Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager en kovending og erkender, at de europæiske lande selv skal have lov at afgøre, om der må være religiøse symboler i det offentlige rum.
- Tony Gentile/Scanpix.
Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
19. marts 2011
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager en kovending og erkender, at de europæiske lande selv skal have lov at afgøre, om der må være religiøse symboler i det offentlige rum
Det strider ikke mod religionsfriheden, at der hænger krucifikser i de italienske klasseværelser.
Det fastslår
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin afgørelse i den såkaldte Lautsi-sag, hvor en finsk mor bosiddende i Italien havde indklaget Italien for domstolen på grund af de kors, som hænger i hendes børns skole.
I en første dom fra 2009 kom domstolen til den stik modsatte konklusion. Men Italien ankede sagen til Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, hvor et flertal på 15 af de i alt 17 dommere støtter den italienske argumentation om, at et krucifiks ikke kun er et religiøst symbol, men også er udtryk for et lands historiske og kulturelle arv. Samtidig anerkender dommerne de europæiske landes suverænitet og selvbestemmelsesret i spørgsmål om religionens plads i det offentlige rum.
LÆS OGSÅ:Domstol godkender kors i Italiens skoler
"Afgørelsen af, om der skal være krucifikser i et klasseværelse eller ej, er i princippet et spørgsmål, der falder ind under statens margin for selvstændig vurdering," hedder det i pressemeddelelsen, som Domstolen udsendte efter offentliggørelsen af dommen i går eftermiddag.
"Dommen skal nærlæses, men det ligner et udtryk for en drejning af Domstolens hidtidige praksis. Nu bliver der plads til lidt mere national selvbestemmelse. Men domstolen slår samtidig fast, at landene ikke må bruge denne ret til at indoktrinere eller missionere", siger Lisbet Christoffersen, professor i ret, religion og samfund ved Roskilde Universitet.
LÆS OGSÅ:Den religiøst neutrale stat i tilbagetogDomstolen understreger, at denne margin ikke fritager landene for at opfylde Menneskerettighedskonventionens krav om åndsfrihed og ret til at tro eller ikke tro. Og landene skal respektere forældrenes ret til at opdrage deres børn i den tro og de overbevisninger, de ønsker. Domstolen lægger vægt på, at krucifikserne i de italienske klasseværelser ikke er ledsaget af forsøg på indoktrinering – et argument, som ikke var udslagsgivende i den første dom.
LÆS OGSÅ:Domstolens udtalelseSamtidig peger Domstolen på, at der ikke hersker enighed om i Europa, hvor grænsen skal trækkes mellem stat og religion.
"Det er helt i tråd med domstolens retspraksis i øvrigt. Landenes margin for selvbestemmelse er større, når der ikke er enighed på et givet område. Siden den første dom har der været en enorm mobilisering i det italienske samfund, og det har påvirket domstolen," påpeger Philippe Portier, leder af forskningsgruppen om Samfund, Religion og Verdslighed ved den nationale franske forskningsinstitution, CNRS.
10 europæiske lande har desuden bedt om – og fået – høringsret sammen med en lang række religiøse organisationer. Det gælder blandt andre Armenien, Malta og Cypern, men ikke Danmark.
"Det er denne mobilisering, som har åbnet Domstolens øjne for, at der ikke hersker enighed i Europa om, hvor grænsen går for religionens plads i det offentlige rum. Der er blevet sat en stopper for en tendens til en ensretning og for den holdning, at respekten for minoriteter og for pluralismen forudsætter, at alle religiøse symboler fjernes fra det offentlige rum," siger Gregor Pupinck fra European Center for Law and Justice, som har været part i sagen.
KIRKE&TRO side 7
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad