Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Derfor bred enighed om krig til din ven.
Derfor bred enighed om krig
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Lene Espersen (K) og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) kunne i går oplyse, at regeringen er klar til at sende danske jagerfly til en aktion mod den libyiske leder, Moammar Gaddafi.
- Keld Navntoft/Scanpix.
Mentalt sidder oppositionens ledere allerede i regeringskontorerne. Det er den vigtigste forklaring på en historisk bred enighed om at sende Danmark i krig igen
Så er Danmark med i endnu en krig. Og for første gang støtter samtlige partier i Folketinget, herunder Enhedslisten, en militær indsats.
Der skal sendes omkring 120 soldater og seks F16-fly afsted for at stoppe Moammar Gaddafis regime.
I efterkrigstiden har der som hovedregel været enighed om sikkerhedspolitikken mellem de største partier – hvad enten det har drejet sig om dansk Nato- eller EU-medlemskab, fredsskabendede eller fredsbevarende aktioner på for eksempel Cybern eller i Eksjugoslavien.
LÆS OGSÅ: FN og Libyen
Annonce
De to store undtagelser med dyb splid har været Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2003 samt fodnoteperioden i 1980'erne. Det sidste var den periode, hvor Socialdemokraterne sammen med De Radikale og venstrefløjen krævede, at den borgerlige regering skulle tage forbehold over for Nato's dobbeltbeslutning i atomvåbenkapløbet.
Den hurtige og meget brede enighed om at sende Danmark i endnu en krig er forbløffende, ikke mindst så tæt på et folketingsvalg.
En diktator, Moammar Gaddafi, skal ryddes af vejen for at redde en civilbefolkning fra folkemord, og en "koalition af villige" skal stå for at udføre aktionen, fordi hverken FN eller Nato er klar til selv at gå ind.
Erstatter man navnet Moammar Gaddafi med Saddam Hussein, er vi tæt på optakten til Irak-krigen i 2003. Lige indtil i går var der ligesom op til Irak-krigen intet klart FN-mandat til at støtte oprøret i Libyen, men det mandat kom natten til i går.
Der skal sendes omkring 120 soldater og seks F16-fly afsted for at stoppe Moammar Gaddafis regime.
I efterkrigstiden har der som hovedregel været enighed om sikkerhedspolitikken mellem de største partier – hvad enten det har drejet sig om dansk Nato- eller EU-medlemskab, fredsskabendede eller fredsbevarende aktioner på for eksempel Cybern eller i Eksjugoslavien.
LÆS OGSÅ: FN og Libyen
Den hurtige og meget brede enighed om at sende Danmark i endnu en krig er forbløffende, ikke mindst så tæt på et folketingsvalg.
En diktator, Moammar Gaddafi, skal ryddes af vejen for at redde en civilbefolkning fra folkemord, og en "koalition af villige" skal stå for at udføre aktionen, fordi hverken FN eller Nato er klar til selv at gå ind.
Erstatter man navnet Moammar Gaddafi med Saddam Hussein, er vi tæt på optakten til Irak-krigen i 2003. Lige indtil i går var der ligesom op til Irak-krigen intet klart FN-mandat til at støtte oprøret i Libyen, men det mandat kom natten til i går.
Det vurderes, at især USA meget aktivt har arbejdet i kulisserne for at få Kina, Rusland og de arabiske lande til at acceptere den ret vidtgående resolution, som danner grundlag for blandt andet Danmarks deltagelse.
Men allerede inden den resolution kom på plads, var Socialdemokraterne og SF klar til at sende et dansk bidrag afsted til Libyen.
Begrundelsen lød, at oprøret i Libyen kommer nedefra, og at man vil undgå et nyt folkemord. Derfor kan den militære aktion mod Libyen slet ikke sammenlignes med Irak-krigen, mener blandt andre SF-formand Villy Søvndal.
Det er imidlertid ikke kun oppositionen, der har skiftet kurs. Dansk Folkeparti, som varmt støttede krigene i Irak og Afghanistan, var indtil i går meget skeptisk over for en indblanding i konflikten i Libyen, hvor man ikke ved, hvem man støtter.
Først da regeringen gav løfte om, at der i overensstemmelse med FN-mandatet ikke skal sættes danske soldater ind på landjorden, var der opbakning fra Dansk Folkeparti.
