En danmarksstrategi

I disse måneder er der tydelige tegn på, at den sydslesvigske bekymring er berettiget. Et af de mest markante er den såkaldte Danmark-strategi, som delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har fremlagt. Det 18 siders strategipapir er nu ude i en offentlig høringsfase med 1. april som slutdato, og de endelige formuleringer skal vedtages inden sommerferien.

En af de første, der råbte vagt i gevær, var regionsrådsformand Carl Holst (V), som allerede i januar satte fingeren på det ømme punkt: Den nye strategi opererer med to akser: Jyllands-ruten og Femern-ruten. Det er en fordobling i forhold til tidligere, hvor forbindelsen i det gamle grænseland stod alene. Og da det tydeligt markeres, at der ikke kommer flere penge til samarbejdet, er det oplagt, at "uanset hvilke fine ord, man måtte knytte til den ny strategi, vil øget fokus på Femern Bælt blive på bekostning af det mangeårige dansk-tyske samarbejde over den landfaste grænse," som Carl Holst formulerede det i en kommentar i Flensborg Avis den 10. januar.

Nu har det danske mindretals parti SSV foranlediget, at Danmark-strategien skal drøftes i Landdagen i Kiel på sessionen sidst i denne måned. Landsregeringen "har stirret sig blind på Femern Bælt-forbindelsen", som partiets gruppeformand, Anke Spoorendonk, udtrykker det.

SSV efterlyser konkrete trafikale udviklingsprojekter i regionen, nærmere planer for samarbejdet mellem universiteterne i Flensborg og Sønderborg samt fokus på mulighederne for erhvervsmæssigt samarbejde. SSV ønsker også, at landsregeringen skal gøre en indsats i Berlin for at få nedsat en dansk-tysk arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan man kan få reduceret de fortsat ganske mange lovmæssige forhindringer på det sociale og skattemæssige område, som vanskeliggør det grænseoverskridende samarbejde. Der er for øjeblikket omkring 14.000 mennesker, som dagligt krydser den dansk-tyske grænse for at tage på arbejde i nabolandet. Før finanskrisen var tallet omkring 20.000. Over 90 procent af pendlerne kører fra syd mod nord.

Når man læser "Mulige nøglepunkter i en fremtidig Danmark-strategi for delstatsregeringen 2010-2020", som er strategipapirets nuværende navn, er det tydeligt, at Carl Holst og Anke Spoorendonk har al mulig grund til at være bekymrede. Der er fra Kiel-regeringen nærmest tale om en forelskelse i det kommende Femern-eventyr, men drømmene tilsættes dog nogle trøstende ord om at Jyllands-ruten fortsat vil være vigtig.

Alt dette har – som også antydet i indledningen af klummen – først og fremmest regional interesse. Og man skal tilføje, at sønderjyske politikere i forbindelse med ønsker om investeringer i trafikale forbedringer i nord-syd-retningen også har mærket, at de danske statslige investeringer nu trækker mod øst til Femern Bælt.

Men udviklingen har også national betydning. Man kan godt sætte det lidt historisk op og minde om, at den største begivenhed i Danmarks historie i forrige århundrede, genforeningen i 1920, hvor Danmarks sydgrænse flyttede fra Kongeå-linjen til den nuværende grænse, samtidig betød spaltningen af det mange hundrede år gamle hertugdømme Slesvig. Det grænseoverskridende samarbejde, vi har oplevet inden for de seneste 10-15 år, kan anskues som starten på en slesvigsk genforening. Man kan ane en spirende forståelse for, at grænsen er det fælles vilkår, der skal anskues som noget, der samler, og ikke noget der deler!

En sådan mentalitetsændring rummer nogle af de bedste udviklingsmuligheder for både Sydslesvig og Sønderjylland. Derfor er det også i dansk interesse, at dette samarbejde ikke svækkes, men fortsat udvikles.

Finn Slumstrup, 5970 Ærøskøbing, er forfatter og foredragsholder