Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Familien trues af papirløse forhold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familien trues af papirløse forhold

Uden om al rimelig ansvarlighed og anstændig civiliseret adfærd har der gennem de senere årtier indsneget sig den tendens, at et par blot beslutter sig for at flytte sammen, få børn og udadtil leve, som om de var ægtefolk, skriver Karl Maksten.

- Susanne Mertz/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Forudsætningen for et samfunds beståen har altid været respekten for den enkelte familiedannelse, som er sket ud fra sin tids og sit samfunds regler og ritualer, skriver Karl Maksten, pensioneret lærer og kordegn

SÅ LÆNGE menneskene har fundet ud af, at det var klogt, praktisk og nødvendigt at leve sammen i et fællesskab, har de også vidst, at grundpillen i deres fællesskab, deres samfund, var den enkelte familie.

Familien har altid været samfundets vigtigste byggesten. Når derfor mennesker overalt i verden og til alle tider har villet stifte familie, er det sket ved, at mand og kvinde efter deres samfunds skik har indgået en pagt.

I alle kendte samfund har denne pagt været omgærdet med værdighed og respekt, fordi den tillige har været en del af samfundets fremtid. Uden den stabile familie med dens naturlige reproduktion har samfundet selvfølgelig ikke kunnet bestå eller udvikle sig.

Om vi i denne forbindelse tænker på samfundsdannelser i jordens mest primitive folkefærd, eller vi tænker på Egyptens, Indiens eller Kinas langt større og avancerede samfundsdannelser, gentager den selvfølgelige betingelse sig, at de enkelte samfunds grundpille altid har været familien.

Annonce
Også i disse store samfundsdannelser har stiftelsen af pagten mellem én mand og én kvinde været omgivet med værdighed og respekt. Forudsætningen for et samfunds beståen har altid været respekten for den enkelte familiedannelse, som er sket ud fra sin tids og sit samfunds regler og ritualer.

Den kristne og vesterlandske samfundsdannelse har egentlig med hensyn til ægteskabs- og familiestiftelse ikke udgjort nogen undtagelse. Udviklingen og fremskridtene i den europæiske form for samfundsdannelse har hvilet og bygget på, at familier er blevet stiftet på værdig og respektfuld vis.

FOR AT DER FORTSAT kan stå den nødvendige respekt omkring ægteskabet mellem én mand og én kvinde, må det hvile på en rimelig sikkerhed for, at de to mennesker med rette må vies til at være mand og kone.

Giftelystne par har derfor i umindelige tider skullet henvende sig til sognefogeden eller på borgmesterkontoret for der at få en prøvelsesattest. Med den i hånden har de to kunnet gå til vielsesmyndigheden - et kirke- og trossamfund eller embedsmænd på kommunens rådhus - for derefter at kunne erklære sig for rette ægtefolk.

Uden om al rimelig ansvarlighed og anstændig civiliseret adfærd har der gennem de senere årtier indsneget sig den tendens, at et par blot beslutter sig for at flytte sammen, få børn og udadtil leve, som om de var ægtefolk.

Den tiltagende mindre ansvarlige tendens er uheldig for et civiliseret samfund af flere grunde: Den manglende prøvelsesattest gør jo, at ingen af parterne med sikkerhed ved, om den anden har forpligtelser til anden side. Den manglende vielsesattest synes at udtrykke manglende gensidig respekt og ansvarlighed i parforholdet. Den manglende ansvarlighed forstærkes, når der kommer børn i parforholdet.

Der synes kun at være ét råd for to, der lever i et sådant parforhold: Find hurtigst muligt vejen hen til rådhuset og få lavet en prøvelsesattest. En efterfølgende borgerlig indgåelse af jeres ægteskab kan gøre jer til redelige og respektable ægtefolk; det koster ikke andet end ulejligheden. Hvis I på et eller andet tidspunkt vil markere jeres indgåede ansvarlige pagt med en fest, kan I jo gøre det, når I finder det passende.

Karl Maksten,

pensioneret lærer og kordegn

Rantzausgade 40, 2. sal,

Aalborg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​