Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Danskerne skammer sig over deres modersmål til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne skammer sig over deres modersmål

Undersøgelser fra universitetet foretaget blandt danskere og svenskere har påvist, at vi danskere ikke alene synes, at andre sprog er pænere end vores eget. Vi forstår heller ikke, at nogen har lyst til at lære det.

- Christoffer Askman/Scanpix.

Emneord for denne artikel

sprog | selvhad | tale | dansk | grimt | stolthed | mindreværd | lyd | smukt
flexblock
12 debatindlæg Hold mig opdateret

Danskerne tynges af sprogligt selvhad. Vi synes, at vores sprog lyder grimt og kan ikke forstå, når andre har lyst til at lære det

Franskmændene synes, deres sprog er "très belle". I Storbritannien er det en udbredt opfattelse, at engelsk "rules the world". Men danskerne har langt fra samme sproglige nationale selvfølelse. Tværtimod lider vi af sprogligt mindreværd.

LÆS OGSÅ: Troen har man på sit modersmål

Sådan lyder det fra en række sprogeksperter. En af dem, Frans Gregersen, der er professor og leder af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet, har forsket i emnet:

"Vi udmærker os faktisk i international sammenhæng ved et sprogligt selvhad. Danskerne synes ikke, dansk er smukt. Vi skammer os lidt over det," siger han.

Undersøgelser fra universitetet foretaget blandt danskere og svenskere har påvist, at vi ikke alene synes, at andre sprog er pænere end vores eget. Vi forstår heller ikke, at nogen har lyst til at lære det.

Annonce
"Det er faktisk primært højtuddannede, der har den holdning, og den megalomane beskedenhed, der præger vores forhold til dansk, er unik," siger Frans Gregersen.

I sidste uge diskuterede eksperter igen det engelske sprogs fremmarch på dansk domæne, da det kom frem, at stadig flere institutter og læreanstalter får engelske titler. Og det er ikke bare globaliseringen, der kan forklare den engelske syge, men også det sproglige mindreværd, mener Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn:

"I andre lande er man jo stolt af sit sprog. Jeg tror, det ligger lidt i danskernes måde at tænke på. Janteloven: Du skal ikke tro, du er noget. Sproget er jo en del af identiteten, og vi har en lang tradition for at være tilbageholdende med at fremhæve os selv."

Det seneste halve år har sprognævnet med kampagnen "Gang i sproget" forsøgt at gøre danskerne mere glade for deres sprog. Sabine Kirchmeier-Andersens modersmål er faktisk tysk – hun valgte dansk til, da hun var ni år. Og hun forstår ikke danskerne modersmålsmodvilje:

"Dansk har nogle spændende udtryk, og et smukt talt klingende dansk lyder flot. At sige, at nogle sprog er grimmere end andre, er smagsdommeri. Vores sprog er lidt underspillet med ikke så mange højder og dybder, som passer godt til vores måde at være på – uden de store armbevægelser," siger hun.

"De trykker ordene ud, som om de ville hoste". Denne lidet flatterende karakteristik af det danske tungemål blev afsagt af en svensk iagttager, der i 1600-tallet som en af de første nogensinde beskrev lyden af vores talesprog. Det fortæller Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han mener, at en af årsagerne til mindreværdet netop skal findes i det danske stød:

"Det er stød som i 'gå' og 'stå', hvor man bremser op og siger en stemt lyd. Det skaber i sin natur et opbrud i et forløb, og det kan være årsagen til, at vi ikke synes, det lyder særlig godt," siger Jørn Lund, der også peger på, at udtalen af det danske sprog udvikler sig så hastigt, at de ældre generationer ofte ikke bifalder de yngres måde at tale på. Det kan være med til at erodere fællesskabsfølelsen omkring sproget:

"Mange ældre synes jo, at sproget er løbet løbsk, og at de unge taler grimt. Og det kan påvirke selvopfattelsen negativt. Men vi burde være stolte af dansk. Det er modersmål for 90 procent af os, og jeg synes godt, at man uden at være højstemt kan sige, at det giver et fællesskab, en frihed og en personlig identitet," siger han.

vaaben@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

pænere sprog

Morten, publiceret d.21/03 08:26 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
I stedet for at udskifte dansk med engelsk skulle man måske forsøge at tale dansk, så det lyder pænere.
Del Link

Jean de France

Per Erik Rønne, publiceret d.21/03 09:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Personligt mener jeg at alle elever og lærere på Copenhagen Business School (handelshøjskolen) og Niels Brock Copenhagen Business College (Købmandsskolen) burde tvinges til en gang om året at overvære en opførelse af Holbergs Jean de France.