Da beslutningsforslaget blev præsenteret i går, lagde hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller udenrigsminister Lene Espersen (K) skjul på, at det er en farlig krig, Danmark går ind i, og som i tidligere krige kan der ikke sættes slutdato på den. Der er end ikke defineret noget klart succeskriterium.
I betragtning af, hvor besværlige krigene i Afghanistan og Irak har udviklet sig, kan man umiddelbart undre sig over, at oppositionen så tæt på et folketingsvalg er klar til at sende Danmark ud i en sådan krig.
Beslutningen kan kun forstås, hvis man ser den som led i Socialdemokraternes og især SF's forberedelser til at selv at stå med regeringsansvaret. De to partier er grundlæggende parate til at fortsætte den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, som for alvor blev aktivistisk under SR-regeringen.
Mentalt har partilederne fra de to partier allerede sat sig ind på regeringskontorerne, og det er på den baggrund, man skal se deres uforbeholdne støtte til angrebet på Moammar Gaddafi.
Skulle man få regeringsmagten efter valget, er man i det mindste nu sikker på, at en borgerlig opposition ikke kan kritisere indsatsen i Libyen, uanset hvor galt den måtte udvikle sig. Alle har jo været med til at beslutte den.
hoffmann@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Hvad i alverden har Libyen gjort os, siden vi nu erklærer landet krig? Det er så rablende vanvittigt, at man får lyst til at emigrere. Med så rablende gale politikere, der end ikke formår at begrunde en så alvorlig handling, som dette er, kan Danmark ikke andet end se sit eget, snarlige endeligt imøde. Det er det største hykleri, jeg endnu har oplevet fra den kant. Hvis man ikke straks erklærer Nord Sudan krig p.gr.a. folkemordet - altså et virkeligt folkemord! - i Dafur, og Kina krig p.gr.a. massakren på den Himmelske Freds plads og besættelsen af Tibet og medfølgende folkemord, og Sri Lanka krig p.gr.a. folkemordet på tamilerne, og NordKorea krig p.gr.a. folkemordet på deres egen befolkning, og...ja så er der ikke andet end tom snak tilbage fra vores uduelige, hensynsløse medløbere af krigsgale politikere. Aner de overhovedet noget om, hvem de støtter? Aner de overhovedet noget som helst om Libyen? Aner de noget som helst om, hvad et folkemord er? Hvordan i alverden kan de tale om det i denne forbindelse? Du godeste, hvilke idioter af politikere, vi har valgt. Hjælp, jeg må væk fra dette galehus.
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Clausny vil "væk fra dette galehus". Det tror jeg nu nok, at jeg kan leve med. Det er selvfølgelig kedeligt, at vi skal undvære hans skarpsindige og saglige indlæg i KDs netdebat (?), men jeg vil alligevel ønske god tur.
Tak iøvrigt til Hoffmann for en meget klar analyse af den enstemmige tilslutning til med militære midler at ville håndhæve FNs resolution. Ansvaret tynger allerede de partier, der ser sig som parlamentarisk grundlag for en ny regering, og det tvinger dem til afstå fra særmeldinger for i stedet at skabe concensus.
Tak iøvrigt til Hoffmann for en meget klar analyse af den enstemmige tilslutning til med militære midler at ville håndhæve FNs resolution. Ansvaret tynger allerede de partier, der ser sig som parlamentarisk grundlag for en ny regering, og det tvinger dem til afstå fra særmeldinger for i stedet at skabe concensus.
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
@snedsted, Du ved åbenbart en masse om Libyen. I så fald vil det være interessant, om du vil indvie os i din viden.
Jeg tror som du også, at Hoffmans indlæg er korrekt. Desværre. Som han tydeligt skriver, så ligger der indenrigspolitiske grunde bag den enige tilslutning til krig:
”Mentalt har partilederne fra de to partier allerede sat sig ind på regeringskontorerne, og det er på den baggrund, man skal se deres uforbeholdne støtte til angrebet på Moammar Gaddafi.”
Det er meget muligt helt korrekt, og i så fald er krigserklæringen fuldstændig forkastelig.
