Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politisk krav om kulegravning af penge til moské til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk krav om kulegravning af penge til moské

Fredagsbøn i moské i Københavns Nordvestkvarter.

- Jacob Nielsen/Scanpix.

Fakta

Omstridt moské

Det er planerne om at bygge en shiamuslimsk moské midt i Københavns Nordvestkvarter, som flere...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

københavn | penge | moske | socialdemokrater | nyt | Socialdemokraterne | DF | Iran | byggeri | politisk | SF | krav | IRA
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

Socialdemokraterne, SF og DF vil vide, hvor mange penge Iran skyder i nyt moské- byggeri i København

Pengestrømmen til den shiamuslimske moské på Vibevej i København skal nu lægges åbent frem.

Sådan lyder kravet fra SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De tre partier vil have undersøgt, om der er en økonomisk forbindelse mellem moskéen og det iranske præstestyre.

LÆS OGSÅ: Ny moské må ikke indkalde til bøn

Moskéen på Vibevej er endnu på tegnebrættet og ikke endeligt godkendt af Københavns Borgerrepræsentation, men projektet ventes at koste mellem 40 og 50 millioner kroner .

Annonce
"Jeg er personligt blevet opsøgt af temmelig mange, som er meget nervøse for, hvordan moskéen finansieres. De fleste er praktiserende muslimer. Når A.P. Møller-Mærsk laver et stort byggeri, er der også åbenhed om regnskabet. Derfor foreslår jeg, at pengestrømmen til byggeriet lægges åbent frem," siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen (S). Og hans synspunkt bakkes op af SF's integrationsordfører, Astrid Krag:

"Jeg har hørt så meget bekymrende, at vi har en interesse i at finde ud af, hvad der sker," siger Astrid Krag til flere medier.

Ifølge professor Lisbet Christoffersen, der forsker i religion og ret ved Roskilde Universitet, har politikerne i dag ikke noget retsgrundlag for at kræve, at moskéen på Vibevej lægger sine økonomiske transaktioner frem:

"I dag er der fuldstændig religionsfrihed i Danmark, og hele organisationen bag moskéen er omfattet af den frihed. Der er hjemmel i Grundloven til at regulere trossamfundenes forhold. Men det kræver, at bestemte betingelser er opfyldt, og der er ikke i dag lovgivet om indsigt i trossamfundenes økonomi," fastslår Lisbet Christoffersen.

Professoren vurderer, at det forudsætter en lovændring, hvis det danske samfund skal kræve overblik over pengestrømmene til en ny moské eller frikirke.

"Og forudsætning for en sådan lovændring er, at det i forhold til Grundloven og de europæiske menneskerettighedskonventioner er legitimt at kræve en regulering af de ikke folkekirkelige trossamfund, " siger Lisbet Christoffersen.

Det norske Arbejderparti har tidligere foreslået, at der blev åbenhed om pengestrømmene til landets moskéer.

"Men i modsætning til Danmark er situationen i Norge den, at staten og kommunen medfinansierer alle trossamfund," forklarer Lisbet Christoffersen.

"Jeg synes personligt, at der burde være åbenhed om de andre trossamfunds økonomi. Men den juridiske begrundelse skal være klar," mener professoren fra Roskilde Universitet.

Integrationsminister Søren Pind (V) oplyser via sin pressemedarbejder, at han nu vil undersøge, om det er muligt at kigge nærmere på de økonomiske transaktioner i forbindelse med moskéen på Vibevej.

"Jeg har endnu ikke set et konkret forslag, kun omtalen i aviserne, men de pågældende er velkomne til at henvende sig med det, de ønsker, så kigger vi på det," lyder det fra integrationsministeren.

soendergaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Pengestrømmen

erik, publiceret d.27/03 23:26 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk krav om kulegravning af penge til moské
til den shiamuslimske moské på Vibevej i København skal nu lægges åbent frem.

Sådan lyder kravet fra SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De tre partier vil have undersøgt, om der er en økonomisk forbindelse mellem moskéen og det iranske præstestyre.

Sidste år var Dansk Folkepartis medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation de eneste, som stemte nej til et moskébyggeri på Vibevej i Københavns Nordvest-kvarter.

Det er det iranske præstestyre og foreningen Ahlul Bait, der står bag dette byggeri (som endnu ikke er kommet igang). Foreningens bestyrelse består af flere medlemmer af den iranske regering. Efter dette er kommet frem, er S og SF pludselig også blevet skeptiske og vil se på sagen igen.