Naturligvis uden regiteatertendenser, der jo kun gør det nødvendigt for teatrene at have læger med til forestillingerne. Til når publikum gaber kæberne af led ...
Del Link

Dansk er smukt

but, publiceret d.21/03 11:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Som lærer gennem mange år synes jeg, at dansk er et meget smukt sprog. Men det er naturligvis en forudsætning, at man behersker det. For eksempel, hvornårman skal bruge sin o.s.v.
Jeg taler flere sprog og kender endnu gflere, men med dansk føler man sig virkeligt hjemme. Tænk også på hvor mange smukkesalmer og sange, vi har på dansk.
Med venlig hilsen Jørgen Buttenschøn.
Del Link

Det næst smukkeste sprog

Sigurdur Kr., publiceret d.21/03 14:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Jeg synes at det danske sprog er det smukkeste í hele verden, undtagen selvfólgelig mit eget som er islandsk.
Del Link

Sv. Jean de France

Astor, publiceret d.21/03 14:25 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Per Erik Rønne skrev:

Naturligvis uden regiteatertendenser, der jo kun gør det nødvendigt for teatrene at have læger med til forestillingerne. Til når publikum gaber kæberne af led ...


En regiteatermåde at gøre det på, ville da netop være at opdatere Holbergs skuespil, så det netop handlet om engelsk snobethed (a la Copenhagen Business College) og ikke fransk... langt mere relevant i vore dage, ikke?
Del Link

Kom til Jylland

Christian Budde, publiceret d.21/03 18:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Som jyde har jeg måske mere selvfølelse end københavnere har; men herovere synes mange i hvert fald, at vort modelsmål er dejligt, det har så mild en klang.
Men vi bryder os nu heller ikke ret meget om den københavnske dialekt, så hvis de heller ikke kan lide den i selve byen, var det måske en idé, at de lærte at snakke jysk.
Del Link

Danskerne skammer sig over deres modersmål

Slettet bruger, publiceret d.22/03 08:42 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Problemet er jo, at der ofte ikke findes et dansk alternativ til fremmedsprog. Folk synes, det er latterligt st sige 'datamaskine' eller 'ugeafslutning' - og det ville også være bagstræberisk og falskt. Men hvis vi lader udviklingen fortsætte så hastigt i retning af engelsk, vil det gå hårdt ud over den nationale identitet.
Del Link

Sv. Jean de France

Per Erik Rønne, publiceret d.22/03 12:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Astor skrev:
Per Erik Rønne skrev:
Naturligvis uden regiteatertendenser, der jo kun gør det nødvendigt for teatrene at have læger med til forestillingerne. Til når publikum gaber kæberne af led ...

En regiteatermåde at gøre det på, ville da netop være at opdatere Holbergs skuespil, så det netop handlet om engelsk snobethed (a la Copenhagen Business College) og ikke fransk... langt mere relevant i vore dage, ikke?


Man kan da en gang imellem lave en »Yankee-John«, hvor Jaqcues er iklædt baggie shorts, med et par rulleskøjter på benene, en skateboard under armene og iPod headset i ørerne ... men de bør nu ikke snydes for den ægte vare ...
Del Link

Sv. Danskerne skammer sig over deres modersmål

Per Erik Rønne, publiceret d.22/03 12:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Philip skrev:
Problemet er jo, at der ofte ikke findes et dansk alternativ til fremmedsprog. Folk synes, det er latterligt st sige 'datamaskine' eller 'ugeafslutning' - og det ville også være bagstræberisk og falskt. Men hvis vi lader udviklingen fortsætte så hastigt i retning af engelsk, vil det gå hårdt ud over den nationale identitet.


Det danske ord er »datamat«, og »ugeafslutning« har aldrig fungeret. Jeg siger og skriver »week-end«.
Del Link

Sv. Danskerne skammer sig over deres modersmål

Christen, publiceret d.22/03 17:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne skammer sig over deres modersmål
Problemet ligger hverken i weekend, computer eller for så vidt CBS (selvom det unægteligt lyder fjollet - hvad er der nu i vejen med Handelshøjskolen?) men i, at der ikke undervises i et ordentligt - eller bare korrekt dansk i skolen. Og hvordan skal de sagesløse elever lære det, når hverken deres forældre, lærere eller omgivelser (journalister især) har lært at bruge, for slet ikke at tale om bøje sproget? Hans/sin, ligge/lægge, almindelig retstavning osv.

Så sent som i dag, har jeg fulgt en live feed (findes der et godt ord for det på dansk?) på et større dansk dagblad, hvor journalisten skrev: "har følget op på det". Selv om det kan gå stærkt ved tasterne i chat-sproget, burde ingen journalist kunne "komme til" at skrive sådan. Han siger det sikkert også. Og det er i sandhed ikke dansk man kan være stolt af.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​