I går eftermiddags var der ikke engang enighed om, hvem der skulle have kommandoen. Og som Hoffman noterer:
”Der er end ikke defineret noget klart succeskriterium. ” skriver Hoffmann.
Det er da horribelt at sende unge danskere i krig på så tyndt et grundlag.
Det forbløffer mig, at netop Kristelig Dagblads læsere, eller måske skal jeg begrænse det til debatører, er så krigerisk anlagt. Det havde jeg ikke ventet. Glemt er alt om ”du skal elske din fjende”, ”vende den anden kind til” m.m.
Jeg har endnu ikke mødt nogen, bekendte, venner, familie, der er for denne krig. Man skal åbenbart til Kristelig Dagblad for at finde krigstilhængerne. Hvilken overraskelse.
snedsted skrev:
Jeg tror som du også, at Hoffmans indlæg er korrekt. Desværre. Som han tydeligt skriver, så ligger der indenrigspolitiske grunde bag den enige tilslutning til krig:
”Mentalt har partilederne fra de to partier allerede sat sig ind på regeringskontorerne, og det er på den baggrund, man skal se deres uforbeholdne støtte til angrebet på Moammar Gaddafi.”
Det er meget muligt helt korrekt, og i så fald er krigserklæringen fuldstændig forkastelig.
I går eftermiddags var der ikke engang enighed om, hvem der skulle have kommandoen. Og som Hoffman noterer:
”Der er end ikke defineret noget klart succeskriterium. ” skriver Hoffmann.
Det er da horribelt at sende unge danskere i krig på så tyndt et grundlag.
Det forbløffer mig, at netop Kristelig Dagblads læsere, eller måske skal jeg begrænse det til debatører, er så krigerisk anlagt. Det havde jeg ikke ventet. Glemt er alt om ”du skal elske din fjende”, ”vende den anden kind til” m.m.
Jeg har endnu ikke mødt nogen, bekendte, venner, familie, der er for denne krig. Man skal åbenbart til Kristelig Dagblad for at finde krigstilhængerne. Hvilken overraskelse.
snedsted skrev:
Clausny vil "væk fra dette galehus". Det tror jeg nu nok, at jeg kan leve med. Det er selvfølgelig kedeligt, at vi skal undvære hans skarpsindige og saglige indlæg i KDs netdebat (?), men jeg vil alligevel ønske god tur.
Tak iøvrigt til Hoffmann for en meget klar analyse af den enstemmige tilslutning til med militære midler at ville håndhæve FNs resolution. Ansvaret tynger allerede de partier, der ser sig som parlamentarisk grundlag for en ny regering, og det tvinger dem til afstå fra særmeldinger for i stedet at skabe concensus.
Tak iøvrigt til Hoffmann for en meget klar analyse af den enstemmige tilslutning til med militære midler at ville håndhæve FNs resolution. Ansvaret tynger allerede de partier, der ser sig som parlamentarisk grundlag for en ny regering, og det tvinger dem til afstå fra særmeldinger for i stedet at skabe concensus.
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Jeg vil også gerne rose Henrik Hoffmann-Hansen for en usædvanligt god leder. En leder, der forholder sig realiteterne (også kendt af nogle som "virkeligheden"), og skærer superskarp ind til substansen og de ægte sammenhænge, og undlader at fedte betragtningerne ind i den bedrageriske demagogi som stort set alle medier, analytikere, kommentatorer m.v. ellers begraver den uoplyste pøbel under.
Kun ét sted svigter 3H sin nye standard. Det har selvfølgeligt intet med "folkemord" at gøre. Det er blot det nye sort (snak). Trylleordet, der skal forklare politikernes handling denne gang. Politikerne har truffen en beslutning, og der kan være mange udmærkede grunde til den, men forklare det meningsfuld kan de ikke. Derfor bruges et 100% entydigt værdiladet ord til at forklare deres beslutning. Når de sættes præmissen om hvorfor beslutningen er truffet, kan man jo ikke være andet end enig.
Ros til Claus for at gennemskue politikernes løgn. Og ros til Claus for at have en konsekvent holdning til krig - det er al ære værd. Ikke at jeg deler holdningen, men det er en anden snak.
