk og mentalt indskrænkelse af en almenmenneskelig tilværelse,altså retten til liv, ret til frihed, ret til et værdigt liv, ret til personlig tryghed, og den slags. (Nu har jeg det personligt lidt svært med begrebet "ret til" idet jeg er mere pligtorienteret). Dvs. mord, trusler om mord for at gøre noget, som stemmer overens med ens frihed, voldtægt (fratager et menneske sin værdighed), tortur (også den "nyttige"), indespærring med henblik på udryddelse eller nedværdigelse (altså ikke for brud på samfundets tillid), og enhver anden form "du er ikke noget værd" attitude. Det er krænkelser.
Andreas Christian Jensen skrev: "Krænkelse" af en lov hedder overtrædelse. Krænkelser angår altid enten menneske eller person. Krænkelse er det, som fratager dig din værdighed som menneske, og det er uanset hvilken form for menneske, du er.
Astors skelnen mellem at nogen bryder fællesskabets love (vel at mærke på de områder, hvor der der skal ske offentlige påtale), og alle andre tilfælde hvor man med rette eller urette føler sig forulempet af andres adfærd, synes jeg er meget meningsfuld og hensigtsmæssigt. Og ikke mindst operationel, fordi den skelner mellem hvornår noget ikke angår én personligt, og hvornår det gør.
Krænkelse som begreb er vel rent emotionel? Det betyder vel "fornærmethed"? Indignation over andres adfærd? Indignation over at andre tillader sig at ikke at tage hensyn, og at vise foragt for andre (herunder "fællesskabet")? Hvilket er fint nok med mig, men så skal man holde det langt fra jura. Tilsvarende med et begreb som respekt. Det koncept hører til i mafia- og andre ganstermiljøer.
De Konservative og Dansk Folkeparti har f.eks. gjort sig til talspersoner for krænkethedskulturen i årevis. Indignation, hævngerrighed og systematiseret intolerance i uskøn forening. Tre stærke følelser, de med stor passion har prædiket. Megen emotion, og tilsvarende lidt rationalitet.
Astors skelnen mellem at nogen bryder fællesskabets love (vel at mærke på de områder, hvor der der skal ske offentlige påtale), og alle andre tilfælde hvor man med rette eller urette føler sig forulempet af andres adfærd, synes jeg er meget meningsfuld og hensigtsmæssigt. Og ikke mindst operationel, fordi den skelner mellem hvornår noget ikke angår én personligt, og hvornår det gør.
Krænkelse som begreb er vel rent emotionel? Det betyder vel "fornærmethed"? Indignation over andres adfærd? Indignation over at andre tillader sig at ikke at tage hensyn, og at vise foragt for andre (herunder "fællesskabet")? Hvilket er fint nok med mig, men så skal man holde det langt fra jura. Tilsvarende med et begreb som respekt. Det koncept hører til i mafia- og andre ganstermiljøer.
De Konservative og Dansk Folkeparti har f.eks. gjort sig til talspersoner for krænkethedskulturen i årevis. Indignation, hævngerrighed og systematiseret intolerance i uskøn forening. Tre stærke følelser, de med stor passion har prædiket. Megen emotion, og tilsvarende lidt rationalitet.
Kære Heinrich, det er nøjagtig den skelnen jeg ønsker, for krænkelse er ikke et spørgsmål om følelser eller fornærmethed, men en fysisk og mentalt indskrænkelse af en almenmenneskelig tilværelse,altså retten til liv, ret til frihed, ret til et værdigt liv, ret til personlig tryghed, og den slags. (Nu har jeg det personligt lidt svært med begrebet "ret til" idet jeg er mere pligtorienteret). Dvs. mord, trusler om mord for at gøre noget, som stemmer overens med ens frihed, voldtægt (fratager et menneske sin værdighed), tortur (også den "nyttige"), indespærring med henblik på udryddelse eller nedværdigelse (altså ikke for brud på samfundets tillid), og enhver anden form "du er ikke noget værd" attitude. Det er krænkelser.
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
3 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
3 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
6 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
10 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
12 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