Det vil forhåbentlig betyde, at projektet aldrig bliver til noget. Ahlul Bait er forbudt i mange lande, da det i praksis er et skalkeskjul for det iranske præstestyre.

Fx var miljøer omkring en Ahlul Bait moské i Hamborg involveret i likvideringen af fire ledere af det Kurdiske Demokratisk Parti i Berlin i 1992.

Ahlul Baits moské i London har dannet ramme om hvervning af terrorister, trusler på livet mod Salman Rushdie, og udspionering af eksil-iranere.

Og der er i den nuværende "fabriksmoske" på Vibevej foretaget "vielser" af par, hvor pigerne var under 18 år. Hvilket viser Ahlul Baits respekt (eller mangel på samme) for den danske lovgivning.

Der er derfor mange velfungerende iranere i Danmark, som advarer mod dette moskébyggeri og ikke mindst dem, der står bag.

Moskeen skal drives af en fond (også ved navn Ahlul Bait), der allerede driver 68 andre centre for Irans præstestyre rundt om i verden.
Fondens formål er at fremme Den Islamiske Republik, Irans synspunkter.
- Deres moskeer bliver brugt til at hvidvaske penge og til at spionere mod iranske flygtninge. Det koster 10 millioner om året at drive moskeen, men den iranske regering vil bruge 50. Hvor skal de andre 40 millioner hen?
Vi ved fra andre lande, at der sendes penge til Hizbollah, Hamas og andre rabiate organisationer, sagde Farrokh Jafari, talsmand for 'Nej til Irans Prestige Projekt'.

De medvirker også i tv-udsendelsen fra borgermødet om projektet - den kan endnu ses på Bispebjerg Lokal-tv

www.bltv.dk
Del Link

Sv. Pengestrømmen

shansen4, publiceret d.28/03 00:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk krav om kulegravning af penge til moské
erik skrev:
til den shiamuslimske moské på Vibevej i København skal nu lægges åbent frem.

Sådan lyder kravet fra SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De tre partier vil have undersøgt, om der er en økonomisk forbindelse mellem moskéen og det iranske præstestyre.

Sidste år var Dansk Folkepartis medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation de eneste, som stemte nej til et moskébyggeri på Vibevej i Københavns Nordvest-kvarter.

Det er det iranske præstestyre og foreningen Ahlul Bait, der står bag dette byggeri (som endnu ikke er kommet igang). Foreningens bestyrelse består af flere medlemmer af den iranske regering. Efter dette er kommet frem, er S og SF pludselig også blevet skeptiske og vil se på sagen igen.

www.bltv.dk


Jeg skal overhovedet ikke udtale mig om personer eller hensigter i denne sag, men kun om det, at der i udlandet samles ind til et eventuelt byggeri i DK.

For omkring 50 pg flere år siden blev der bygget mange kirker i København og omkreds. Mange af disse blev bygget af private penge, som f. eks. Det Københavnske Kirkefond samlede ind i Jylland.
Jeg har forhørt mig hos organisationer, som støtter danske kirker i udlandet, og de er glade for danskeres bidrag til, at danskere i udlandet kan gå i danske kirker der.

Der er altså intet anderledes ved, at udenlandske støtter bidrager til religiøse bevægelser i DK.

Det hele skal naturligvis foregå i overensstemmelse med vore love.
Søren Hansen
Del Link

Sv. Pengestrømmen

erik, publiceret d.29/03 14:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk krav om kulegravning af penge til moské
shansen4 skrev:
erik skrev:

der er i den nuværende "fabriksmoske" på Vibevej foretaget "vielser" af par, hvor pigerne var under 18 år. Hvilket viser Ahlul Baits respekt (eller mangel på samme) for den danske lovgivning.

Der er derfor mange velfungerende iranere i Danmark, som advarer mod dette moskébyggeri og ikke mindst dem, der står bag.

Moskeen skal drives af en fond (også ved navn Ahlul Bait), der allerede driver 68 andre centre for Irans præstestyre rundt om i verden.
Fondens formål er at fremme Den Islamiske Republik, Irans synspunkter.
- Deres moskeer bliver brugt til at hvidvaske penge og til at spionere mod iranske flygtninge. Det koster 10 millioner om året at drive moskeen, men den iranske regering vil bruge 50. Hvor skal de andre 40 millioner hen?
Vi ved fra andre lande, at der sendes penge til Hizbollah, Hamas og andre rabiate organisationer, sagde Farrokh Jafari, talsmand for 'Nej til Irans Prestige Projekt'.

