Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Iran-regimets forlængede arme skal sortlistes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iran-regimets forlængede arme skal sortlistes

Dødsdomme over teenagere, uretmæssig forfølgelse af systemkritikere og tortur i fængslerne i Iran får nu EU's udenrigsministre til at stille sig bag et forslag om at sortliste dommere, anklagere eller andre højtstående embedsmænd i Iran, hvis de bevidst undertrykker menneskerettighederne. Her ses Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad. Foto: Scanpix.

- -

Emneord for denne artikel

EU | Human Rights Watch | Iran | Lene Espersen | Lotte Leicht
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dommere og andre embedsmænd, der forbryder sig mod menneskerettighederne i Iran, skal rammes af direkte sanktioner, lover EU

Dødsdomme over teenagere, uretmæssig forfølgelse af systemkritikere og tortur i fængslerne i Iran får nu EU's udenrigsministre til at stille sig bag et forslag om at sortliste dommere, anklagere eller andre højtstående embedsmænd i Iran, hvis de bevidst undertrykker menneskerettighederne.

"Der skal yderligere sanktioner på bordet, hvis man ikke sørger for at bevæge menneskerettighedssitua- tionen i den rigtige retning, for vi er dybt bekymrede over det, der foregår," siger udenrigsminister Lene Espersen (K).

LÆS OGSÅ:  Krav om dødsstraf til oppositionen i Iran

Ministrene udtrykker bekymring over den "dramatiske" stigning i antallet af henrettelser i løbet af den seneste tid samt det, de beskriver som "systematisk undertrykkelse" af landets egne borgere. Derfor vil man udfærdige en liste over højtstående personer, der er direkte ansvarlige for overgreb, og som derefter vil kunne rammes af indrejseforbud i EU eller indefrysning af deres midler.

Annonce
Beslutningen kommer efter et massivt pres fra USA, der i september sidste år vedtog at indefryse midler og rettigheder over for en række navngivne højtstående embedsmænd, og som gerne så europæerne slutte op om indsatsen.

LÆS OGSÅ:  Libyen skaber splittelse i Den Arabiske Liga

Ifølge den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch's EU-chef, Lotte Leicht, er det ikke et øjeblik for tidligt, at EU kommer på banen. For situationen i Iran er kun forværret siden optøjerne efter præsidentvalget i 2009. Hun mener, at det virker, når man rammer folk på deres pengepung og deres bevægelsesfrihed.

"Det har helt klart den effekt, at det gør ondt, der hvor det skal gøre ondt. Det sender et signal om, at det har en individuel pris at krænke menneskerettighederne. Og samtidig sender det en vigtig besked til befolkningen om, at det ikke er dem, vi vil ramme," siger Lotte Leicht.

Hun understreger også, at det nu er det iranske folks velbefindende, der er i fokus, i modsætning til hidtil, hvor sanktionerne udelukkende har været i tilknytning til Irans atomprogram.

Europa-Parlamentet vedtog tidligere på måneden en resolution, hvor de presser på for, at Iran afskaffer dødsstraffen for unge under 18 år, ligesom de kritiserer Iran for at være et af de lande, der henretter flest af sine egne borgere. Samtidig arbejdes der i FN's Menneskerettighedsråd på at udpege en speciel rapportør, der skal overvåge situationen i Iran.

albrechtsen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​