Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Fæstningskirke skulle give penge i kassen til din ven.
Fæstningskirke skulle give penge i kassen
Skt Nikolaj Kirken i Middelfart er en af de syv kirker, som ifølge Nationalmuseets historiker Thomas Bertelsen kan bestemmes som fæstningskirke eller forsvarskirke. Skydeskårene er den nederste række af små sorte fladbuede huller på den side af tårnet, som ikke har dør.
- Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet.
Læs også
Tema
Emneord for denne artikel
Ifølge en forsker fra Nationalmuseet var det befæstede kirketårn i Middelfart et kongeligt magtsymbol, der skulle minde de sejlende om at betale told
Kirken i Middelfart med det vældige, befæstede tårn troner højt over byens tage. Særligt fra vandsiden udstråler kirken magt og uindtagelighed. Her skulle man ikke prøve på noget. I dag sætter tårnet næppe en skræk i livet på de forbisejlende, men tilbage i 1500-tallet kunne tanken om kongelig ild og gaffelkanoner nok få en sømand til at bæve.
LÆS OGSÅ: Kirker med skydeskår og skoldehuller
Redaktør Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet står bag seneste bind af Danmarks Kirker, hvor turen er kommet til Skt. Nikolaj kirke i Middelfart. I den forbindelse måtte han dykke ned i et for kirkehistorikere uldent emne, nemlig befæstede kirker.
"Hidtil har jeg undgået de befæstede kirker, for emnet er omgærdet af en masse myter og endt som en slags kirkehistorisk problembarn. Men med kirken i Middelfart var der ingen vej udenom, så jeg valgte at undersøge fænomenet mere i dybden. Det gav mig så en helt ny erkendelse af kirken i Middelfart og dens funktion", forklarer Thomas Bertelsen.
Annonce
Middelfart ligger på Vestfyn ud til Lillebælt. Byens kirke blev opført på en stejl skrænt ned til havnen. I første omgang som en romansk kirke af granit- og kalksten, der i 1200-tallet blev erstattet af en større teglsat kirke. I slutningen af 1400-tallet gennemgik kirken endnu en ombygning, der muligvis kan tilknyttes opkrævningen af strømtold.
"Det er jo nærliggende for kongen at opkræve told for sejlads på Lillebælt, som man gjorde det ved Øresund. Det var jo en betragtelig indtægtskilde og gav samtidigt kontrol med det trafikerede farvand. Derfor virker det sandsynligt, at kirken i Middelfart med det befæstede tårn skal ses i den kontekst. Tårnet er nemlig mest frygtindgydende set fra nordsiden og dermed vandsiden. Kirkebyggere plejer ellers at gøre mest ud af sydsiden, men her har nordsiden altså været den vigtigste. Det fik mig til at tænke kirken ind i de aktiviteter, der relaterede sig til vandet og dermed toldopkrævningen", fortsætter Thomas Bertelsen.
LÆS OGSÅ: Kirker med skydeskår og skoldehuller
Redaktør Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet står bag seneste bind af Danmarks Kirker, hvor turen er kommet til Skt. Nikolaj kirke i Middelfart. I den forbindelse måtte han dykke ned i et for kirkehistorikere uldent emne, nemlig befæstede kirker.
"Hidtil har jeg undgået de befæstede kirker, for emnet er omgærdet af en masse myter og endt som en slags kirkehistorisk problembarn. Men med kirken i Middelfart var der ingen vej udenom, så jeg valgte at undersøge fænomenet mere i dybden. Det gav mig så en helt ny erkendelse af kirken i Middelfart og dens funktion", forklarer Thomas Bertelsen.
"Det er jo nærliggende for kongen at opkræve told for sejlads på Lillebælt, som man gjorde det ved Øresund. Det var jo en betragtelig indtægtskilde og gav samtidigt kontrol med det trafikerede farvand. Derfor virker det sandsynligt, at kirken i Middelfart med det befæstede tårn skal ses i den kontekst. Tårnet er nemlig mest frygtindgydende set fra nordsiden og dermed vandsiden. Kirkebyggere plejer ellers at gøre mest ud af sydsiden, men her har nordsiden altså været den vigtigste. Det fik mig til at tænke kirken ind i de aktiviteter, der relaterede sig til vandet og dermed toldopkrævningen", fortsætter Thomas Bertelsen.
Kilder omtaler, at toldstedet ved Middelfart i 1655 flyttes til den nye kongeby, Fredericia. Det ligger derfor fast, at der blev opkrævet strømtold ved Middelfart. Men hvornår det begyndte, vides ikke med sikkerhed:
"Det er desværre ikke muligt at sætte årstal på strømtolden ved Lillebælt. Men den beviselige militære ombygning af kirken i begyndelsen af 1500-tallet tyder jo på, at her var nogle vigtige interesser at beskytte - og det kunne være kongens strømtold", foreslår Thomas Bertelsen.
Den store ombygning af kirken lader sig derimod datere ud fra analyser af bevaret træ. Det placerer tårnbyggeriet i perioden 1510-20. Og det militære islæt lader sig også tydeligt bevise, idet her er glughuller med bevarede rekylbjælker til affyring af gaffelkanoner. På nordsiden blev der også tilføjet en række 'falske' skydeskår for at give tårnet et ekstra imposant udtryk.
"De falske skydeskår viser, at signalværdien var vigtig. Nordsiden ud mod vandet skulle se ildkraftig ud uden nødvendigvis at være det. Derfor virker det sandsynligt, at den var tænkt som led i toldopkrævningen og ikke som regulært forsvarsværk", påpeger Thomas Bertelsen.
Vest for Middelfart lå et kongeligt borganlæg, Hindsgavl, opført i 1200-tallet som sæde for lensmanden. Denne kongeborg kunne sammen med kirken i Middelfart være omdrejningspunkt for kongens kontrol med Lillebælt. Tilsammen kunne de signalere og udøve den nødvendige magt.
"Jeg ser Middelfart Kirke og borgen ved Hindsgavl som en pendant til Kronborg, dog i langt mindre skala. Men det antyder, at kongemagten her i begyndelsen af 1500-tallet gør tiltag for at få kontrol med rigets vigtigste farvande", konkluderer Thomas Bertelsen.
Det stemmer godt overens med de daværende konger, Hans og Christian d. II. Begge satsede på søfart og handel. Kong Hans (1455-1513) anlagde skibsværfter og opbyggede den danske flåde. Ved Nakskov opførte han et befæstet skibsværft, hvor flådens største skibe blev bygget. Hans søn, Christian d. II, fortsatte faderens søfartsmæssige visioner i sin regeringstid fra 1513-23. Så dateringerne fra Middelfart kirke falder ind under de to søkongers regeringsperiode.
Meget tyder derfor på, at den befæstede kirke i Middelfart virkelig var Lillebælts svar på Kronborg.
historie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
