Taknemmelighedens tid

Hvilke særlige kilder dyrker du til inspiration i denne periode af kirkeåret?

"Da jeg som ung prøvede det alternative liv af, benyttede jeg mig af det, man kalder fantasirejsen. Her lever man sig ind i fortællingerne ved at forestille sig, at man er midt i dem. I dag benytter jeg mig af en afart af det. Fra palmesøndag forsøger jeg at sidde for mig selv i stilhed og forestille mig, at jeg har gået på vejen ind til Jerusalem for 2000 år siden. Jeg plejer at læse et lille tekststykke fra Bibelen og lukke øjnene bagefter."

LÆS OGSÅ:  Eftertankens tid

Hvad gør det ritual ved dig?

"Stilheden skaber eftertanke. Den fordybelse, der ligger i det, betyder meget for mig. Påsken er for mig en meget større del af kirkeåret, end jul er – mere fredelig, mere hel, og der er ikke det samme ræs som til jul. Der er ikke så store forventninger og dermed måske heller ikke så mange skuffelser."

Hvad kan ritualer?

"Ritualer sætter en ramme op, så vi ikke selv behøver at bruge kræfter på at skabe den. På den måde kan man falde ind i en tradition, en historie og et fællesskab, som generationer gennem de seneste 2000 år har bygget op. Det giver en frihed til at koncentrere sig om indholdet i ritualerne. Ritualer er vigtige. For eksempel det at være stille. Verden er meget larmende. Der er brug for den indre stilhed, det er her, det er lettest at møde Gud. Ligesom man siger 'Gud hører enhver bøn. Jamen hvorfor svarer han ikke? Det gør han også, du kan bare ikke høre ham'. Vi larmer selv tit for meget, og derfor er et ritual, der giver mig stilhed, uomgængeligt."

Dyrker du andre kilder til inspiration?

"På de enkelte dage i påsken bruger vi fortællingerne i Bibelen som udgangspunkt for vores andagter. Eksempelvis tager vi historien om skærtorsdag ind i bordbønnen, inden maden kommer på bordet. Selve det at være taknemmelig er en god tilstand at være i. Livet er en gave og ikke et krav. Et godt liv er ikke noget, man uden videre kan forvente, vi er jo bare utrolig heldige. Vi siger ikke tak for, at vi har det bedre end andre. Bare tak. Min treårige datter synes, at bordbøn er vældig spændende. Det er en god idé at lære sine unger at være taknemmelige for det liv, de har fået. Da vi for nogen tid siden bad for hinanden, familien og vennerne, sagde min datter pludselig: 'Far, der er en masse mennesker, som vi ikke kender, de skal da også havde det godt'. Den kommentar blev jeg meget glad for, så nu beder vi også for alle andre. Min kone og jeg vil jo gerne give vores barn tanke for andre."

Lytter du til musik?

"Vi synger flere salmer i påsken. Salmerne sætter en masse tanker i gang. Bordverset 'Lær os at dække et langt bord' har vi i min familie lavet om til 'Hjælp os at dække et langt bord'. Vi skal lære, men i lige så høj grad hjælpes. Det er uheldigt, hvis livet bliver en lang dårlig samvittighed over det, vi ikke kan præstere. Vi skal ikke leve op til umulige krav. På den anden side har vi fået en meget stor gave, som forpligter. Det er kendetegnet for påske."

Læser du noget bestemt?

"Jeg kan godt lide at læse noget, der giver mig inspiration til, hvordan jeg kan blive et bedre menneske, der gerne vil være lidt tættere på Gud og mine medmennesker. Hvordan jeg i min dagligdag kan få troen ind, så det fylder lidt mere, uden at det bliver endnu en præstation, hvor jeg skal gøre alt muligt. Og uden at jeg glemmer mig selv. Det kan 'Det blændende mørke' af Owe Wik- ström. Det er en meget jordnær bog, meget enkel. Owe Wikström giver en brugsanvisning til, hvordan troen bedre kan integreres i ens hverdag. Centrum for bogen er kærlighedsbuddet. Selve tanken om, at man skal huske de tre led – kærligheden til Gud, dig selv og næsten – kan man overføre til mange ting, det er et godt parameter. Det er vigtigt at have alle tre led med i sin personlighed og i sit dagligliv."

pallesen@.k.dk