Pengestrømmen til den shiamuslimske moské på Vibevej i København skal nu lægges åbent frem.

Sådan lyder kravet fra SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De tre partier vil have undersøgt, om der er en økonomisk forbindelse mellem moskéen og det iranske præstestyre.

Sidste år var Dansk Folkepartis medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation de eneste,
som stemte nej til et moskébyggeri på Vibevej i Københavns Nordvest-kvarter.

Det er det iranske præstestyre og foreningen Ahlul Bait, der står bag dette byggeri
(som endnu ikke er kommet igang).
Foreningens bestyrelse består af flere medlemmer af den iranske regering.
Efter dette er kommet frem, er S og SF pludselig også blevet skeptiske og vil se på sagen igen.

www.bltv.dk
------------
Jeg skal overhovedet ikke udtale mig om personer eller hensigter i denne sag, men kun om det, at der i udlandet samles ind til et eventuelt byggeri i DK.

For omkring 50 pg flere år siden blev der bygget mange kirker i København og omkreds. Mange af disse blev bygget af private penge, som f. eks. Det Københavnske Kirkefond samlede ind i Jylland.
Jeg har forhørt mig hos organisationer, som støtter danske kirker i udlandet, og de er glade for danskeres bidrag til, at danskere i udlandet kan gå i danske kirker der.

Der er altså intet anderledes ved, at udenlandske støtter bidrager til religiøse bevægelser i DK.

Det hele skal naturligvis foregå i overensstemmelse med vore love.
Søren Hansen

Det anderledes er, at Ahlul Bait fungerer som "trojansk hest" for det iranske præstestyre.
- Samt at man her ser stort på at overholde danske love,
derfor en genopfriskning af eksemplet med de unge piger.

Denne fanatiske organisation er i øvrigt forbudt i flere civiliserede stater....

http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2011/03/19/104442.htm
Del Link

Flere partier kræver nu nærmere undersøgelse af moske-projektet

erik, publiceret d.16/04 22:55 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk krav om kulegravning af penge til moské
erik skrev:
shansen4 skrev: erik skrev:

der er i den nuværende "fabriksmoske" på Vibevej foretaget "vielser" af par, hvor pigerne var under 18 år. Hvilket viser Ahlul Baits respekt (eller mangel på samme) for den danske lovgivning.


Sidste år var Dansk Folkepartis medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation de eneste, som stemte nej til et moskébyggeri på Vibevej i Københavns Nordvest-kvarter.


Nu er der langt om længe kommet flere til:

Politikere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative går nu sammen med venstrefløjen og Radikale Venstre og kræver en nærmere undersøgelse af planerne om at bygge en shiamuslimsk moské i København

En utraditionel alliance af politikere fra seks partier, der spænder fra Dansk Folkeparti til SF og Radikale Venstre, går nu sammen om at kræve en nærmere undersøgelse af planerne for den shiamuslimske moské på Vibevej i Københavns nordvestkvarter.

Moskéen, der ventes at koste mellem 40 og 50 millioner kroner, er endnu ikke endeligt godkendt af Københavns Borgerrepræsentation. Kritikerne fremhæver, at moskéen er styret af Iran, og de seks politikere kræver nu en kortlægning af pengestrømmene og forbindelsen til præstestyret.

Kristeligt Dagblad 13.4.2011
Del Link

Sv. Flere partier kræver nu nærmere undersøgelse af moske-projektet

shansen4, publiceret d.18/04 00:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk krav om kulegravning af penge til moské
erik skrev:
erik skrev: shansen4 skrev: erik skrev:

der er i den nuværende "fabriksmoske" på Vibevej foretaget "vielser" af par, hvor pigerne var under 18 år. Hvilket viser Ahlul Baits respekt (eller mangel på samme) for den danske lovgivning.


Sidste år var Dansk Folkepartis medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation de eneste, som stemte nej til et moskébyggeri på Vibevej i Københavns Nordvest-kvarter.


Nu er der langt om længe kommet flere til:

nu sammen om at kræve en nærmere undersøgelse af planerne for den shiamuslimske moské på Vibevej i Københavns nordvestkvarter.

