Den religiøst neutrale stat i tilbagetog

Menneskerettighedsdomstolens anerkendelse af Italiens ret til at have krucifikser i skolerne styrker landes ret til at have en national kirke. Men den nordiske model kan stadig komme i modvind

Den religiøst neutrale stat, som så ud til at blive modellen for forholdet mellem stat og religion i Europa, er rykket i baggrunden efter Menneskerettighedsdomstolens endelige afgørelse af den såkaldte Lautsi-sag om Italiens ret til at have krucifikser i skolerne.

Sagen er blevet betragtet som en prøvesag for, hvor curseren skal stilles i Europa i balancen mellem religiøs pluralisme og national kulturhistorisk arv. Og curseren er rykket bort fra den forestilling, at den religiøst neutrale stat er den bedste garanti for religions- og tankefriheden i Europa.

"Tidligere kunne man have den fornemmelse, at den nordiske model med en national kirke var under pres, for eksempel da Norge blev dømt for sin obligatoriske religionsundervisning med vægt på den evangelisk- lutherske kristendom. Denne gang siger domstolen, at landene selv må bestemme balancen mellem flertalsreligion og mindretalsreligion, så længe de ikke benytter denne frihed til at missionere," siger Lisbet Christoffersen, professor i Ret, Religion og Samfund ved Roskilde Universitet.

Men det betyder ikke, at for eksempel den danske folkekirkemodel ikke kan risikere at komme i søgelyset, påpeger hun.

"Mit indtryk er, men det skal selvfølgelig bekræftes ved en nærlæsning af dommen, at afgørelsen er meget præget af et katolsk syn på adskillelsen mellem stat og kirke, og at de nordiske lande fortsat kan få problemer med at forklare den særlige nordiske model. I de katolske lande går skillelinjen på det institutionelle niveau: Kirken og staten skal adskilles som to forskellige institutioner.

"I Danmark går skillelinjen mellem forkyndelse og politik, og det har for eksempel betydning for religionsundervisningen. Det er ikke tilfældigt, at domstolen i Lautsi-sagen peger på, at der er mulighed for undervisning også i mindretalsreligionerne, og at nogle skoler fejrer muslimske hellig- dage," siger Lisbet Christoffersen.

Den første dom fra 2009, hvor Italien blev dømt for overtrædelse af religions- og tankefriheden, skabte bekymring for, at alle symboler af religiøst tilsnit, herunder korsene i de nordiske flag, kunne blive betragtet som et brud på statens neutralitet.

"Domstolen anerkender, at religiøse symboler også kan have en historisk og kulturel betydning, og det er positivt," siger Gerhard Robbers, specialist i forholdet mellem kirke og stat ved Institut for Europæisk Forfatningsret ved universitetet i Trier.

"Jeg mener ikke, at domstolen tidligere har ført en radikal sekularistisk linje. Men her slås det i hvert fald fast, at den nationale sammenhængskraft også sikres ved at anerkende de nationale værdiers religiøse rødder," konkluderer Gerhard Robbers.

bpedersen@k.dk