Ligesom Snedsted ser jeg grunde til (ikke nødvendigvis de samme), at det kan være det fornuftigste valg Folketinget enstemmigt har vedtaget, ligesom jeg ser nogle positive signaler ved processen der har ledt til et hurtigt FN mandat m.v. Faresignaler ved arrangementet er ligeledes mange, så bundlinjen er naturligvis at det er et sats.
Kun ét sted svigter 3H sin nye standard. Det har selvfølgeligt intet med "folkemord" at gøre. Det er blot det nye sort (snak). Trylleordet, der skal forklare politikernes handling denne gang. Politikerne har truffen en beslutning, og der kan være mange udmærkede grunde til den, men forklare det meningsfuld kan de ikke. Derfor bruges et 100% entydigt værdiladet ord til at forklare deres beslutning. Når de sættes præmissen om hvorfor beslutningen er truffet, kan man jo ikke være andet end enig.
Ros til Claus for at gennemskue politikernes løgn. Og ros til Claus for at have en konsekvent holdning til krig - det er al ære værd. Ikke at jeg deler holdningen, men det er en anden snak.
Ligesom Snedsted ser jeg grunde til (ikke nødvendigvis de samme), at det kan være det fornuftigste valg Folketinget enstemmigt har vedtaget, ligesom jeg ser nogle positive signaler ved processen der har ledt til et hurtigt FN mandat m.v. Faresignaler ved arrangementet er ligeledes mange, så bundlinjen er naturligvis at det er et sats.
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Heinrich, Det glæder mig, at der altså findes andre debatører her, som også er skeptiske til krigen. Så tak for din kommentar. Ja, Hoffmanns leder er god og desværre nok fuldstændig korrekt.
Det er en skandale, at politikerne ikke kan give os en forklaring på, hvorfor vi skal i krig.
Nu må fremtiden vise, om det var en rigtig beslutning. Bliver det et nyt Irak? Eller endnu værre et nyt Somalia (hvilket meget tyder på, jvf. deres samfundsstruktur)? Eller bliver det et dejligt, demokratisk, venligtsindet land? Hvis det sidste, skal jeg gerne vedgå, at jeg har været alt for pessimistisk i min vurdering af situationen.
Heinrich R. skrev:
Det er en skandale, at politikerne ikke kan give os en forklaring på, hvorfor vi skal i krig.
Nu må fremtiden vise, om det var en rigtig beslutning. Bliver det et nyt Irak? Eller endnu værre et nyt Somalia (hvilket meget tyder på, jvf. deres samfundsstruktur)? Eller bliver det et dejligt, demokratisk, venligtsindet land? Hvis det sidste, skal jeg gerne vedgå, at jeg har været alt for pessimistisk i min vurdering af situationen.
Heinrich R. skrev:
Jeg vil også gerne rose Henrik Hoffmann-Hansen for en usædvanligt god leder. En leder, der forholder sig realiteterne (også kendt af nogle som "virkeligheden"), og skærer superskarp ind til substansen og de ægte sammenhænge, og undlader at fedte betragtningerne ind i den bedrageriske demagogi som stort set alle medier, analytikere, kommentatorer m.v. ellers begraver den uoplyste pøbel under.
Kun ét sted svigter 3H sin nye standard. Det har selvfølgeligt intet med "folkemord" at gøre. Det er blot det nye sort (snak). Trylleordet, der skal forklare politikernes handling denne gang. Politikerne har truffen en beslutning, og der kan være mange udmærkede grunde til den, men forklare det meningsfuld kan de ikke. Derfor bruges et 100% entydigt værdiladet ord til at forklare deres beslutning. Når de sættes præmissen om hvorfor beslutningen er truffet, kan man jo ikke være andet end enig.
Ros til Claus for at gennemskue politikernes løgn. Og ros til Claus for at have en konsekvent holdning til krig - det er al ære værd. Ikke at jeg deler holdningen, men det er en anden snak.
Ligesom Snedsted ser jeg grunde til (ikke nødvendigvis de samme), at det kan være det fornuftigste valg Folketinget enstemmigt har vedtaget, ligesom jeg ser nogle positive signaler ved processen der har ledt til et hurtigt FN mandat m.v. Faresignaler ved arrangementet er ligeledes mange, så bundlinjen er naturligvis at det er et sats.
