Torben Juel Jensen er sprogforsker ved Københavns Universitet og mener, at "ældre"-betegnelsens store udbredelse bunder i høflighed.

"Gammel er en absolut tilstand, hvorimod det at være ældre er en relativ betegnelse. Derfor synes man sikkert, at det er mere hensigtsmæssigt og mindre ekskluderende at sige ældre," siger han.

LÆS OGSÅ: Gamle er på sproglig fremmarch

Margrethe Kähler, konsulent i Ældre Sagen, kender godt den sproglige problemstilling. Hun fortæller, at organisationen oplever, at folk fravælger medlemskab på grund af navnet.

"Senior er blevet lidt smart og smartere end at være ældre, der er sådan lidt leverpostejs-kedeligt. Betegnelsen pensionist bryder folk sig heller ikke om. Det lyder af, at man er sat udenfor og lever livet i periferien af samfundet. Men så er der også dem, der vil provokere og sige: 'Hallo, jeg er altså mig', og de siger typisk, at de er 'gamle' med et eftertryk," siger hun.

Christine E. Swane, direktør i EGV - Ensomme Gamles Værn, ser gerne at "de gamle" får en renæssance:

"Betegnelserne ældre og seniorer repræsenterer en distance til det gamle. Vi prøver at skubbe alderdommen fra os i måden, vi taler om den på. Der er i samfundet meget fokus på, hvordan vi kan leve længere, men vi forholder os ikke til, at vi samtidig ikke undgår at blive gamle. Og alternativet til at blive gammel er faktisk ikke særlig tiltrækkende, vil de fleste nok mene."

julie.hansen@k.dk