21. marts 2011
Fænomenet forsvarskirker har længe spøgt i den hjemlige kirkeforskning. Men ny forskning reviderer de seneste århundreders forskning og slår et søm igennem flere forfejlede tolkninger
Forsvarskirke. Kirkeborge. Kirker med militære indretninger. Kært barn har mange navne, og igennem tiderne har man døbt og omdøbt fænomenet 'kirke med arkitektoniske træk til brug ved forsvar' alt efter tidens fremherskende teori. For kirkehistorisk set hænger opfattelsen af de danske kirker som en del af fædrelandets forsvar nøje sammen med samtidens verdensbegivenheder. Herskede der krig og ufred, så forskerne forsvarskirker overalt. I fredstid døde debatten ud og lå i dvale, indtil næste krig bankede på døren.
LÆS OGSÅ: Fæstningskirke skulle give penge i kassenRedaktør ved Danmarks Kirker, Thomas Bertelsen, fra Nationalmuseet har gennemgået de seneste århundreders kirkehistoriske studier og tolkninger af fænomenet forsvarskirker og har påvist et interessant mønster:
"I perioden lige efter en større krig har forskerne øjensynligt behov for at flette kirkerne ind i forsvaret af fædrelandet. Pludselig ser man kirker med skydeskår og skoldehuller overalt. Helt uden at skele til, at nogle skydehuller i så fald sad i knæhøjde og krævede en meget samarbejdsvillig fjende", smiler Thomas Bertelsen.
Første bølge kom i kølvandet på krigen i 1864, og det myldrede frem med forsvarskirker. Problemet var bare, at mange studier byggede på løse antagelser og blev præget af fejlslutninger a la skydehuller i knæhøjde.
I 1895 tog den kirkehistorisk interesserede oberst, Otto Blom, til genmæle i en artikel i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. Her fremlagde han forskernes talrige fejlslutninger omkring kirker med "et krigersk, et fortifikatorisk Biøiemed". Som gammel militærmand vidste han jo, om de udpegede forsvarsmæssige installationer overhovedet kunne tjene et militært formål – og det kunne de ofte ikke!
Kirkehistorikerne valgte at tie obersten ihjel og fortsatte ufortrødent studierne af de danske forsvarskirker, som støt steg i antal. Emnet døde dog ud i begyndelsen af 1900-tallet.
Men i 1930'erne ulmede uroen i Europa, og temaet forsvarskirker blev hot igen. Atter sneg emnet sig ind i den arkitektoniske udlægning af de enkelte kirker. I slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne blev der påvist forbløffende mange forsvarskirker i Maribo Amt beliggende ud til Østersøen og de forhadte tyskere. Kirkehistorikerne tillagde i samme periode flere danske kirker engelske træk, igen for at lægge afstand til fjenden.
"Den kirkehistoriske forskning bar tydeligvis præg af tiden. Det medførte en række fejlslutning ud fra devisen, at man ser det, man vil se. Jeg har forsøgt at gå kritisk til værks og er landet på 7 sikre forsvarskirker ", fastslår Thomas Bertelsen.
Det overraskende lille antal forsvarskirker kræver en ny definition på
fænomenet. Hvad var formålet med disse kirker? Og hvem stod bag?!
I lange perioder var kirken landsbyens eneste stenbygning og derfor et naturligt tilflugtssted i tilfælde af fjender i anmarch. Men i 1342 udstedte biskop Svend af Århus en forordning, der bandlyste "alle, hver og en, som med væbnede mænd og bueskytter befæster, besætter og bemægtiger sig kirketårne eller kirker for at gøre dem til fæstninger eller forsvarsværker uden deres prælaters og kapitlers bemyndigelse, billigelse og samtykke". Bispen ønskede altså ikke, at lokale herremænd eller bønder befæstede kirker - så bygherre må være en anden.
Thomas Bertelsen påviste tre befæstede kirker på Bornholm, én på Sjælland, én på Falster, én på Samsø og den i Middelfart. De synes alle at have tilknytning til centralmagten: bispen i henholdsvis Lund og Roskilde samt kongen. Så det var altså magtens mænd, der stod bag de befæstede kirker. Og det var magtens mænd, der brugte dem i strategisk øjemed snarere end som regulære forsvarsværker. En tolkning som magtsymboler giver mere mening og forklarer også det begrænsede antal.
For som den gode oberst Blom påpegede, så kunne de romanske kirker herhjemme aldrig have tjent et fortifikatorisk øjemed.
historie@k.dk