Kun ét sted svigter 3H sin nye standard. Det har selvfølgeligt intet med "folkemord" at gøre. Det er blot det nye sort (snak). Trylleordet, der skal forklare politikernes handling denne gang. Politikerne har truffen en beslutning, og der kan være mange udmærkede grunde til den, men forklare det meningsfuld kan de ikke. Derfor bruges et 100% entydigt værdiladet ord til at forklare deres beslutning. Når de sættes præmissen om hvorfor beslutningen er truffet, kan man jo ikke være andet end enig.
Ros til Claus for at gennemskue politikernes løgn. Og ros til Claus for at have en konsekvent holdning til krig - det er al ære værd. Ikke at jeg deler holdningen, men det er en anden snak.
Ligesom Snedsted ser jeg grunde til (ikke nødvendigvis de samme), at det kan være det fornuftigste valg Folketinget enstemmigt har vedtaget, ligesom jeg ser nogle positive signaler ved processen der har ledt til et hurtigt FN mandat m.v. Faresignaler ved arrangementet er ligeledes mange, så bundlinjen er naturligvis at det er et sats.
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Clausny skrev:
Jeg ser det ikke som en skandale. Sådan har det altid været, så længe der findes historiske kilder. Kun når det gælder forsvarskrige kan man få en nogenlunde ærlig forklaring. Hvilket man sjældent har brug for - den personlige selvopretholdelsdrift er lige så stærk den politiske ;-)
Hvis politikerne kunne formulere hvorfor der skulle føres angrebskrig, ville de bevidst fortælle noget andet. Når de ikke kan forklare det, digter de ligeledes en opportun begrundelse.
Og hvorfor vil de politiske herrer ikke være ærlige om emnet? Fordi de politiske herrers interesser aldrig er pøbelens. Pøbelen skal bedrages til at tro, at krigen angår dem og er i deres interesse. Pøbelens skal bedrages til at tro, at hvis de ikke smider deres hæmninger bort (samt deres normale, civiliserede adfærd) og vover liv og lemmer i bestræbelserne på at fratage nogle andre deres liv og lemmer, vil det blive værst for dem selv, da disse andre kun pønser på at gøre en fortræd. Skal man føre krig, skal man umenneskeliggøre sin egen befolkning og få dem til at tro at deres bestialitet og ofre tjener at værdigt formål.
Der er meningsfulde forklaringer på de fleste krige, herunder de krige hvor der har været dansk deltagelse. Jeg har aldrig hørt nogen dansk politiker der har været for en krig, sige noget der kom i nærheden af at være sandt, om emnet. Men fra krigsmodstandere, kan der komme guldkorn. Om afsluttede krige synes reglen at være, at alt nogen politiker siger, er usandt. Erindringen/historieskrivningen er vigtig for politikere, da det er deres partsindlæg. Et partsindlæg, der ophøjes til den officielle historieskrivning og således sandheden om hvad der skete.
Som Napoleon sagde: Historien er den løgn man er blevet enige om.
Det er en skandale, at politikerne ikke kan give os en forklaring på, hvorfor vi skal i krig.
Jeg ser det ikke som en skandale. Sådan har det altid været, så længe der findes historiske kilder. Kun når det gælder forsvarskrige kan man få en nogenlunde ærlig forklaring. Hvilket man sjældent har brug for - den personlige selvopretholdelsdrift er lige så stærk den politiske ;-)
Hvis politikerne kunne formulere hvorfor der skulle føres angrebskrig, ville de bevidst fortælle noget andet. Når de ikke kan forklare det, digter de ligeledes en opportun begrundelse.
Og hvorfor vil de politiske herrer ikke være ærlige om emnet? Fordi de politiske herrers interesser aldrig er pøbelens. Pøbelen skal bedrages til at tro, at krigen angår dem og er i deres interesse. Pøbelens skal bedrages til at tro, at hvis de ikke smider deres hæmninger bort (samt deres normale, civiliserede adfærd) og vover liv og lemmer i bestræbelserne på at fratage nogle andre deres liv og lemmer, vil det blive værst for dem selv, da disse andre kun pønser på at gøre en fortræd. Skal man føre krig, skal man umenneskeliggøre sin egen befolkning og få dem til at tro at deres bestialitet og ofre tjener at værdigt formål.
