Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Boligejerne er en besværlig størrelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligejerne er en besværlig størrelse

Politisk kan en hævning af boligskatterne være gift for tilslutningen til de i forvejen trængte regeringspartier.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

frygt | initiativ | politisk | strand | politiske | besvær | lægge | boligejere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Mange politiske initiativer strander på frygten for at lægge sig ud med boligejerne

Boligbeskatningen skal op, indkomstsbeskatningen ned. Det er en af mange anbefalinger, som kom fra statsministerens Vækstforum. Statsministeren fik hermed råd om at risikere at lægge sig ud med de 60 procent af befolkningen, som bor i ejerbolig.

LÆS OGSÅ: Boligejere har kostet staten 47 milliarder

Vækstforum er et råd af fremtrædende direktører og organisationsformænd, der har holdt møder i halvandet år og nu er færdigt med at arbejde. Enkelte økonomiske eksperter har også deltaget. Fra regeringen deltog ud over statsministeren tre af regeringens mest fremtrædende ministre.

Statsministeren går i spidsen for at forme regeringens langsigtede politiske strategi. Her hjælper drøftelser med de magtfulde folk, som samles i Vækstforum. Men statsministeren risikerer også, at de giver ham ubelejlige råd.

Annonce
I det 20. århundrede eksisterede ikke råd som Vækstforum med forankring i Statsministeriet. I eksempelvis Thorvald Staunings statsministertid i 1930'erne blev politikken mest til som summen af de enkelte ministres initiativer. Udenrigsministeren dominerede udenrigspolitikken, de økonomiske ministre den økonomiske politik og socialministeren socialpolitikken og så fremdeles.

Det gav for eksempel socialminister K.K. Steincke mulighed for selv at udvikle den socialreform i 1933, som han blev så berømt for. Stauning indsamlede bare ministrenes initiativer og tjekkede, om de holdt sig inden for de brede rammer i det aftalte program med regeringspartneren, De Radikale. Hvis ikke de gjorde, kunne han diskret stoppe dem. Stauning sad mere i baghånd end i forhånd. Han løb derfor ikke den store risiko for at få skyld for regeringens fejl og problemer. Eller for at slide sig op på fem-seks år (han var først nedslidt efter den dobbelte tid). For regeringens politik lå i høj grad hos de enkelte ministre en for en.

I en moderne regering fødes politikken ofte tæt på en aktiv statsminister, der har omkring otte gange flere embedsfolk til rådighed end Stauning havde. Moderne regeringsprogrammer er også langt mere detaljerede. Med dem styrer regeringsledelsen fagministrene og deres embedsfolk. Udenrigspolitik, økonomisk politik og for eksempel socialpolitik og skolepolitik koordineres også løbende langt stærkere af regeringsledelsen.

Det foregår ikke mindst i de små ministerudvalg, som slet ikke eksisterede i 1930'erne. Vigtigst er her regeringens koordinationsudvalg, hvor regeringens inderkreds sidder. Ministrene uden for inderkredsen har derfor mindre frihed. En nutidig socialminister kan for eksempel aldrig for sig selv udvikle noget, der i omfang kan sammenlignes med Steinckes reform.

At Vækstforum er forankret i Statsministeriet gør, at uvelkomne idéer som forslaget om at forhøje boligskatterne havner direkte hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det lægger sig tilmed oven i Nationalbankdirektørens nye forslag om at afskaffe de afdragsfrie lån. Heller ikke det er velkomment op til et valg.

Økonomisk set havde det også været langt bedre med højere boligskatter, dengang boligpriserne steg hurtigt. De kunne have taget noget af luften ud af boligprisboblen. Nu er boligpriserne let faldende, men efter manges vurdering fortsat urealistisk høje.

Blot talen om at gøre det sværere for boligejerne kan udløse yderligere fald i boligpriserne. Og dermed kan landets og navnlig mange gældstyngede boligejeres økonomiske problemer på kort sigt forværres. På lang sigt kan øget boligbeskatning derimod dæmpe en eventuel ny himmelflugt for boligpriserne.

Politisk kan en hævning af boligskatterne være gift for tilslutningen til de i forvejen trængte regeringspartier. Tilmed svækker forslaget om højere boligskatter regeringens skrækpropaganda om, at oppositionen vil forhøje boligskatterne. For nylig fik finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en debat bragt Ole Sohn (SF) helt ud af forfatning ved at påstå, at SF ville forhøje boligskatterne. Sohn kaldte det løgn. Det er politisk umuligt at øge boligskatterne nu.

Statsministeren er nu på vej med et oplæg til økonomisk politik, der bliver et valgkampsgrundlag. Men de, som vil kritisere regeringen for, at der ikke kommer til at stå noget om højere boligskatter, vil kunne pege direkte på statsministeren. Det er magtfuldt at være statsminister i vor tid. Men også umådeligt opslidende.

Tim Knudsen er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​