Moskéen, der ventes at koste mellem 40 og 50 millioner kroner, er endnu ikke endeligt godkendt af Københavns Borgerrepræsentation. Kritikerne fremhæver, at moskéen er styret af Iran, og de seks politikere kræver nu en kortlægning af pengestrømmene og forbindelsen til præstestyret.

Kristeligt Dagblad 13.4.2011


Der har været en lang tradition for, at kristne er taget ud til det, vi opfatter som u-lande med anden religion for at lære dem om det kristne evangelium. Det har missionærene (vi) ikke tidligere haft problemer med. Vi har samlet penge og sendt gaver til hjælp for denne mission. Det synes jeg er OK.
På tilsvarende måde må jeg anerkende, at der i nutiden er så velstående muslimske samfund, at de har penge til at hjælpe i DK.

Så er der lige nogle personer, som i årevis har haft et negativt syn på islam og indvandrere, og desværre har sproget og holdningen været så fjendtlig, at det har provokeret til modstand, som måske ikke ville have været uden disse personers udsagn.

Jeg kan selv undre mig over, at nogle vil foretrække islam frem for kristendommen, men det kan naturligvis skyldes manglende viden om kristendom. Nogle kristne opfører sig måske også sådan, at muslimer tager afstand fra kristendom.

Hele det storpolitiske problem vil jeg lade ligge, men det kan da godt være, at der er islamiske undergrundsfolk i Danmark. Det har vi heldigvis vore efterretningsfolk til at tage sig af.

Hvis der er nogle muslimer eller andre, som gør ulovlige ting, skal de naturligvis anmeldes til politiet. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive om det eller råbe op. Vi lever heldigvis i et rimeligt retssamfund, hvor man skal bevise, at en person er forbryder.

Det skriver her, at det hidtil kun har været DF, som har råbt op om kulegravning af moskeprojektet, men nu er der flere partier. I hvilke andre tilfælde af byggeri kræver man offentlig redegørelse for økonomi?

Angående piger, som vies i en moske, så er denne vielse jo ikke lovlig i DK. Hvad folk i øvrigt indgår af private aftaler, tror jeg ikke, at nogen lov kan forhindre. Hvis der med ægteskabet begår lovbrud, skal det naturligvis også anmeldes.

Det kan undre mig, at folk kan falde så meget på halen for en person, som bare har provokerende udtalelser i munden. Men sådan er det. Også når mere fredelige folk som paven, Dalai Lama eller andre kommer på besøg flokkes tilskuerne betaget. I dag var det så prædikanten Philips, som ved velvoksne vogtere ankom til en større tilhøreskare. Nogle opfatter hans ord som de sande islamiske ord, men jeg tror, at mange ikke er enige med ham. Men vi har jo talefrihed med ansvar.

I vort samfund har man det meget lettere end i mange af de muslimske lande, hvor en sådan frihed ikke findes. Det er styrken og svagheden i DK.

Men altså; hvis du kender til ulovligheder, så anmeld dem til politiet!
Søren Hansen
Del Link

Pengestrømmen

erik, publiceret d.18/04 11:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk krav om kulegravning af penge til moské
Søren Hansen: Det kan undre mig, at folk kan falde så meget på halen for en person, som bare har provokerende udtalelser i munden. Men sådan er det. Også når mere fredelige folk som paven, Dalai Lama eller andre kommer på besøg flokkes tilskuerne betaget. I dag var det så prædikanten Philips, som ved velvoksne vogtere ankom til en større tilhøreskare. Nogle opfatter hans ord som de sande islamiske ord, men jeg tror, at mange ikke er enige med ham. Men vi har jo talefrihed med ansvar.

Talefrihed, jo vist. Men nu er der kommet en indrømmelse: Det var en fejl at invitere Bilal Philips, erkender talsmanden for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, nu.

http://politiken.dk/indland/ECE1258890/brfejl-at-invitere-omstridt-praedikant/

Det havde klædt Imran Shah, hvis han havde haft mod og mandshjerte til omgående at have annulleret Islamisk Trossamfunds Ungdomsgruppes invitation.


P.S. For god ordens skyld:

Bilal Philips og Islamisk Trossamfund har intet med moskeprojektet på Vibevej at gøre.

Islam er (heldigvis for os "vantro"!) splittet op i mange retninger - nærmest som kristendommen er på Færøerne - og disse forskellige muslimer kan gudskelov sjældent blive enige om ret meget.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​