Der er meningsfulde forklaringer på de fleste krige, herunder de krige hvor der har været dansk deltagelse. Jeg har aldrig hørt nogen dansk politiker der har været for en krig, sige noget der kom i nærheden af at være sandt, om emnet. Men fra krigsmodstandere, kan der komme guldkorn. Om afsluttede krige synes reglen at være, at alt nogen politiker siger, er usandt. Erindringen/historieskrivningen er vigtig for politikere, da det er deres partsindlæg. Et partsindlæg, der ophøjes til den officielle historieskrivning og således sandheden om hvad der skete.
Som Napoleon sagde: Historien er den løgn man er blevet enige om.
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Heinrich R. skrev:
Jeg melder mig helt klart i gruppen af debattører, der er modstandere af krigsindsatsen mod Libyen. Dansk militærindsdats har intet at gøre i Libyen.
For mange år siden begyndte jeg at kalde det danske forsvar for det danske angreb. Vi havde ikke brug for det i forsvarsmæssig henseende, men nu gør vi brug af det til angreb. I Irak, i Afghanistan og nu også i Libyen. Jeg tager klar afstand af brugen af dansk forsvar som angreb i et andet land.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Clausny skrev: Det er en skandale, at politikerne ikke kan give os en forklaring på, hvorfor vi skal i krig.
Jeg ser det ikke som en skandale. Sådan har det altid været, så længe der findes historiske kilder. Kun når det gælder forsvarskrige kan man få en nogenlunde ærlig forklaring. Hvilket man sjældent har brug for - den personlige selvopretholdelsdrift er lige så stærk den politiske ;-)
Hvis politikerne kunne formulere hvorfor der skulle føres angrebskrig, ville de bevidst fortælle noget andet. Når de ikke kan forklare det, digter de ligeledes en opportun begrundelse.
Og hvorfor vil de politiske herrer ikke være ærlige om emnet? Fordi de politiske herrers interesser aldrig er pøbelens. Pøbelen skal bedrages til at tro, at krigen angår dem og er i deres interesse. Pøbelens skal bedrages til at tro, at hvis de ikke smider deres hæmninger bort (samt deres normale, civiliserede adfærd) og vover liv og lemmer i bestræbelserne på at fratage nogle andre deres liv og lemmer, vil det blive værst for dem selv, da disse andre kun pønser på at gøre en fortræd. Skal man føre krig, skal man umenneskeliggøre sin egen befolkning og få dem til at tro at deres bestialitet og ofre tjener at værdigt formål.
Der er meningsfulde forklaringer på de fleste krige, herunder de krige hvor der har været dansk deltagelse. Jeg har aldrig hørt nogen dansk politiker der har været for en krig, sige noget der kom i nærheden af at være sandt, om emnet. Men fra krigsmodstandere, kan der komme guldkorn. Om afsluttede krige synes reglen at være, at alt nogen politiker siger, er usandt. Erindringen/historieskrivningen er vigtig for politikere, da det er deres partsindlæg. Et partsindlæg, der ophøjes til den officielle historieskrivning og således sandheden om hvad der skete.
Som Napoleon sagde: Historien er den løgn man er blevet enige om.
Jeg ser det ikke som en skandale. Sådan har det altid været, så længe der findes historiske kilder. Kun når det gælder forsvarskrige kan man få en nogenlunde ærlig forklaring. Hvilket man sjældent har brug for - den personlige selvopretholdelsdrift er lige så stærk den politiske ;-)
Hvis politikerne kunne formulere hvorfor der skulle føres angrebskrig, ville de bevidst fortælle noget andet. Når de ikke kan forklare det, digter de ligeledes en opportun begrundelse.
Og hvorfor vil de politiske herrer ikke være ærlige om emnet? Fordi de politiske herrers interesser aldrig er pøbelens. Pøbelen skal bedrages til at tro, at krigen angår dem og er i deres interesse. Pøbelens skal bedrages til at tro, at hvis de ikke smider deres hæmninger bort (samt deres normale, civiliserede adfærd) og vover liv og lemmer i bestræbelserne på at fratage nogle andre deres liv og lemmer, vil det blive værst for dem selv, da disse andre kun pønser på at gøre en fortræd. Skal man føre krig, skal man umenneskeliggøre sin egen befolkning og få dem til at tro at deres bestialitet og ofre tjener at værdigt formål.
