Frihandelsaftale mellem EU og Indien skal være mere fair

CEO ville have indsigt i dokumenter og rapporter fra Kommissionens møder med lobbygrupperne. Der var imidlertid 30 dokumenter, som blev holdt hemmelige, heriblandt Kommissionens korrespondance med medicinalkoncernen GlaxoSmithKline og farmaceutlobbygruppen EFPIA.

Kommissionens argument for at tilbageholde disse dokumenter var, at en offentliggørelse ville være problematisk for EU's internationale forbindelser. Set i lyset af at selvsamme dokumenter tidligere er blevet delt åbent med firmaer, virker Kommissionens argument ikke særlig overbevisende.

UD OVER DET demokratiske aspekt af denne problematik har farmaceutlobbyens indflydelse i forhandlingsprocessen også alvorlige sundhedskonsekvenser. Dette skyldes især pres fra den farmaceutiske industri samt EU's velvilje til at inkludere såkaldt data-eksklusivitet i handelsaftalen.

Tidligere har de internationale aftaler i verdenshandelsorganisationen WTO været anset for at give rigelig beskyttelse til den farmaceutiske industri. EU har imidlertid presset på for at inkludere data-eksklusivitet i de seneste handelsaftaler og går på den måde ud over den beskyttelse, som WTO giver. Den øgede beskyttelse af den farmaceutiske industris interesser er, ifølge Kommissionen, en prioritet, da produktudvikling anses for at være en konkurrencefordel for EU i den globale økonomi.

Ifølge den engelske ngo Oxfam er data-eksklusivitet en metode til at opnå monopol, når traditionelle patenter ikke kan give det. Data-eksklusivitet muliggør en blokering af registrering af billigere kopi, eller såkaldt generisk medicin i mindst fem år. Blokeringen kan lade sig gøre, uanset om der er patent på den oprindelige medicin eller ej.

I en rapport lavet af Oxfam undersøges effekten af frihandelsaftalen mellem USA og Jordan, som indeholder data-eksklusivitet. Der ses på priserne på en række medicintyper, der er afgørende i behandlingen af sukkersyge og hjertekarsygdomme.

Med sammenligninger med Egypten, hvor data-eksklusivitet ikke er blevet påtvunget, dokumenteres det, at priserne i Jordan er op til 800 procent højere end i Egypten. Blandt andet manglen på konkurrence fra billig generisk medicin, som data-eksklusivitet udelukker, er ifølge Oxfam årsagen til den store prisforskel.

SKULLE DET LYKKES for Kommissionen at presse data-eksklusivitet igennem i aftalen med Indien, vil det have lignende konsekvenser på priserne i Indien.

Aftalen vil modvirke den fine balance opnået i Indiens nationale lovgivning mellem på den ene side at sikre adgang til medicin og på den anden side at stimulere innovation. Indien har indtil nu sikret, at kun reelt innovativ medicin kunne opnå patent. På denne måde undgik man en unødig forlængelse af patenter, som for eksempel ved små ændringer af medicinen, der ikke havde helbredsmæssige effekter.

Med data-eksklusivitet bliver dette imidlertid overflødiggjort, eftersom det giver monopol til alle nye produkter, der introduceres, selvom der ikke foregår nogen innovation. De nationale generiske producenter udelukkes derfor fra produktionen og udbuddet af billige varianter, der sænkede priserne på de vigtige mediciner, vil ikke længere være der.

Prisstigningens konsekvenser for offentlighedens sundhed er åbenlyse. Frem for at sikre fortsat adgang til livsvigtig medicin medfører prisstigningerne, at store dele af befolkningen nægtes adgang til den.

Aftalen med Indien har imidlertid ikke alene konsekvenser for Indiens egen befolkning, men for millioner af medicinbrugere i udviklingslandene. Indiens betragtelige generiske industri eksporterer nemlig også den billige medicin til andre udviklingslande og fungerer således som "udviklingslandenes apotek".

80 procent af den hiv/aids-medicin, som organisationen Global Fund køber, kommer fra den generiske produktion i Indien.

Læger uden Grænsers arbejde er også dybt afhængigt af den billige forsyning fra Indien. De skønnes at behandle mindst 160.000 hiv-smittede i forskellige udviklingslande med billig medicin fra Indien.

Frem for at støtte op om den nationale generiske produktion i Indien vil handelsaftalen i stedet komme de multinationale producenter til gode.

LIGESOM MANGE andre landes farmaceutiske firmaer har draget fordel af USA's aftale med Jordan, vil det samme ske med EU's aftale med Indien. Skulle data-eksklusivitet komme med i aftalen, vil den multinationale farmaceutiske industris profitter således være sikret. For Indiens og udviklingslandenes medicinbrugere ser fremtiden mindre lys ud.

De betragtelige ressourcer, der bliver brugt på forskning og innovation af den farmaceutiske industri, skal naturligvis belønnes. Men i tråd med Indiens nuværende lovgivning må der være en balance mellem innovation på den ene side og at sikre adgangen til medicin på den anden.

EU har lagt sig helt op ad industriens holdning og udelukkende lyttet til dens ønsker. Industriens ønsker presses så ned over hovedet på andre lande gennem EU's handelsaftaler. Det udgør i sig selv et væsentligt demokratisk problem, men den forestående handelsaftale handler om langt mere.

Lammelsen af Indiens generiske produktion, som data-eksklusivitet vil medføre, er for millioner af mennesker lig med den visse død. Som den indiske hiv-smittede aktivist Loon Gangte har udtalt om EU og USA: "De lytter udelukkende til farmaceutlobbyen. De er ligeglade med, om vi lever eller dør."

Set i lyset af forhandlingsforløbet indtil nu synes hans udtalelse at være skræmmende præcis. De utallige opråb fra civilsamfundet, der kræver inddragelse og indsigt i forhandlingerne, overhøres stadig. I stedet foregår forhandlingerne bag lukkede døre med farmaceutlobbyen som aktiv partner. Kommissionen regner med at få aftalen på plads i løbet af foråret 2011, så det haster, hvis udviklingen skal vendes.

Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og Mads Christian Barbesgaard er tilknyttet Afrika Kontakt