Der er meningsfulde forklaringer på de fleste krige, herunder de krige hvor der har været dansk deltagelse. Jeg har aldrig hørt nogen dansk politiker der har været for en krig, sige noget der kom i nærheden af at være sandt, om emnet. Men fra krigsmodstandere, kan der komme guldkorn. Om afsluttede krige synes reglen at være, at alt nogen politiker siger, er usandt. Erindringen/historieskrivningen er vigtig for politikere, da det er deres partsindlæg. Et partsindlæg, der ophøjes til den officielle historieskrivning og således sandheden om hvad der skete.
Som Napoleon sagde: Historien er den løgn man er blevet enige om.
Jeg melder mig helt klart i gruppen af debattører, der er modstandere af krigsindsatsen mod Libyen. Dansk militærindsdats har intet at gøre i Libyen.
For mange år siden begyndte jeg at kalde det danske forsvar for det danske angreb. Vi havde ikke brug for det i forsvarsmæssig henseende, men nu gør vi brug af det til angreb. I Irak, i Afghanistan og nu også i Libyen. Jeg tager klar afstand af brugen af dansk forsvar som angreb i et andet land.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Det er naturligt, at Danmark er i krig i et fjernt land.
Frants, publiceret d.20/03 21:37 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Den nye ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED arbejder for et fredeligere Danmark i fremtiden.
Blandt mange forskellige aktiviteter gennemlæser og kommenterer vi partiernes forsvarspolitikker. Alle partier (med undtalgelse af EL og KRD) er enige om, at forsvarets nye hovedopgave er at føre krige i fjerne lande.
Det er derfor helt naturligt, at de danske politikere er så ivrige efter at deltage i krig.
Vesten har i de seneste 20 år haft rig kendskab til Gadaffi - og rig mulighed for at svække og fjerne ham, men da han bl.a. har olie og forhindrer flygtninge-strømme til Europa, har man holdt hånden over ham.
For en fredeligere fremtid:
www.danmarkforfred.dk
Blandt mange forskellige aktiviteter gennemlæser og kommenterer vi partiernes forsvarspolitikker. Alle partier (med undtalgelse af EL og KRD) er enige om, at forsvarets nye hovedopgave er at føre krige i fjerne lande.
Det er derfor helt naturligt, at de danske politikere er så ivrige efter at deltage i krig.
Vesten har i de seneste 20 år haft rig kendskab til Gadaffi - og rig mulighed for at svække og fjerne ham, men da han bl.a. har olie og forhindrer flygtninge-strømme til Europa, har man holdt hånden over ham.
For en fredeligere fremtid:
www.danmarkforfred.dk
Sv. Det er naturligt, at Danmark er i krig i et fjernt land.
Heinrich R., publiceret d.20/03 21:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Frants skrev:
Des bedre forberedt man er til at kunne føre krig, des større sandsynlighed for at man kan opnå fred. Hvis man altså vel at mærke har kapable militære ledere samt forstandige og ansvarlige politiske ledere.
Jeg skal ikke afvise, at de militære ledere kan være kapable ;-)
For en fredeligere fremtid:
www.danmarkforfred.dk
www.danmarkforfred.dk
Des bedre forberedt man er til at kunne føre krig, des større sandsynlighed for at man kan opnå fred. Hvis man altså vel at mærke har kapable militære ledere samt forstandige og ansvarlige politiske ledere.
Jeg skal ikke afvise, at de militære ledere kan være kapable ;-)
Læs artiklen bag debatten her: Derfor bred enighed om krig
Der er tydeligvis mange der har glemt læren fra 1930'erne: Hvis man vil undgå den store krig skal man føre den lille krig - i tide.
Endelig er der dem der synes at kan man ikke gribe ind over for alle diktatorer, må man ikke gribe ind over for nogen af dem.
Næst efter aggressiv imperialisme findes der næppe noget der fremmer krige mere end pacifismen ...
Endelig er der dem der synes at kan man ikke gribe ind over for alle diktatorer, må man ikke gribe ind over for nogen af dem.
Næst efter aggressiv imperialisme findes der næppe noget der fremmer krige mere end pacifismen ...
flexblock
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
